FTF enig med vismænd: Ikke produktivitetsvækst for enhver pris

Danmark er blandt verdens rigeste lande, og det er vigtigt fortsat at have fokus på at øge produktiviteten. Det skal dog ikke være for enhver pris, mener vismændene. FTF er enig heri og i, at budgetloven ikke bør hindre langsigtet planlægning, men budgettering gøres flerårig. FTF finder ikke vismændenes argumentation om topskat og produktivitet tilstrækkelig – andre forhold afgør uddannelsesvalg.

07.12.17
Notat

Produktivitet bør øges, men der er også andre hensyn

Vismændene fra Det Økonomiske Råd har udsendt en rapport om produktivitet. Det sker i anledning af, at vismændene har fået opgaven med at være produktivitetsråd og derfor skal udsende en årlig rapport.

Overordnet slår vismændene i rapporten fast, at ganske vist har den danske produktivitetsvækst været lav de senere år, men det er et fænomen, der gør sig gældende for langt de fleste lande, vi sammenligner os med. Danmark har imidlertid den fordel, at produktivitetsniveauet er højt, og det samme gør sig gældende for velstandsniveauet. Faktisk er Danmarks nettonationalindkomst pr. indbygger blandt de højeste blandt OECD-landene.

Vismændene slår ligeledes fast, at selvom øget produktivitet generelt er gavnligt, vil politiske tiltag ofte påvirke forhold som miljø, sundhed, social tryghed, arbejdsmiljø og indkomstfordeling. Det bør derfor tages med i overvejelserne, når man vil gennemføre tiltag for at styrke produktiviteten.

FTF er enig i, at der selvfølgelig skal være fokus på at øge produktiviteten, så Danmark kan fastholde sin position som et af verdens rigeste lande. Men der er også andre hensyn, og FTF er glad for, at vismændene peger på, at man ikke skal have produktivitetsvækst for enhver pris, fordi det kan påvirke miljø, sundhed, social tryghed, arbejdsmiljø og indkomstfordeling. Det opfordrer FTF regeringen til at tage med i sine overvejelser, når de som led i 2025-planen ønsker at øge BNP med 35 mia. kr. på baggrund af højere produktivitet.

Bred vifte af forslag og anbefalinger

Vismændene har i rapporten en lang række forskellige anbefalinger og forslag, der kan forbedre produktiviteten, herunder at der skal følges op på og fortsættes på tidligere lempelser af reguleringer og lovgivning. Blandt forslagene (jf. bilag) er der en del på skatteområdet, både i forhold til afgifter, virksomhedsbeskat og indkomstskat, herunder at topskatten bør nedsættes. Det vil ifølge vismændene få folk til at uddanne sig mere og dermed øge produktiviteten.

Vismændene peger også på, at det har været forkert at lempe arveafgiften for familieejede virksomheder, idet det hæmmer produktivitetsudviklingen. Vismændene har også en række betragtninger om indretningen af den offentlige sektor, hvor de peger på, at der kan være effektiviseringsgevinster ved øget konkurrenceudsættelse. De er tilfredse med, at der er nedsat en ledelseskommission, der kan øge fokus på offentlig ledelse. Der skal ske en revision af budgetloven i 2018. Vismændene peger på, at loven kan påvirke effektiviteten af ressourceudnyttelsen i offentlig sektor positivt med udgiftslofter fire år frem. Til gengæld er det uhensigtsmæssigt at etårige sanktioner hindrer langsigtet og effektiv planlægning ved, at der ikke er mulighed for at bruge opsparede midler. De fireårige udgiftslofter udstikker ikke et retvisende flerårigt perspektiv, når udgiftsvæksten fordeles for et år ad gangen.

Uddannelse er afgørende for at ny teknologi bliver en succes, fastslår vismændene i rapporten, fordi en veluddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for, at nye teknologier kan tages i anvendelse, og for at arbejdsmarkedet hurtigt kan tilpasse sig nye organisations- og produktionsmetoder.

FTF-vurdering

Det er positivt, at vismændene har så mange både store og små forslag til produktivitetsforbedringer. FTF vil anbefale, at vismændenes overordnede betragtning om, at produktivitetsforslag ikke skal gennemføres for enhver pris, indgår i politikernes vurdering af de enkelte forslag, så tiltagene også i en bred sammenhæng giver mening.

Vismændene argumenterer med, at topskatten begrænser afkastet ved at tage en uddannelse og dermed svækker produktiviteten. FTF mener det er højest tvivlsomt, at det er topskatten, der spiller en rolle for uddannelsesvalg, og hvor mange timer folk vælger at arbejde. De uddannelser der retter sig mod jobs med en indtjening, der beskattes med topskat, mangler ikke ansøgere, så det ville have tjent vismændene at set mere nuanceret på, hvad der afgør uddannelsesvalg og indsats på arbejdsmarkedet i øvrigt. Det er også blandt de højeste uddannede, at de højeste ugentlige timebeskæftigelser findes. FTF mener der er mere behov for at prioritere kvalitet i uddannelserne fremfor skattelettelser.

FTF er glade for, at vismændene her forud for, at budgetloven skal revideres, peger på de uhensigtsmæssigheder den indeholder, således at politikerne kan få mulighed for at rette op på det. Det ligger lige for, at justere budgetloven, så den ikke forhindrer flerårig budgettering, og planlægningen i de enkelte institutioner kan blive mere langsigtet og effektiv. Ligeledes at regnskabssanktionsbestemmelsen, der enten betyder, at der opstår underforbrug eller fører til uhensigtsmæssig "benzinafbrænding" i den offentlige sektor, afskaffes.

Vismændene peger på, at uddannelse er vigtig i produktivitetssammenhæng. Det er FTF enig i og efterlyser konkrete tiltag, der opkvalificerer alle lønmodtagere på tværs af uddannelsesbaggrund, så de rustet til ny teknologi på jobbet. De nye krav på arbejdsmarkedet stiller også markant nye krav til, at ansatte med videregående uddannelser får kompetencer til bruge ny teknologi i forbindelse med deres kernefaglighed. Der er derfor både behov for en massiv efteruddannelse og for at udvikle grunduddannelserne.

Det i treparten aftalte udviklingsprogram for videregående VEU er et første lille skridt i retning af at få efteruddannelsesmulighederne på området sat på dagsordenen. Det er vigtigt, at der her bliver skabt reelle muligheder for en mere offensiv efteruddannelsesstrategi og at området udbygges i de kommende år.

Bilag: Produktivitetsrapportens vurderinger og anbefalinger

  • Positivt at konkurrencemyndighedernes uafhængighed blev styrket i 2015
  • Begrænsning af ansættelsesklausuler med Vækstplan 2014 kan øge mobilitet og videnspredning
  • Deltagelse af bankunionen kan styrke konkurrencen i banksektoren 
  • Fjern unødige barrierer og gennemfør tiltag, der øger gennemsigtighed og kundemobilitet i realkreditsektoren
  • Yderligere liberalisering af planloven kan styrke konkurrencen i detailsektoren 
  • Positivt med lempelse af taxiloven, men den kan fortsat skærme for gavnlig konkurrence 
  • Konkurrencen i dele af sundhedssektoren og i advokatbranchen kan skærpes ved at lempe ejerskabsrestriktioner 
  • Tidsbegrænsede erhvervslejeaftaler kan øge konkurrence og produktivitet
  • Omlægning af PSO-ordning fra tarif til finanslovsfinansiering styrker produktiviteten
  • Elafgift bør nedsættes
  • Afgifter er at foretrække frem for regelregulering
  • Positivt med reduktion af registreringsafgifter, men omlægning til direkte kørselsafgifter ville være bedre end forøgelse af grønne ejerafgifter 
  • Produktiviteten kan styrkes ved at omlægge skat på arbejde og produktiv kapital til skat på bolig og jord 
  • ACE-fradrag er en hensigtsmæssig måde at fjerne favorisering af fremmedkapital frem for egenkapital 
  • Problematisk med nedsat arveafgift ved generationsskifte af familieejede virksomheder
  • Analyser peger på mulige effektivitetsgevinster i den offentlige produktion. Manglende konkurrenceudsættelse er en mulig forklaring 
  • Hensigtsmæssigt med øget fokus på offentlig ledelse
  • Mere fleksibel adgang til brug af opsparede midler kan forbedre planlægningen i den offentlige sektor og øge effektiviteten
  • Bevillingssystem til videregående uddannelse bør tilskynde til produktion af kandidater med gode beskæftigelsesudsigter.