FTF’s forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats

FTF foreslår forenklinger af den aktive beskæftigelsesindsats, så den baseres på rammelovgivning og således, at loven giver plads til, at jobcentre og a-kasser kan give den indsats, der matcher arbejdsmarkedet og den enkelte borger/a-kassemedlem

06.07.17
Notat

FTF takker for beskæftigelsesministerens invitation til, at arbejdsmarkedets parter kan fremsende forslag til reel regelforenkling i beskæftigelsesindsatsen (LAB-loven). FTF vil derfor benytte lejligheden til at foreslå en række konkrete forenklinger af loven og af indsatsen.

Loven om aktiv beskæftigelsesindsats er blevet uoverskuelig og er vokset gennem inkrementelle udbygninger over flere årtier – uden oprydning. Det betyder, at loven rummer et utal af målgrupper og undermålgrupper med hver sine vilkår og redskaber. Desuden har lovudbygningen ført til, at indsatsen detailstyres i en grad, så indsatsen ikke kan skræddersyes den enkelte borgers og det enkelte a-kassemedlems behov i forhold til arbejdsmarkedets behov.

FTF’s forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Det fører til svækkelse af effektiviteten i indsatsen og til et unødigt bureaukratisk ressourceforbrug. FTF kvitterer også for KL’s udspil til regelforenkling. Det indeholder et nyt grundlag og mindset for forenklinger, som FTF kan tilslutte sig.

FTT lægger som KL vægt på, at arbejdsløshedsforsikrede ledige er en selvstændig målgruppe og foreslår et nyt forenklet kontaktforløb for arbejdsløshedsforsikrede ledige de første 3/6 måneders ledighed.

FTF lægger vægt på at forenkling af lovgrundlaget bygger på følgende principper:

• LAB-lovens formål og intentioner skal være styrende for forenklingen. Klare mål og rammer skal erstatte detailstyring.

• Beskæftigelsesindsatsen skal give mening og den skal motivere borgerne til aktivt at udnytte egne ressourcer.

• Indsatsen for borgere med komplicerede problemstillinger tager udgangspunkt i et sammenhængende og tværfagligt helhedssyn med inddragelse af borgerens hele livssituation.  

• Forenkling af LAB-loven berører ikke forsørgelsesydelser eller borgernes retssikkerhed.

• Digitalisering skal mainstreames i arbejdet med forenkling.

LÆS hele notatet "FTF's forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats


Beskæftigelseslovens formål
Udover den eksisterende beskrivelse af formålet bør den afspejle de seneste mange reformer på beskæftigelsesområdet, herunder reformerne af førtidspension og fleksjob samt reform af sygedagpengeloven.

Den røde tråd i disse reformer var, at tilkendelse af at førtidspension skal reduceres og i stedet skal borgere med kraftig nedsat arbejdsevne tilbydes en særlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Det blev kraftigt understreget i de politiske aftaler, at den helhedsorienterede og sammenhængende indsats skulle inddrage fire fagprofessionelle områder: Beskæftigelse, sociale forhold, sundhedsområdet og uddannelse, når der skønnes behov herfor.

Nyt udspil: Drop overflødige samtaler og skab målrettet jobindsats

Gør a-kassen til anker i de første seks måneders ledighed og drop overflødige samtaler. Det er et af en række konkrete forslag, som FTF har sendt til beskæftigelsesministeren op til regeringens nye beskæftigelsesudspil. Forslagene skal sikre en mere meningsfuld indsats for den ledige.

Læs nyhed "Nyt udspil: Drop overflødige samtaler og skab målrettet jobindsats

Denne særlige tværgående indsats er langt fra implementeret optimal og jobcentrene har store udfordringer med at få tværfagligheden til at fungere i indsatsen. Det er der mange forklaringer på.

Men den væsentligste er, efter FTF’s vurdering, at begrebet arbejdsrettet rehabilitering aldrig er blevet defineret i en arbejdsrettet kontekst og heller ikke er indført i de relevante – og tværgående lovkompleksers formålsparagraffer, som fx serviceloven og LAB-loven.

Derfor bør forenklingen omfatte en definition af begrebet arbejdsrettet rehabilitering og begrebet bør indføjes i LAB-lovens formål. FTF-forslag

• Arbejdsrettet rehabilitering skal forstås med afsæt i definitionen af rehabilitering i Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet, som KL ligeledes foreslår at tage afsæt i, i deres udspil til ”Fælles om fremtidens socialpolitik”, maj 2017: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, deres pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. Definitionen bør fremgå af lovforslagsbemærkningerne. 

• LAB-lovens § 1, nr.4) ændres til: ” ved Arbejdsrettet rehabilitering at understøtte borgerens egen indsats for, på trods af begrænsninger i arbejdsevnen, at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.” Forenkling af målgrupper Målgrupperne er i dag i høj grad defineret ud fra, hvilken forsørgelsesydelse de får eller skal have. Det er én af årsagerne til at der, med de seneste reformer, er opfundet en række nye målgrupper. Som eksempler kan nævnes integrationsydelsesmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, ressourceforløbsydelse til syge, der efter 22 uger kommer i jobafklaring. De sidstnævnte er fortsat sygemeldte, men modtager en mindre ydelse end sygedagpengemodtagere, der er omfattet af forlængelsesregler. FTF-forslag

• Antallet af målgrupper skal reduceres til langt færre hovedmålgrupper og benævnelsen gentænkes med større vægt på den indsats som den enkelte borger har behov for end den ydelse, borgeren skal have. FTF støtter, at KL’s forslag om fem hovedmålgrupper bliver udgangspunkt for drøftelser af målgrupper, - dog bør sygedagpengemodtagere udskilles som en selvstændig målgruppe.

• Enhver tid kan fungere som ”vejviser” for både borger og sagsbehandlere. Tilbudsviften Da indsatsen for alle borgere skal styres efter den enkelte borgers behov, giver det ikke mening, at ikke alle tilbud er tilgængelige for alle målgrupper. Det vil især blive tydeligt, hvis målgrupper i højere grad defineres ud fra den indsats, der er behov for. FTF-forslag

• Redskabsviften skal være tilgængelig for alle målgrupper og typen af tilbud besluttes på grundlag af en beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesfaglig vurdering, hvor sigtet er uddannelse og beskæftigelse.

• Den eksisterende redskabsvifte suppleres med revalidering og arbejdsrettet rehabilitering, som en selvstændig indsats i ressourceforløb og jobafklaringsforløb.

Generelt om kontaktforløb I dag er forløb og formen i et generelt kontaktforløb reguleret på et meget højt detaljeringsniveau, hvilket i en række tilfælde ikke giver mening, hverken i forhold til effekt af indsatsen eller for borgeren. På dette område er der et stort potentiale for at give større frihed til kommunerne og sagsbehandlere.

FTF-forslag

• Der skal være et minimumskrav til antallet af samtaler i kontaktforløb, som fx 4 samtaler årligt, der planlægges i samarbejde med borgeren og således, at samtalerne er koordineret med den indsats, der er planlagt i Min plan. På baggrund af borgerens ønsker eller sagsbehandlers skøn, kan der afholdes flere samtaler.

• Formen i kontaktforløb aftales med borgeren, således at kontakten og stedet for kontakt kan foregå ved fx personligt møde, mails, skype, SMS etc.

• Mindre intensiv indsats indgår i jobcentrenes og a-kassernes tilrettelæggelse af kontakt og indsats når medlemmerne/borgerne inden for en kortere perioden overgår til beskæftigelse, efterløn, fleksydelse eller pension.

Afgørelse om mindre intensiv indsats afgøres af såvel jobcentre som a-kasser afhængig af hvem den ledige henvender sig til. Nyt kontaktforløb for a-forsikrede ledige i de første 3/6 måneders ledighed Kontaktforløbet i de første 6 måneder af ledighedsperioden har vist sig at være meget ressourcekrævende at gennemføre efter loven – og ikke mindst at ressourcer ikke står mål med effekt eller kan anvendes bedre. Jobcentrene skal afholde én samtale hver måned i 6-månedersperioden, i alt 6 samtaler.

Den første og sidste samtale i perioden skal desuden afholdes med a-kassens deltagelse, hvis medlemmet billiger det. A-kassen skal desuden afholde en CV-samtale senest 2 uger efter ledigmeldelse og en rådighedssamtale efter 3 måneders ledighed. Opgørelser fra STAR (dec. 2016) viser, at ca. 50 pct. af de pålagte samtaler i jobcentrene ikke gennemføres. Kontaktforløbet skal naturligvis løftes. De nyere indførte fællessamtaler opleves som positive for ledige og for samspillet mellem jobcentre og a-kasser. Flere faglige kompetencer sættes i spil om arbejdsmarked, fag og aktive tilbud til gavn for den ledige. Den første tidlige fællessamtale, som først er trådt i kraft 1. juli 2016 har imidlertid vist sig svær at løfte FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte Side 5 af 10 og ressourceinput står ikke mål med effekt. Der er derfor brug for at koncentrere ressourcerne om ledige, der har risiko for langtidsledighed.

FTF-forslag:
Kontaktforløbet afbureaukratiseres. Langt størstedelen af ledige svarende til 2/3 i 2015 er i job inden for 6 måneder. Kontaktforløbet skal derfor fokusere på intensivt forløb med ledige med højere ledighedsrisiko.

FTF foreslår, at udgangspunktet for kontaktforløbet er, at a-kasserne har et forpligtende kontaktforløb indtil ret og pligt tilbud træder i kraft efter 3 måneders ledige for ledige under 30 år/over 50 år og efter 6 måneder for ledige over 30 år/under 50 år. Modellen forudsætter, at ret- og pligttilbud efter lovens kapitel 16 opretholdes. Kontaktforløbet: - Afskedigede lønmodtagere har ret til kontakt og vejledning med deres a-kasse i opsigelsesperioden.

Aktiviteter der iværksættes i opsigelsesperioden med arbejdsgiver eller egne midler, fx uddannelse, omskoling, replacement mv. skal kunne fortsætte uden ophør i dagpengeperioden efter ledigmelding. - A-kasserne sikrer CV-udarbejdelse og CV-godkendelse senest efter 2 ugers ledighed svarende til 10 hverdage. C

V-samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, Dog kan samtalen i tilfælde af medlemsoplysninger om jobovertagelse inden for 1 måned foregå med telefon, skype eller andre dialogformer.

- I forbindelse med CV-godkendelse eller senest 1 måned efter ledigmelding fastlægger a-kassen Min Plan i samspil med medlemmet, og a-kasserne identificerer og registrerer ledige med risiko for ledighed ud over 6 måneder.

A-kasserne screener specifikt medlemmernes beskæftigelses- og risikoprofil med afsæt i uddannelsesniveau, opnåede kompetencer og muligheder på relevante arbejdsmarkeder. Til hjælp for screeningen anvender a-kasserne en metodisk og systematisk screening. Yderligere kan de anvende egne digitale afklaringsværktøjer, heri kan også indgå STAR’s profílafklaringsværktøj. - A-kassen foranstalter fællessamtale med jobcenter og medlem tidligt i forløbet i tilfælde af risiko for langtidsledighed. Med afsæt i resultatet af fællessamtalen kan jobcentret iværksætte en tidlig indsats fx i form af uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud.

A-kassen iværksætter desuden et intensivt kontaktforløb for de pågældende ledige. Forløbet sammensættes i det enkelte tilfælde med brug af samtaler, jobcoaching med fastsættelse af mål og midler, konkret hjælp til jobsøgning, virksomhedskontakt, jobformidling og konkret aftalt samtaleforløb. Kontakten kan foregå via fremmøde, skype-møde, telefonsamtaler, SMS og e-mail. - Ledige der identificeres uden risiko for ledighed ud over 6 måneder følges tæt via jobloggen. - Alle ledige der ikke er i job efter 3 måneder indkaldes til rådighedssamtale, og a-kassen iværksætter et intensivt kontaktforløb indtil 6 måneders ledighed for ledige mellem 30 og 50 år.

Overlevering til jobcentrene:

 Ledige under 30 år og over 50 år og som ikke er i job eller ikke har dokumenteret aftale om job inden 3 måneders ledighed overleveres til jobcentret med forslag til tilbud til den ledige. Overleveringen foregår ved fællessamtale mellem Jobcenter, a-kasse og medlem.


- Ledige over 30 år og under 50 år som ikke er i job eller ikke har aftale om job inden 6 måneders ledighed overleveres til jobcentret med forslag til tilbud til den ledige.

Overleveringen foregår ved fællessamtale mellem Jobcenter, a-kasse og medlem.

- Jobcentrene overtager sagen fra a-kasserne og tager stilling til iværksættelse af tilbud og videre kontakt med medlemmerne.

- A-kassen fortsætter efter overlevering til jobcentret med rådighedsovervågning via joblogen, samtaler efter behov og jobformidling.

- Fællessamtalen ved 16 måneders ledighed opretholdes. Monitorering og benchmarking:

 STAR monitorerer løbende 3/6-månedersperioden ved at måle på afgang fra dagpenge til beskæftigelse for hver a-kasse

 Overlevelseskurverne for a-kasserne benchmarkes løbende mellem a-kasserne og korrigeres for arbejdsmarkedsbalancen på de enkelte delarbejdsmarkedsmarkeder.

 Der etableres i samarbejde med Danske A-kasser vidensdeling mellem a-kasserne om effektfulde kontaktforløb.

Kontaktforløb 3/6 måneder: Opsigelsesperiode 2 uger (10 hverdage) efter ledigmelding Indtil 3/6 måneder Ledige med risiko for langtidsledighed Indtil 3/6 måneder. Ledige der ikke har risiko for langtidsledighed Overlevering til JC 3/6 måneder A-kasse Opsagte har ret til akasse-samtale med og screening af ledighedsrisiko Uddannelse og omskoling kan iværksættes CV-samtale CV-udarbejdelse/ godkendelse Screening af ledighedsrisiko Udarbejdelse af Min Plan Fællessamtale hurtigst muligt efter CV-samtalen med jobcenter og medlem om evt. tidlig indsats. Intensivt kontaktforløb med samtaler, jobcoaching, rådighed, jobformidling og virksomhedskontakt Kontaktforløb efter behov og aftale med medlem.

Alle følges tæt via joblog Rådighedssamtale før 3 måneders ledighed Intensiv opfølgning efter rådighedssamtale Fællessamtale med medlem og Jobcenter. Konkrete bud på ret- og pligt-tilbud i overleveres til Jobcenter Jobcenter Modtager Min Plan fra A-kassen Evt. bevilling af tidlig indsats i form af uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud Fælles møde med a-kasse og medlem jf. ovenfor. Ret- og pligttilbud iværksættes.

Kompetenceløft uden 6 ugers begrænsning Jf. LAB §§ 34 og 37 kan der kun iværksættes 6 ugers uddannelse inden for de første 26 ugers sammenlagte ledighed. Det er en uhensigtsmæssigt begrænsning, der kan hindre lediges hurtige omstilling fra et jobområde til et andet – ikke mindst i forbindelse med disruption i hele brancher.

FTF-forslag:

• Ordinær uddannelse og vejledning/opkvalificering skal kunne gives uden 6 ugers begrænsning i hele ledighedsforløbet – og i de første 26 ugers sammenlagte ledighed. 8 ugers virksomhedspraktik til dimittender uden begrænsning Ledige dimittender kan få op til 8 ugers virksomhedspraktik hvis de pågældende ikke har været i beskæftigelse efter indplacering som ledig. Omvendt kan ledige, der har haft arbejdstimer efter indplaceringen som ledige kun få virksomhedspraktik i 4 uger.

I FTF’s traineeprojekter siden 2012 har det vist sig uhensigtsmæssigt, at 8 ugers virksomhedspraktik ikke kan gives til dimittender, der har haft arbejdstimer. Skelnen mellem arbejdstimer/ikke arbejdstimer giver ikke beskæftigelsespolitisk mening i denne sammenhæng. Evaluering fra FTF’s traineeprojekt 2015-16 viser også at arbejdsgivere er mindre tilbøjelige til at etablere virksomhedspraktik i 4 uger når det drejer sig om nyuddannede.

FTF-forslag

• Alle ledige dimittender skal have mulighed for op til 8 ugers virksomhedspraktik uanset om de har været i job efter indplaceringen som ledig. Regional uddannelsespulje Den regionale uddannelsespulje på 100 mio. kr. fordeles til kommunerne efter ledighedskriterium således at 80 pct. af puljen dækker kommunernes køb af uddannelse fra positivlisten og 20 pct. fordeles som led budgetgaranterede udgifter og bloktilskuddet Kommunernes administration af pulje giver meget lidt indsigt i hvad midlerne bruges til, og det betyder at RAR får utilstrækkelige oplysningerne og feedback om forbruget på den regionale pulje. Det er desuden uhensigtsmæssigt med puljeadministration af forholdsmæssigt små midler i samtlige 98 kommuner.

FTF-forslag

• Puljen placeres administrativt i STAR’s tre arbejdsmarkedskontorer med reference til de 8 regionale arbejdsmarkedsråd, der godkender positivlisten for uddannelser der kan betales af puljen. Kommunerne for trækningsret til puljen med en rammefordeling ud fra bl.a. ledighedskriterium. Udgifterne konteres af AMK’erne der registrerer forbrug på stillingskategorier, uddannelsesniveau, a-kasse mv, uddannelseslængde mv.

Positivlisten til seks ugers jobrettet uddannelse og regional uddannelsespulje Positivlisten over kurser, der kan anvendes til seks ugers jobrettet uddannelse og til den regionale uddannelsespulje skal bestå af etablerede kurser med kursusnumre. Systemet betyder, at positivlisten forekommer uoverskuelig for de ledige og for jobcentre og a-kasser, samt at opståede kursusmuligheder efter listen er godkendt ikke kan anvendes.

Det betyder også, at listen består af kurser, der først oprettes på et senere tidspunkt end behovet hos ledige.

FTF-forslag

• Positivlistekonceptet forenkles således, at listen alene består i  Stillingsbetegnelser som kurser på alle niveauer skal rettes mod  Kriterier for jobrettethed i kurser på alle niveauer således at også ledige og a-kasser kan bringe kurser i forslag, som er jobrettede og som fremmer beskæftigelsesmålet.

Min plan for ikke-jobparate borgere I dag kan den enkelte borger have flere forskellige planer, fx genoptræningsplan, rehabiliteringsplan, integrationsplan, social handleplan og ”Min Plan” (jobcenter) afhængig af hvilke forvaltninger og faggrupper, der er involveret i indsatsen. Set fra borgerens synspunkt, giver det ikke mening med flere planer.

For rådgivere og sagsbehandlere kan det ligeledes være vanskeligt at skulle forholde sig til flere forskellige planer, hvilket ofte har medført, at fx en genoptræningsplan fra sygehuset kolliderer med en indsatsplan fra jobcenteret.

FTF-forslag

• Der bør arbejdes hen mod, at ikke jobparate borgere kun skal have én samlet plan, ”Min Plan”, der indeholder alle initiativer, behandlingsforløb og indsatser, der er sammenhængende og koordineret. Planen skal være ajourført af jobcenteret, så den til enhver til kan fungere som vejviser for både borger, rådgivere og sagsbehandlere. Planen må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.

Rehabiliteringsteams
Efter reformen af førtidspension og fleksjob, blev der indført nye teams og sagsgange, herunder især rehabiliteringsteams i alle kommuner med den velmenende og positive hensigt at sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats til borgere med sammensatte og komplicerede udfordringer i forhold til at opnå beskæftigelse og selvforsørgelse.

Det har imidlertid medført en række uhensigtsmæssige sagsgange, forlænget sagsbehandlingstid uden en afgørelse og et uoverskueligt forløb for mange borgere. Der er for mange fagligheder i spil på forkerte tidspunkter, da sagerne ofte skal afvente udtalelser, indstillinger eller sagerne bliver videresendt til vurdering hos forskellige instanser.

Der er ligeledes eksempler på, at rehabiliteringsteamets indstilling til indsats ikke bliver fulgt, bl.a. fordi teamet kun har indstillingsret til indsatsen. Derfor bør hele forløbet omkring rehabiliteringsteams gentænkes af forligskredsen og i forenklingen af LAB-loven.

FTF-forslag

• Rehabiliteringsteams skal have tildelt beslutningskompetence således, at teamet også træffer afgørelse om den indsats, der skal tilbydes borgeren. Samtidig skal den sagsbehandler, der udfærdiger rehabiliteringsplanens forberedende del have indstillingsret til rehabiliteringsteamets behandling af sagerne.

• Rehabiliteringsteamets sammensætning bør revurderes således, at der i større udstrækning kan indkaldes fagprofessioner med ekspertise indenfor beskæftigelse, sociale forhold, sundheds- og behandlersystemet samt uddannelse, efter behov. Revalidering Det er ulogisk og besværligt, at bestemmelserne om revalidering både fremgår af LAS- og LAB-loven. Revalidering bør alene fremgå af beskæftigelseslovgivningen.

FTF-forslag

Revalidering bør flyttes fra Lov om aktiv socialpolitik (LAS) til LAB-loven, så bestemmelserne om revalidering er samlet i LAB-loven og revalidering foreslås indføjet i tilbudslisten