FL18: Penge til sundhed og ældre, men fortsat omprioriteringsbidrag og besparelser på uddannelser

Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om finansloven for 2018 afsætter flere midler til bl.a. sundhed og ældre, men omprioriteringsbidraget, der betyder nedskæringer på to pct. årligt fastholdes. Det betyder besparelser statslige besparelser herunder også på uddannelsesområdet, som er helt afgørende for Danmarks mulighed for at matche fremtidens udfordringer.

12.12.17
Notat

Aftale om finanslov 2018 og udgiftslofter frem til 2021 
Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti om finansloven for 2018. Det sker efter et noget langtrukket forløb, hvor spørgsmålet om en skattereform og ny integrationspolitik blev inddraget. Foreløbig er det endt med en aftale on finansloven og en aftale om, at der skal indgås skatteaftale før afslutningen af folketingsåret.

Finanslovsaftalen indeholder en lang række elementer, hvoraf nogle bygger videre på de forslag, der allerede var indeholdt i regeringens forslag til finanslov fra august 2017 og fra de økonomiaftaler, der var indgået med hhv. KL og Danske Regioner før sommerferien.

Overordnet bygger aftalen således på regeringens udspil med en vækst i offentligt forbrug på 0,5 pct. Dansk Folkeparti har ønsket en forbrugsvækst på 0,8 pct. Aftalen redegør ikke for det samlede vækstniveau, og aftalen indeholder både ”nye” og ”gamle” penge, hvorfor det mere præcise vækstniveau endnu udestår. De forskellige tiltag i den samlede finanslov vil dog flytte rundt på forbrugsniveauet i de forskellige offentlige sektorer. Derfor indgår det i aftalen, at regeringen og Dansk Folkeparti vil justere de aftalte udgiftslofter for de kommende tre år samt fastsætte et nyt for 2021.

FTF vurdering 
Finanslovsaftalen giver på sine 50 sider udtryk for, at der gives midler til en lang række områder. Den omtaler imidlertid ikke, at der med aftalen fortsat skal ske en omprioritering i det offentlige forbrug via det såkaldte omprioriteringsbidrag, der beskærer forbruget i den statslige sektor med 2 pct. årligt.

Aftalen giver således midler især til ældre og sundhed, mens de unge og uddannelserne nedprioriteres. Det er ikke en holdbar løsning, hvis Danmark vil bevare sit høje velstandsniveau. Det kræver, at der sker en satsning på uddannelser, så kvaliteten fastholdes og helst forbedres. Uden det kan vi ikke stå distancen i en global verden, hvor en af de afgørende konkurrencefordele er et højt vidensindhold i produkterne og en velfungerende offentlig sektor.

Det kan med aftalen også se ud, som om regeringen og Dansk Folkeparti uddeler milde gaver til velfærd. I de kommende år frem til 2025 vil der blive 250.000 flere børn og ældre, men finansloven vil ikke en gang kunne dække det demografiske træk. Dertil kommer, at der selvfølgelig også bør ske en kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, der følger velstandsudviklingen i den private sektor. Det Økonomiske Råds formandskab og beregninger fra Finansministeriet har tidligere vist, at der er behov for en vækstramme for den offentlige sektor på 1,1 pct. for at sikre, at det er muligt at imødekomme den demografiske udvikling og kravene til en løbende kvalitetsudvikling i den offentlige sektor.

Bedre sundhed 
Regeringen og Dansk Folkeparti er med aftalen enige om, at afsætte ca. 2 mia. kr. til sundhed i perioden 2018-2021. Det svarer til ca. 500 mio. kr. pr. år. Pengene fordeles til en lang række forskellige projekter, herunder en akutlægehelikopter, frit valg for genoptræning, data og digitalisering på sundheds- og ældreområdet, samt en pulje på 100 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til udmøntning af prioriterede indsatser på sundhedsområdet.

FTF vurdering 
Det er positivt, at der afsættes midler til sundhedsområdet. Det er dog værd at være opmærksom på, at der blandt de mange formål og projekter, der skal tilgodeses med midlerne ikke afsættes ressourcer til den trængte sygehussektor. En meget stor del - ca. 1/5 - af de afsatte midler er med aftalen endnu ikke udmøntet, så man kan håbe på, at de kan bruges til at hjælpe den trængte økonomi i sygehussektoren.

Styrket ældrepleje 
Med aftale om finansloven for 2018 afsætter regeringen og Dansk Folkeparti yderligere ca. 2,7 mia. kr. i 2018-2021 til at understøtte en værdig ældrepleje gennem bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejehjem, en værdig død, bedre kommunale forudsætninger for aflastning af pårørende samt en række andre initiativer.

FTF vurdering 
FTF finder det positivt, at der afsættes flere midler til ældreplejen, særligt i forhold til at midlerne kan gå til flere ”varme hænder” i ældreplejen. FTF har noteret sig, at aftaleparterne blandt andet ønsker, at deltidsansatte på plejehjem og i ældreplejen skal opjustere arbejdstiden og har med tilfredshed noteret sig, at det skal ske under hensyntagen til medarbejdernes ønsker.

Skatteinitiativer 
På trods af, at der ikke er tale om en skattereform, indgår der dog i aftalen om finansloven et par initiativer til skattelettelser. Således afskaffes beskatning af fri telefon og udligningsskatten (særlig skat på store pensionsudbetalinger). Dertil kommer at BoligJobordningen gøres permanent.

FTF vurdering 
FTF ser positivt på, at beskatningen af fri telefon afskaffes. Det er FTF’s holdning, at der ikke bør ske beskatning af medarbejdernes arbejdsredskaber, som telefoner og internetforbindelser er.

Derimod ser FTF ingen grund til at afskaffe udligningsskatten, som i realiteten skulle rette op på, at store pensioner, som på indbetalingstidspunktet havde opnået fradrag i topskatten, ved udbetalingen kun beskattes på bundskatteniveau. Specielt når der var tale om, at udligningsskatten var under udfasning og i 2020 ikke længere ville findes.

FTF er også betænkelig ved, at BoligJobordningen gøres permanent. Ordningen har været på sin plads i perioden, hvor der var lavkonjunktur for at skabe beskæftigelse indenfor håndværk. Men med det beskæftigelsesniveau der er nu, hvor vi er tilbage i højkonjunktur, risikerer ordningen at skabe overophedning i byggebranchen.

Et bedre skattevæsen 
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at tilføre skattevæsenet yderligere 438 mio. kr. i 2018, 1.153 mio. kr. i 2019, 1.448 mio. kr. i 2020 og 2.020 mio. kr. i 2021. Det er en samlet styrkelse på 5,5 mia. kr., som kommer udover det, der blev afsat på finansloven for 2017. 

Dermed videreføres investeringsplanen ”Et nyt skattevæsen”, og der tilføres 1,7 mia. kr. i 2019-2020, så planen kan gennemføres i sin helhed. Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om at videreføre planen med 1,6 mia. kr. til 2021.

Derudover tilføres yderligere 1,9 mia. kr. i 2018-2021 til genopbygning og styrkelse af skattevæsenet. Samlet er der dermed afsat 10 mia. kr. til genopbygningen af skattevæsenet frem mod 2021 over de sidste to år. Det indebærer, at der frem mod 2021 vil blive tilført mere end 1.000 ekstra medarbejdere i skattevæsenet. 

FTF vurdering 
Det er positivt og tiltrængt, at der nu rettes op på skattevæsenet, som med årlige nedskæringer gennem mange år og indførsel af nye it-systemer, der ikke fungerede, var genstand for en række skandaler med fejl og snyd. Den største skandale er imidlertid, at nedskæringen har stået på så længe, uden at personalets opråb om konsekvenser blev hørt. Det har kostet dyrt i tabt provenu og det koster nu at rette op på det.

Det er godt, at det nu bliver gjort, men det ville være prisværdigt, hvis politikerne lærte af fejltagelserne i SKAT, hvor forventede besparelser ved IT-systemer blev indhøstet før de var opnået, med fatale resultater til følge. Det er desværre en model der også kendes fra andre områder, men som politikerne nu bør tage ved lære af, når man ser, hvor dyrt det bliver i den sidste ende.

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse 
Med aftalen sikres finansiering til trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse med arbejdsmarkedets parter fra oktober 2017 finansieres med 190 mio. kr. i 2018, 307 mio. kr. i 2019, 334 mio. kr. i 2020 og 332 mio. kr. i 2021 til de aftalte initiativer. Derudover forventes øget VEU-godtgørelse på 173 mio. kr. i 2018 og 222-226 mio. kr. årligt fra 2019-2021.

FTF vurdering 
Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, som FTF står bag sammen med de øvrige parter på arbejdsmarkedet er et positivt tiltag, som styrker efter- og videreuddannelsesmulighederne for store dele af arbejdsmarkedet – i sær i kraft af AMU- og FVU programmerne, som styrkes væsentligt. Derfor er det glædeligt, at Regeringen, som aftalt, har søgt og fået Folketingets opbakning til finansiering af aftalen.

Uddannelse 
I forbindelse med førnævnte trepartsaftale blev det aftalt, at Regeringen ville søge opbakning til en kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr. i 2018. Med finanslovsaftalen afsættes en ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne på 170 mio. kr. i 2018. Heraf reserveres 5 mio. kr. til en ansøgningspulje til øget kendskab til erhvervsskolerne. Derudover opjusteres investeringsrammen på Undervisningsministeriets område med 250 mio. kr. i 2018, sådan at erhvervsskolerne har mulighed for at foretage de planlagte investeringer.

Tilførslen af midler skal ses i lyset af, at erhvervsuddannelserne er omfattet af den årlige 2-procents besparelse (omprioriteringsbidraget). Det kompenserer den nye kvalitetspulje ikke for. Erhvervsskolerne vil derfor reelt i 2018 fortsat have færre midler til rådighed end de havde i 2015, selv når den nye kvalitetspulje medregnes.

Det er aftalt, at aftaleparterne gør status på erhvervsuddannelsesområdet i første halvår 2018.

Tilskudsprocenten (koblingsprocenten) for frie grundskoler er i finanslovene fra 2016 og 2017 hævet fra 71 pct. til 75 pct. Med denne aftale forhøjes den med yderligere 1 procentpoint. Koblingsprocenten udgør således 76 pct. fra 2018. Tilskuddet øremærkes elever med særlige behov. Puljen til specialundervisning forhøjes med 40 mio. kr., mens grundtilskuddet til de frie grundskolers inklusionsindsats permanentgøres og forhøjes med 31 mio. kr. Der afsættes i alt 71 mio. kr. fra 2018.

Derudover hæves produktionsskoleydelsen til niveauet for den kommende skoleydelse for ikke-forsørgere på den forberedende grunduddannelse. Der afsættes 22 mio. kr. i 2018 og 13 mio. kr. i 2019.

FTF vurdering 
Det er fortsat meget problematisk at omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt fastholdes i 2018 på hele uddannelsesområdet. Besparelserne betyder, at uddannelsernes kvalitet kan blive forringet til skade for den enkelte og for den produktivitetsgevinst, som uddannelse fører med sig. Uddannelserne få meget vanskelige betingelser for at levere den ønskede forbedring af kvaliteten.

Det er dog positivt, at AMU takket være trepartsaftalen holdes nogenlunde skadesløs gennem særlige kvalitetstilskud i 2018-2021, og at der afsættes en særskilt kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne i 2018, men det er beklageligt, at det end ikke på erhvervsuddannelserne er muligt at neutralisere de mange problematiske besparelser, herunder omprioriteringsbidraget.

Nedskæring på Arbejdstilsynet fortsætter 
Med finanslovsaftalen for 2018 prioriterer regeringen og Dansk Folkeparti de midlertidige bevillinger til indsatsen mod social dumping og skærpet tilsyn ved større infrastrukturprojekter. Samtidig fastholder regeringen sammen med Dansk Folkeparti den i efteråret varslede generelle nedskæring på Arbejdstilsynets bevilling i 2018. Aftalen indebærer således en samlet reduktion på over 10 mio. kr. i tilsynet fra 2017 til 2018.

Den fælles myndighedsindsats mod social dumping, som ellers stod til at udløbe med udgangen af 2018, forlænges med en etårig bevilling på 72 mio. kr. i 2019. Midlerne fordeles mellem Skat og Arbejdstilsynet, mens Politiets opgaver finansieres inden for rammerne af flerårsaftalen (2016-2019) om politiets og anklagemyndighedens økonomi. Samtidig igangsættes et tværministerielt arbejde med henblik på opsamling af viden og erfaringer fra indsatsen mod social dumping.

Den midlertidige bevilling til Arbejdstilsynets skærpede tilsynsindsats ved større infrastrukturprojekter, fx metrobyggeri og byggeri af supersygehuse, videreføres i to år. Der afsættes således 6,3 mio. kr. i 2018 og 5,4 mio. kr. i 2019.

Partnerskab om Mental Sundhed, som har været finansieret af en satspuljebevilling på sundhedsområdet frem til udgangen af 2017, videreføres med finanslovsaftalen fra 2018 og frem med en bevilling på 1 mio. kr. om året. Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker med denne indsats at minimere fravær fra arbejdsmarkedet pga. stress, angst mv.

FTF vurdering 
FTF finder det helt uforståeligt, at regeringen og aftaleparterne med finanslovsaftalen for 2018 fortsætter de kraftige nedskæringer på Arbejdsmiljøområdet. Reduktionen i den samlede bevilling til Arbejdstilsynet, og fortsættelsen af midlertidige bevillinger på enkeltområder, svækker den langsigtede forebyggelse af den psykiske og fysiske nedslidning af de danske lønmodtagere.

Et svagere Arbejdstilsyn øger risikoen for, at der ikke gribes ind i tide i forhold til alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Det sender samtidig et helt forkert signal i forhold til Regeringens igangværende ekspertudvalg om arbejdsmiljøindsatsen, som netop har fået til opgave at forbedre og nytænke indsatsen.

Udviklingen i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø går ifølge de seneste tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den helt forkerte vej og Beskæftigelsesministeren har gentagne gange understreget, at udviklingen – også i forhold til det psykiske arbejdsmiljø – skal tages alvorligt.

Eneste lille lyspunkt i forhold til indsatsen mod de stigende udfordringer med psykiske belastninger på jobbet er midlerne til forlængelse af Partnerskabet om Mental Sundhed, hvor FTF og en lang række øvrige arbejdsmarkedsparter og aktører på tværs af arbejdsmiljø- og sundhedsområdet bidrager som partnere. Indsatsen er rettet mod arbejdspladserne og formidler bl.a. viden og værktøjer til forebyggelse og håndtering af stress, angst mv. på jobbet.

FTF anerkender til fulde værdien af indsatsen mod social dumping, og at der skal sikres ordnede forhold på byggepladserne. 

Tryghed og sikkerhed 
Med aftalen ønsker regeringen og Dansk Folkeparti at øge tryghed og sikkerhed i Danmark. Det sker ved at politiet styrkes med samlet 1,3 mia.kr. i perioden 2018.2021. Med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 blev det aftalt at styrke politiets operative kapacitet gennem bl.a. et meroptag på i alt 300 politistuderende i 2016 og 2017. Med aftalen gennemføres et yderligere meroptag på i alt 300 politistuderende i 2018 og 2019.

Indenfor de midler, der er til rådighed i budget 2017, vil der kunne foretages udbetaling af overarbejde for de betjente der ønsker det.

FTF vurdering 
Politiet har i en årrække været belastet af at skulle håndtere en lang række opgaver, der har trukket hårdt på politiets ressourcer. Der er ingen grund til at tro at opgaverne reduceres fremover, så det er positivt at politistyrken nu kan udvides, så politiet får mulighed for at varetage alle sine opgaver bredt.

Dømte bandekriminelle mister ret til ydelse 
Der indføres en karantæneordning i ydelsessystemet målrettet dømte bandekriminelle. Sigtet med ordningen er, at de dømte personer udelukkes fra at modtage bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp i en karantæneperiode. Der udarbejdes en konkret model, som drøftes mellem aftaleparterne mhp., at regelsættet kan træde i kraft medio 2018.

FTF vurdering 
Personer, der er har modtaget ubetingede fængselsdomme kan i forvejen ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge under afsoningen. Denne regel rækker.

Generel karantæneordning til ”dømte bandekriminelle” er et brud på de basale principper i arbejdsløshedslovgivningen – herunder pligten om at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Kampen mod bandekriminalitet bør ikke føres med reducerede rettigheder i arbejdsløshedsforsikringen.

Forbrugerrådet TÆNK 
Med udspillet til finanslov fra august havde regeringen foreslået at beskære grundtilskuddet til Forbrugerrådet TÆNK med 5 mio. kr. Penge der blev anvendt til forbrugeroplysning. Det er med aftalen med DF taget ud af finansloven for 2018. 

FTF vurdering 
Det er positivt at besparelsen på Forbrugerrådet TÆNK er droppet. Forbrugeroplysning er vigtig, både for forbrugerne og for erhvervslivet, hvilket også er afspejlet i de mange der har opponeret mod besparelsen. FTF har også rettet henvendelse til erhvervsministeren i den anledning og er tilfreds med det positive result