Endnu et skævt udspil fra regeringen

30.08.17
Notat

Regeringen har i dag fremlagt et erhvervs- og iværksætterudspil med 22 forslag med fokus på iværksætter- og aktiekultur, digitalisering og nye forretningsmodeller, lavere omkostninger for borgere og virksomheder samt globalisering. FTF vurderer, at der - som med udspillet til en skattereform - er tale om forslag, som primært giver skattelettelser til de rigeste. Det skal også ses i lyset af, at regeringen ikke har fremlagt vurderinger af udspillets effekt på væksten.

Iværksætter- og aktiekultur 

Regeringen vil med sit udspil gøre det muligt at opnå en større gevinst ved at starte egen virksomhed, og skattesystemet skal understøtte, at danskerne investerer mere i aktier. Initiativerne udspringer bl.a. fra anbefalinger fra regeringens Iværksætterpanel. Det skal ske via 9 konkrete initiativer:

1. Aktiesparekonto 

2. Lavere skat på aktieindkomst

3. Investorfradrag (fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder)

4. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

5. Øget aftalefrihed og klarhed om reglerne i medarbejderaktieprogrammer

6. Bedre skattevilkår for opsparing i investeringsforeninger

7. Tiltrækning af udenlandsk kapital til fx danske investeringsforeninger

8. Lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger

9. Øget gennemsigtighed i pensionsselskabernes aktieinvesteringer

Hovedindholdet af initiativerne betyder lavere beskatning af investeringer i aktier. Derudover lempes regler, der har haft til formål at beskytte mod usikker investeringer fx i forbindelse med investeringer fra pensionsordninger, hvor begrænsninger i forhold til investeringsmuligheder lempes. Ligeledes åbnes for, at langt større dele af medarbejderes aflønning kan ske via medarbejderaktier.

FTF vurdering

Med skatteudspillet forud for dette vækstudspil foreslog regeringen en lempet personbeskatning med virkning især for de højestlønnede. 

Med dette vækstudspil toppes der op med lettelser i aktiebeskatningen, som de samme grupper får fornøjelse af. Det er med til at øge uligheden endnu mere, hvilket er absurd i et vækstudspil. Både OECD og IMF har således beregnet, at øget ulighed ikke fremmer, men hæmmer væksten i BNP. Der er da heller ikke i regeringens udspil beregninger af hvilken effekt forslagene får for samfundet og væksten udover, at der skal ske finansiering via justering af overførselsindkomsterne, som må forventes at medvirke til at øge uligheden yderligere

De lempelser, der betyder at medarbejdere kan få hele deres løn i medarbejderaktier, vil føre til en højst usikker aflønning. Det vil for medarbejderne være at sammenligne med at købe en lottokupon, og kan presse nogen til i virkeligheden at arbejde gratis.

Lempelse af reglerne for placering af pensionsmidler kan være godt for virksomheder med unoterede aktier, men det betyder øget usikkerhed og risiko for pensionsopsparerne, som kan få forringet og i værste fald miste deres indkomstgrundlag i pensionsalderen.

Digitalisering og nye forretningsmodeller 

Regeringen ønsker, at danske virksomheder også i fremtiden er blandt de bedste til at tage ny teknologi i brug og skabe nye innovative løsninger. Regeringen vil derfor i efteråret 2017 fremlægge en strategi for Danmarks digitale vækst, som bl.a. følger op på anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel fra maj 2017.

Regeringen vil afsætte en årlig ramme til strategi for Danmarks digitale vækst på 125 mio. kr. årligt i 2018-2025 og herefter 75 mio. kr. varigt.

Regeringen vil i efteråret 2017 lancere en deleøkonomisk strategi, der vil gøre deleøkonomien til en drivkraft for vækst og innovation, hvor der er styr på skattebetalingen, og forbrugerne understøttes i at kunne få flere og nye muligheder for at øge deres indkomst inden for deleøkonomien.

Det foreslås at afsætte en ramme på ca. 100 mio. kr. årligt til deleøkonomiske skatteinitiativer.

Regeringen ønsker at skabe rammebetingelser, der understøtter, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere potentielle økonomiske og miljømæssige gevinster ved cirkulær økonomi.

Regeringen ønsker at afsætte en pulje på 20 mio. kr. årligt i 2018-2019 og 10 mio. kr. i 2020 og 2021 til initiativer, der følger op på anbefalingerne fra Advisory Boardet for Cirkulær Økonomi.

FTF vurdering 

FTF kvitterede positivt for udspillet fra Digitalt Vækstpanel, og ser derfor også frem til at se regeringens endelige strategi på området. 

Vækstpanelet fokuserede dog i meget høj grad på tekniske og naturvidenskabelige kompetencer i deres udspil. Det mener FTF er en for snæver dagsorden. 

I udspillet fremhæves konklusionerne fra en McKinsey-rapport om digitaliseringens betydning for Danmark fra foråret 2017. Netop den rapport fremhæver, at det er vigtigt at fokusere på de kompetencer, der ikke kan automatiseres, så som kreative, sociale og emotionelle kompetencer samt kritisk tænkning. Dertil foreslår Mckinsey, at den offentlige sektor skal gå foran i digitaliseringen og vise vejen for den private sektor. 

FTF har sammen med DI foreslået, at den offentlige sektor gøres til digital spydspids, så kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sektor øges samtidig med, at der skubbes på en udvikling i den private sektor. 

Samtidig har FTF også – sammen med Dansk Erhverv – foreslået, at der satses stærkere på at udvikle samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, herunder at oprette en særlig OPS-enhed, der konkret kan understøtte det.

Regeringen har af flere omgange annonceret, at de ville lancere en strategi i forhold til dele/platformsøkonomi. Det er godt, at regeringen har fokus på at styrke skattebetalingen fra dele/platformsvirksomheder, hvor der i dag er flere eksempler på problemer med skattebetalingen, men det er også snart på tide at strategien fremlægges. 

Det er positivt, at regeringen nu har fokus på cirkulær økonomi, og at det fokus både omhandler offentlige og private virksomheder, men ambitionsniveauet er relativt lavt.

Lavere omkostninger for borgere og virksomheder 

Regeringens fokus med udspillet er at gøre det billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark, så virksomhederne kan være internationalt konkurrencedygtige og etablere attraktive arbejdspladser. Målet er derfor at lette byrderne for virksomhederne. I vækstudspillet har regeringen derfor følgende 5 initiativer:

1. Lavere takster for Storebæltsbroen

2. Afskaffelse af nøddeafgiften

3. Sanering af afgifter

4. Udformning af konkret model for ACE

5. Sænkelse af kapitalkrav for aktieselskaber

Regeringen anfører at afskaffelsen af nøddeafgiften alene vil betyde en lettelses på 185 mio. kr. og de øvrige saneringer af afgifter beløber sig til 115 mio. kr.  i 2018 stigende til 120 mio. kr. i 2025.

Størrelsen af finansieringen af ACE afventer udformningen af den konkrete model.

Afskaffelse af afgifterne udgør således samlet kun ca. 300 mio. kr. ud af det samlede udspils lettelser på ca. 2 mia. kr.

FTF vurdering

Umiddelbart er det positivt, hvis man kan lette byrderne for virksomhederne, så de bliver mere konkurrencedygtige. Iagttages indholdet i de enkelte initiativer i pakken, kan effekten for konkurrencedygtigheden dog betvivles. Regeringen har således heller ikke en effektberegning.

Med hensyn til nedsættelse af taksterne på Storebæltsbroen sker det denne gang for både biltrafikken og persontog, hvilket FTF ser som positivt i forhold til tidligere, hvor regeringen valgte kun at foretage takstnedsættelsen for biltrafikken.

Globalisering

Regeringen mener, at det skal være mere attraktivt for virksomhederne at foretage risikable investeringer, der først på længere sigt viser sig rentable. Samtidig skal virksomhederne have gode muligheder for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede medarbejdere – også fra udlandet.

Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes incitament til at foretage investeringer i forskning- og udvikling (FoU). Derfor foreslår regeringen at øge det nuværende fradrag for FoU-aktiviteter fra 100 pct. til 110 pct. varigt fra 2026 med en indfasning på 103 pct. i 2020, 105 pct. fra 2021-2022 og 108 pct. fra 2023-25. Forhøjelsen af fradraget for investeringer i F&U skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 450 mio. kr. årligt, når det er fuldt indfaset i 2026.

Regeringen ønsker at imødekomme et forslag fra erhvervslivet om en omlægning af forsker-skatteordningen, så den udvides fra 5 år til 7 år finansieret ved en forhøjelse af bruttoskatteprocenten fra 26 pct. til 27 pct. Dermed skønnes ændringerne samlet set at være nogenlunde provenuneutrale efter tilbageløb og adfærd.

Regeringen vil fremlægge vækstinitiativer for life science, som følger op på anbefalingerne fra vækstteamet for life science fra marts 2017.

FTF vurdering

Ikke mindst set i lyset af den teknologiske udvikling er det positivt, at regeringen har fokus på at styrke virksomhedernes investeringer i FoU. Der vil i de kommende år ske meget store omvæltninger som følge af nye teknologier. Derfor er det vigtigt, at virksomheder i Danmark har incitament til at forske og udvikle, så de kan følge med i udviklingen.

Omlægningen af forskerskatteordningen kan godt give mening i denne sammenhæng, og det samme gælder at have fokus på life science herunder både offentlig og privat forskning på området.