Dansk top-arbejdsmarkedsforsker i EU-forhold: Junckers sociale søjle kan blive en tynd kop te

03.04.17
EU-info

Noget af det helt centrale, som mangler i udkastet, er spørgsmålet om at sikre ikke kun individuelle rettigheder men også de kollektive. Herunder arbejdstageres rettigheder til kollektive forhandling samt at blive inddraget i det hele taget, siger Maria Jepsen.

Maria Jepsen sidder som forskningsleder i det europæiske faglige forskningsinstitut ETUI. Og set med hendes forskerbriller er der en risiko for, at den søjle for sociale rettigheder, som Juncker og resten af Kommissionen præsenterer i løbet af foråret, bliver en tynd kop te. Fagligt.EU mødte hende til en snak om udfordringerne men også mulighederne i søjlen.

Juncker og Kommissionen kommer i løbet af foråret med et udspil til en søjle for sociale rettigheder

Hvordan den kommer til at se ud er stadig uklart. Sidste forår kom Kommissionen med et foreløbigt udkast med i alt tyve punkter – om alt fra løn og pension til arbejdsmiljø.

Et udkast, som siden har været i en bred høring.

Det europæiske faglige forskningsinstitut ETUI har gransket udkastet og kom i en rapport lige før sommerferien sidste år med en hård dom: søjlen er en rodet omgang med mange juridiske uklarheder og en tvivlsom effekt, lød det.

Fagligt.EU har på baggrund af rapporten mødtes med ETUIs danske forskningsleder Maria Jepsen. Få har som hende gennem mange år fulgt spørgsmålet om EU-regulering, arbejdsmarkedet og tankerne om et mere socialt Europa helt tæt.

Vi begyndte med at spørge hende netop om forholdet mellem søjlen og tankerne om et mere socialt Europa: 

”Man har jo mange gange gennem tiden talt om ”et socialt Europa” men man har vidst, at man denne gang ikke bare kunne trække den samme kanin op af hatten en gang til. Så nu bruger man ”søjle”, som også er typisk Juncker sprog. Der er så valgt områder til den søjle, som der i forvejen er politik eller aktører på. Områder, hvor man har vurderet, det var politisk muligt at gøre noget. Men der mangler en del”.

Hvad mangler særligt?
”Noget af det helt centrale, som mangler i udkastet, er spørgsmålet om at sikre ikke kun individuelle rettigheder men også de kollektive. Herunder arbejdstageres rettigheder til kollektive forhandling samt at blive inddraget i det hele taget. Det er jo mere end nogensinde aktuelt oven på mange års direkte nedbrydelse af disse rettigheder i mange lande”

Men man er alligevel endt med hele tyve punkter?
”Man kan jo hele tiden tilføje nye elementer på dette område. Og tyve er nok bare et tilfældigt antal. Det lyder fint med et rundt tal. Problemet er i stedet, at når man læser om en søjle for sociale rettigheder, så savner man rettighederne. De er der jo slet ikke i udkastet.  Det afgørende er ikke kun at se på, hvad der er med i søjlen, men også hvilken form, den ender med at få. Det kan jo ende med ret løse benchmarks”.

Hvad havde du håbet?”
Man kunne dog forvente eller håbe på et skift, hvor det sociale bliver en værdi i sig selv og ikke kun noget, der skal støtte op om det økonomiske i EU.

Alt i EU er jo stadig til for at fremme den økonomiske integration, må man forstå.

Men Juncker skiller sig dog en smule ud fra Kommissionen og resten af EU-systemet: Med signaler om, at han anser det sociale som havende en værdi i sig selv.

Men hver gang, han kommer med noget på det sociale område, siger medlemslandene: ”bliv væk!”. Ikke mindst de nordiske lande”.

Men hvad med kompetencen på arbejdsmarkedsområdet. Den er jo langt hen ad vejen jo national og ikke noget, EU må blande sig i – for eksempel når det gælder løn?
”Det med at EU ikke må blande sig i løn: Jamen det gør de jo allerede, blandt andet gennem det Europæiske Semester. Og de har jo blandet sig i aftalesystemet i hele Sydeuropa efter krisen. Så kan det godt være, at der i traktaten står, at det skal EU ikke blande sig i. men det gør EU altså de facto allerede.

Men mange, også faglige bliver urolige, når spørgsmålet kommer op.  Mindsteløn på europæisk niveau ville da også være en udfordring for det danske system, men på sigt kunne man måske løfte andre lande ad den vej, også i egen interesse på længere sigt?" 

Hvordan hænge søjlen sammen med, hvad Kommissionen ellers kommer med?
”Problemet med Kommissionens udspil er, hvilken sammenhæng den kommer i. Hvor Better regulation og Refit er omdrejningspunkter i dens arbejde. Og begge de dele peger jo i den helt anden retning. Sætter man dem op mod søjlen, så kan det blive meget, meget udvandet og tyndt, hvad vi ender op med”. 

Så er det ligegyldigt med denne søjle?
”Den mest optimistiske læsning af søjlen er, at det her er en måde at få startet en debat. Og hvis der kommer mere pres på, så kan det måske føre til noget.

Man kan også stille spørgsmålet: hvornår får vi nogensinde sådan en mulighed igen?” 

Hvis du skal nævne én ting, der virkeligt mangler?
”Der mangler virkeligt de kollektive rettigheder. Der står intet om kollektive rettigheder, der er ingen faglige rettigheder.  De faglige forhold ude i medlemslandene er slet ikke nævnt, hvilket er spøjst, netop når fagforeningerne har været med til at drive EU fremad. Jeg har da en frygt for, at det hele blot ender med nogle løse benchmarks. Så kan det ende med at blive  blot endnu et parameter i det Europæiske Semester”. 

Hvad kunne man ellers have gjort?
”Vejen frem kunne være – nu hvor medlemslandene sikkert ikke er til ret meget – i stedet at gøre det i forhold til EU-institutionerne. For eksempel som en deklaration mellem de tre EU-institutioner. At de besluttede, at deres aktiviteter og tiltag skal være sociale. Det kunne ligeledes være at fremsætte en ambitiøs Social Agenda, som man tidligere havde frem til 2005. Denne Social Agenda kunne sætte dagsordenen på områder, hvor man synes, at der er brug for en social dimension med en lidt længere tidshorisont. Det ville måske rykke mere”.