Ledernes psykiske arbejdsmiljø er under pres

Halvdelen af lederne oplever, at mål og krav ikke understøtter kvalitet og arbejdsmiljø. Kun cirka to tredjedele af lederne vurderer, at de har mulighed for at løse deres opgaver på et fagligt forsvarligt niveau. Hver fjerde leder mangler balance mellem krav og ressourcer. Vi skal styrke både ledere og ansattes arbejdsmiljø, mener FTF.

Kilde: Undersøgelse om ledelse og psykisk arbejdsmiljø, som COWI har udført for hovedorganisationen FTF, med svar fra 9.641 personer, herunder 702 ledere.

20.08.18
FTF analyse

Næsten halvdelen af lederne på FTF-området har en stor arbejds­mængde og en tredjedel har et højt arbejdstempo. Samtidig oplever lederne at måtte afslutte opgaver ufærdige, at gøre ting i arbejdet, som de føler burde gøres anderledes, og at der stilles modstridende krav til dem i deres arbejde.

Hent ny rapport om ledelse og psykisk arbejdsmiljø

Løsningsforslag: Lederuddannelse og nye regler

FTF har lanceret tre forslag til forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø:

Læs mere om FTF' forslag om ny uddannelse til ledere i psykisk arbejdsmiljø her

Læs mere om FTF's forslag til en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø her

Læs mere om FTF's forslag: Styrk tilsynet med psykisk arbejdsmiljø

Alle tre forslag blev præsenteret på FTF’s konference om psykisk arbejdsmiljø d. 24/5-2018 på Christiansborg. Læs mere i nyheden her

Kun cirka to tredjedele af lederne vurderer, at de har mulighed for at løse deres opgaver på et fagligt forsvarligt niveau.

Det viser en ny omfattende undersøgelse om ledelse og psykisk arbejdsmiljø, som COWI har udført for hovedorganisationen FTF, med svar fra 9.641 personer, herunder 702 ledere.

”Vi kan se, at mange ledere er udfordret af stram styring, for mange dokumentationskrav og ansvar for mange medarbejdere. Vi ser eksempler på ledere med ansvar for mere end 100 medarbejdere. Det er alt sammen med til at skabe et højt arbejdspres, hvor der ikke er tid til at lede”, forklarer Claus Hjortdal, formand for FTF’s Lederråd og formand for Skolelederforeningen.

”Som det er i dag, understøtter mål og styring i for lille grad arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet”, siger han.

Dårlig balance mellem krav og ressourcer
Lederne mangler balance mellem de krav, der stilles til dem i arbejdet og de ressourcer, de har til rådighed, viser undersøgelsen.

Ligeledes vurderer kun halvdelen af lederne, at de mål og krav, der er styrende for deres arbejde, understøtter kvaliteten i arbejdet, og mindre end halvdelen vurderer, at målene og kravene bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Kun lidt over halvdelen af lederne oplever en høj ledelseskvalitet hos deres nærmeste leder. De oplever især, at deres nærmeste leder ikke er god til at løse konflikter.

Lederne oplever, at der ikke er nok balance mellem indsats og belønning og kæmper med konflikter mellem arbejde og privatliv.

På den positive side oplever lederne en høj grad af rolleklarhed, stor mening i arbejdet og får i høj grad støtte fra både kollegaer og nærmeste leder.

Ledere: Krav og ressourcer følges ikke altid ad

Hele 26 % af FTF-lederne oplever lav eller meget lav balance mellem krav og ressourcer, og det problem vokser jo flere ansatte, man er leder for. Er man leder for over 51 personer eller flere er det 34 % - hver tredje, der oplever lav eller meget lav balance mellem krav og ressourcer.

Kilde: Undersøgelse om ledelse og psykisk arbejdsmiljø, som COWI har udført for hovedorganisationen FTF, med svar fra 9.641 personer, herunder 702 ledere.