Det er godt, at produktivitetskravet på sygehusene er fjernet

05.10.17
Notat

Det er meget positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at suspendere produktivitetskravet og endelig har lyttet til det krav som fagbevægelsen længe har haft. Suspensionen betyder, at sygehusene i 2018 får tildelt de 1,4 mia. kr. i aktivitetspuljen uden på forhånd at opfylde aktivitetskravet på 2 pct.

FTF har i lang tid sammen med en række faglige organisationer arbejdet for at få produktivitetskravet fjernet. Det er derfor også godt at kravet nu ophæves allerede fra 2018. Det åbner op for en lang mere hensigtsmæssig styring af sygehusvæsenet, hvor der fokus på kvalitet fremfor aktivitet. Fjernelsen af kravet ændrer dog ikke ved at sundhedsvæsnet bl.a. som følge af langt flere ældre skal tilføres flere ressourcer.

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at suspendere det udskældte produktivitetskrav på sygehusene i 2018. I løbet af 2018 skal der udarbejdes en styringsmodel for økonomien i sygehusvæsenet. Det er meget sandsynligt, at produktivitetskravet fremadrettet bliver afskaffet permanent.

Det årlige produktivitetskrav har været pålagt sygehusene siden 2013. Frem til 2006 var der et krav om øget produktivitet på 1,5 pct. årlig, og efterfølgende er kravet øget til 2 pct. årligt.

Kravet har betydet, at en del af midlerne til sygehusene (aktivitetspuljen) først er blevet udmøntet, hvis sygehusene har opfyldt et krav om meraktivitet. Med andre ord; sygehusene har skullet levere en større aktivitet (flere behandlinger mv.), end de har fået penge til.

FTF Vurdering

Det er meget positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at suspendere produktivitetskravet og endelig har lyttet til det krav som fagbevægelsen længe har haft. Suspensionen betyder, at sygehusene i 2018 får tildelt de 1,4 mia. kr. i aktivitetspuljen uden på forhånd at opfylde aktivitetskravet på 2 pct.

Produktivitetskravet har betydet, at arbejdspresset i sundhedsvæsenet er blevet yderligere presset, og kravet giver anledning til en uhensigtsmæssig styring af de i forvejen pressede midler til dansk sundhedsvæsen, da produktivitetskravet belønner mængden af aktivitet frem for kvalitet i behandlingerne.

Der er behov for en ny og bedre styringsmodel for det danske sundhedsvæsen, sådan som aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti også ligger op til. Her er det vigtigt at inddrage medarbejdernes erfaringer og faglighed. Man kan bl.a. lære af de erfaringer, der allerede er gjort på en række sygehusafdelinger bl.a. i Region Syddanmark. Her har afskaffelsen af produktivitetskravet betydet mere fokus på patienten og givet bedre patientforløb. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, som affødes af aktivitetskravet, er afskaffet fx at indkalde patienten til behandlinger på forskellige dage eller indkaldelse til personlige samtaler fremfor telefonsamtaler. Forsøget i region Syddanmark har yderligere betydet en øget trivsel blandt medarbejderne.

Afskaffelsen af produktivitetskravet betyder dog ikke i sig selv, at arbejdspresset bliver mindre på danske sygehuse. En afskaffelse ændrer ikke på at antallet af patienter, der skal behandles vil fortsætte med at stige, og dermed vil der også fremadrettet være et stort arbejdspres på landets sygehuse.

Efterspørgslen efter sundhedsydelser er høj og med det stigende antal ældre og flere behandlingsmuligheder vil efterspørgslen stige yderligere.  Hvis der skal være mere tid til den enkelte patient, er det ikke nok at afskaffe produktivitetskravet, det kræver at sygehusene får tilført flere midler. Effektiviseringer alene kan ikke klare udfordringen med et stigende antal patienter.