FTF-vurdering af FGU: God aftale om bedre veje til uddannelse og job

FTF hilser aftalen om en ny forberedende grunduddannelse velkommen og glæder sig over, at staten får hovedansvaret for uddannelsen og at der er fundet en stærk institutionsstruktur. Det danner grobund for en ensartet høj kvalitet. FTF er bekymret for kvaliteten på vejledningsområdet og savner en endelig afklaring af finansieringen af aftalen.

23.10.17
Høringssvar

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale har 13. oktober indgået ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”.

FTF: God FGU-aftale, hvor staten sikrer kvaliteten

Et bredt flertal har aftalt rammerne for en ny forberedende grunduddannelse. Det er en god aftale, hvor staten sikrer kvaliteten på tværs af kommunegrænser, mener FTF.

Læs FTF nyhed

Forberedende Grunduddannelse

Med aftalen etableres en ny forberedende uddannelse (FGU) målrettet unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

FGU erstatter de fleste af de nuværende forberedende tilbud: Produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen, almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksenundervisning. For voksenuddannelserne erstatter FGU kun uddannelsen for den del af målgruppen, som er under 25.

Den nye uddannelse får tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse, som modsvarer til hhv. AVU, produktionsskoleforløb og den i dag eksisterende EGU.

Uddannelsen skal være fleksibel, så eleven har mulighed for at skifte spor og kombinere sin uddannelse med elementer fra de øvrige spor. Derudover skal der være forskellige på og afstigningsniveauer.

Uddannelsen kan normalt maksimalt have en varighed af 2 år, men kan forlænges hvis en elev har brug for ekstra støtte, lige mangler det sidste eller har et hul i forhold til overgang til videreuddannelse. Der kan højest forlænges i et omfang, der svarer til en procent af aktiviteten for den enkelte institution.

Derudover kan kommunerne forlænge et FGU-forløb ud over to år, hvis kommunen vurderer, at dette er hensigtsmæssigt. I den situation skal kommunen betale for forlængelsen.

Elever, som gennemfører en hel FGU (afslutter 3. niveau), har dimittendrettigheder i dagpengesystemet efter samme regler, som for den eksisterende erhvervsgrunduddannelse (egu). EGU’en videreføres som et spor i den forberedende grunduddannelse.

Der opsættes tre mål for uddannelsen: Overgang til uddannelse eller beskæftigelse, elevernes trivsel og fravær.

Den nye uddannelse åbner august 2019

FTF-vurdering

Overordnet er FTF positiv overfor for etableringen af den forberedende grunduddannelse og ser det som et nyttigt redskab i forhold til at styrke indsatsen for de unge. Dog er det en udfordring for denne ambition, at der er tale om et mindre fleksibelt tilbud, når det samles i én uddannelse. Fleksibilitet er helt afgørende for at imødekomme behovene hos en målgruppe af unge, der er ekstremt sammensat og for en dels vedkommende meget sårbar. Derfor er det positivt, at der er mulighed for forlængelse af forløb. Men den konkrete udmøntning af fleksibiliteten følger i høj grad af implementeringen på den enkelte skole. Derfor bør dette følges nøje i de kommende evalueringer og opsamlinger på området.

Det havde været hensigtsmæssigt med en målsætning, der fokuserer på personlig progression. Overgang til beskæftigelse og uddannelse kan ikke stå alene som mål.  FTF er enig i, at hovedformålet med uddannelsen er overgang til uddannelse og beskæftigelse, men målgruppens forudsætninger og sammensathed taget i betragtning, er personlig progression også et meget væsentligt mål, der kan være endog meget krævende at opnå.

En sammenhængende kommunal ungeindsats

Med aftalen får kommunerne ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunen har ansvar for den unges uddannelsesplan og -pålæg, som skal være omdrejningspunkt for den unges forløb. Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering, som forestås af den kommunale ungeindsats. Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, tilknyttes én gennemgående kontaktperson.

Kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes. Det bliver således op til kommunerne, om eksisterende UU-centre skal opretholdes eller nedlægges. Kommunerne har fortsat pligt til at opretholde ”en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser” som det hedder i aftalen. Endvidere siger aftalen klart, at ”Uddannelses- og erhvervsvejledning, som tager afsæt i UU’s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.”

FTF-vurdering

I dag, hvor der er en obligatorisk UU-model, er der meget store forskelle på, hvordan opgaven håndteres. Der er dermed også meget store forskelle på hvilke vejledningsfaglige miljøer, der kan opretholdes i kommunerne. Det bliver ikke bedre med den foreliggende aftale. FTF ser en risiko for derfor, at vejledningstilbuddene til de unge vil blive endnu mere udhulede. Omfang og kvalitet af vejledningen i de forskellige kommuner bør indgå som et evalueringstema i opfølgningen på reformen.

Det er positivt, at aftalen klart angiver kompetencekrav til vejlederne, og at kommunerne fortsat er forpligtede til at sikre en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

Styrings- og finansieringsmodel

Der oprettes i omegnen af 90 skoler. Skolerne bliver en del af et mindre antal selvejende institutioner, der udgør ”op imod en tredjedel af det samlede antal skoler”. Det er institutionen og ikke skolerne, som ansætter medarbejderne.

Institutionerne finansieres med centralt fastsatte takster og tilskud, så der sikres et ensartet tilskudsniveau på tværs af landet. Kommunerne yder bidrag til staten på ca. 65 procent af den samlede finansiering staten afholder de resterende ca. 35 pct.

Det er aftalt, at virksomhedsoverdragelsesloven sættes i kraft for de ansatte via den kommende lovgivning om FGU. De ansatte følger således opgaverne ind i den nye institution.

FTF-vurdering

FTF bifalder den valgte finansieringsmodel, hvor der er centralt fastsatte takster og statsligt selvejende institutioner. Det giver langt bedre betingelser for at opnå et højt og ensartet kvalitetsniveau over hele landet. Det samme gælder for konstruktionen med et færre antal institutioner, der rummer flere skoler. Det sikrer mere stabilitet og bedre ressourceudnyttelse i forhold til administrative opgaver, hvilket igen vil kunne bidrage til en god kvalitet i de unges uddannelse.

Forsørgelse af elever

Aftalen rummer også en ny skoleydelse for alle FGU-elever. Ydelsen til elever på 18 år og derover bliver på 2.631 kr. per måned til hjemmeboende og på 6.106 kr. per måned til udeboende (2017-niveauer) svarende til niveauerne for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Elever under 18 år får 1.516 kr. per måned (2017-niveau) svarende til niveauet for produktionsskoleydelsen til elever under 18 år. Der indføres mulighed for at trække de unge i ydelse ved manglende fremmøde svarende til produktionsskolernes praksis i dag. Skoleydelsen finansieres af staten med et kommunalt bidrag på 65 pct.

Derudover ændres boligstøtteloven så reglerne om indregning af hjemmeboende børn under 18 års indkomst i husstandens indkomst afskaffes.

FTF-vurdering

Den nye ydelse er en klar forbedring i forhold til den beskårede version, som er realiteten i dag. Regeringen halverede produktionsskoleydelsen i med finansloven for 2017. Dog rammes EGU-eleverne, som i dag får en højere ydelse, en den der her er aftalt. Det er dog positivt, at der er fundet et ensartet ydelsesniveau, som ikke lægger op til at uddannelsesvalget skal afgøres af økonomi. FTF mener, at det problematisk, at EGU-eleverne nu rammes.

Målsætning

Til afløsning af 95-procentmålsætningen indføres en ny: alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse, hvilket udmøntes med følgende:

·        I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. 85 procent i 2025.

·        I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Reduceret med mindst 20 procent i 2025.

·        Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning.

I dag forventes 83 pct. af de unge at opnå mindst en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år.

FTF-vurdering

Den nye målsætning er en klar forbedring i forhold til 95 procentmålsætningen, som målte opfyldelsen, når de ”unge” var omkring 40 år. FTF har længe arbejdet for en mere ambitiøs målsætning og det er der nu lagt op til. Selvom 90 procent lyder af mindre end 95 procent, er der stor forskel på, om målet skal nås når de unger er 25, eller når de 40.  Konkret skal tallet øges fra 83 procent til 90 procent.

Der udover er målsætningen om at reducere antallet af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked rigtigt positivt og vil skærpe fokus på, at få de sidste 10 procent med.

Det er ligeledes positivt, at aftalen ikke følger tidligere forslag om, at de sidste 10 procent kunne opfyldes ved beskæftigelse. Det ville åbne for definitionsproblemer med risiko for reelt at åbne mulighed for en lavere og mindre ambitiøs målsætning.

Kompetenceløft og øvrig implementering

Lærernes kvalifikation på de forskellige dele af FGU’en skal generelt følge de krav der gælder for de tilsvarende uddannelser i dag: Undervisere i almene fag på basisniveauet skal have kvalifikationer svarende til kravene til FVU-lærere. Undervisere i ordblindeundervisning skal have kvalifikationer svarende til kravene til ordblindeundervisere. Underviserne på sporet almen grunduddannelse skal have kvalifikationer svarende til kravene til avu-lærere.

For nye værkstedslærere øges kravene: Værkstedsundervisere på sporet produktionsgrunduddannelsen skal være faglært i et fag inden for det faglige tema, som de underviser i eller have tilsvarende kvalifikationer samt have nogle års praktisk erfaring.

Der afsættes 130 mio. kr. over årene 2019-2022 til kompetenceløft af lærere og ledere.

Kompetenceløftet skal for lærerne fokusere på tre hovedområder: Samarbejde og kultur, redskaber (fx mere praksisnær undervisning) samt viden om og kompetencer til håndtering af målgruppen. Lederudviklingen skal fokusere på pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse. Kompetenceløftet for såvel ledere som undervisere skal ske gennem såkaldte praksisforankrede uddannelsesforløb i perioden 2019 til 2022.

FTF-vurdering

FTF finder det meget tilfredsstillende, at de meget store ændringer understøttes med kompetenceudvikling af medarbejderne. Det er afgørende nødvendigt, at de ledere og medarbejdere, som skal gennemføre reformen har kompetencerne til at løft det forberedende område. Det er ligeledes tilfredsstillende, at der fastholdes kompetencekrav til underviserne. Det bidrager til den nødvendige kvalitet.

Bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser

Der gives efter aftalen lige adgang til specialpædagogisk støtte på tværs af en række uddannelsestilbud. Alle elever i FGU og voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser (avu, FVU, OBU og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)) og TAMU får ret til SPS. Hovedparten af de forberedende tilbud berettiger ikke til SPS i dag.

FTF-vurdering

FTF anser det for en kraftig forbedring af forholdene for unge og andre med behov for specialpædagogisk støtte, at denne udbredes til langt flere uddannelsestilbud.

Forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet m.v.

Rådet for Ungdomsuddannelser og Nationalt Dialogforum for Uddannelses og Erhvervsvejledning nedlægges.

FTF-vurdering

FTF finder det problematisk, at der ved nedlæggelse af de to rådgivende organer ikke længere findes rådgivningsstrukturer ved rørende gymnasiet og, at er ikke findes en formel dialog om vejledningsområdet, der inddrager de vejledningsfaglige aktører og rådgiver fra et uddannelsesneutralt udgangspunkt.

Økonomi

For at give ro om implementeringen er forsørgelse og økonomi bundet i 2019-2021. Dog gælder investeringsrammerne på det statslige selvejeområde, generelle tekniske korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsindsatser i forbindelse med finanslovsprocesser mv.

Dog fritages området for omprioriteringsbidrag i 2019 og 2020.

Aftalen koster mere end foreslået i regeringens udspil. Forskellen beløber sig til 52,5 mio. kr. i 2019 og 110 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Dette skal findes som en besparelse på Undervisningsministeriets område i foråret 2018 for 2019 og i foråret 2019 for årene 2020 og frem ”på baggrund af oplæg fra regeringen”.

Denne besparelse er en forudsætning for aftalen om FGU. Hvis ikke parterne kan blive enige om en besparelse vil de genbesøge reformøkonomien.

FTF-vurdering

FTF hilser det velkommen, at der er sikres ro om økonomien frem til 2021, og at en mindre den af omprioriteringsbidraget er aflyst for dette område.

FTF tager afstand fra, at aftalen ikke indeholder en konkret finansiering. Det giver en usikkerhed i forhold til økonomien på andre vigtige UVM-områder. Det må tilstræbes hurtigt at nå til at afklaring om finansieringen.