Bente Sorgenfrey: Finanslovsaftalen er en spareplan for den offentlige sektor

Mens vi venter på, at regeringen lægger tallene på bordet, tør jeg godt vove den påstand, at det er en spare-finanslov, der reelt betyder mindre velfærd pr. borger. Selv ikke i min mest naive håbefuldhed tror jeg på, at regeringen har lagt et budget for næste år samt de følgende, der reelt tager højde for Danmarks befolkningsudvikling.

11.12.17
Bentes Blog

FREDAG fik vi en ny finanslov, som det lykkedes regeringen at få til at fremstå som en gaveregn til borgerne i form af mere velfærd. Regeringen tilbageholdt imidlertid det helt centrale tal for finanslovens reelle økonomiske omfang. Derfor kunne regeringen og DF sole sig i enkeltbevillinger til ældre, sundhed og politi, og de kunne få journalisterne med på en fortælling om en velfærd i vækst.

Hvis tallet er under 1,1 pct. vækst, er det reelt en spare-finanslov, og så vil det klæde regeringen at være ærlig over for borgerne og tale deres forventninger til velfærden ned

Bente Sorgenfrey, Formand FTF

Mens vi venter på, at regeringen lægger tallene på bordet, tør jeg dog godt vove den påstand, at det er en spare-finanslov, der betyder mindre velfærd pr. borger. Selv ikke i min mest naive håbefuldhed tror jeg på, at regeringen har lagt et budget for næste år samt de følgende, der reelt tager højde for Danmarks befolkningsudvikling.

Frem mod år 2025 vil den offentlige velfærd være under pres fra 258.000 flere børn og ældre end i dag. De børn og ældre forventer selvfølgelig tidssvarende service, velfærd, skolegang, medicin, behandling mv. Og politikerne er selv med til at tale borgernes forventninger til velfærden op.

Ifølge både Finansministeriet og mange uafhængige danske topøkonomer – senest vismændene i den nyeste DØR-rapport – vil det kræve en vækst på 1,1 pct. i det offentlige forbrug, hvis ikke borgerne skal opleve udviklingen i den offentlige sektor som besparelser. Og mit bedste bud lige nu er, at finansloven lander på ca. 0,6-0,7 pct. vækst.

Med andre ord en finanslov, der sætter mere af til velfærd målt i kroner og øre, men ikke nok til de voksende opgaver. 

Mit bedste bud lige nu er, at finansloven lander på ca. 0,6-0,7 pct. vækst. Med andre ord en finanslov, der sætter mere af til velfærd målt i kroner og øre, men ikke nok til de voksende opgaver

PÅ DEN MÅDE er finanslovsaftalen en spareplan for den offentlige sektor, og den vil i gennemsnit sænke kvaliteten og serviceniveauet i velfærden til borgerne – altså hvis man ikke lige er i en af de målgrupper, som regeringen laver en særlig indsats for. Jeg er eksempelvis glad for, at der er afsat flere penge til politiet, så opgaver bedre matcher ressourcer, selvom jeg synes, at øget grænsekontrol og genindførelse af politiheste er udtryk for populisme af værste skuffe. Pengene til dette havde været bedre brugt på eksempelvis erhvervsuddannelserne.

FTF vil meget gerne være med til at finde nye måder at udvikle den offentlige sektor på, så vi får mere for de samme penge – fx gennem ny teknologi, digitalisering af opgaver, efteruddannelse i nye metoder og ved at afskaffe overflødigt bureaukrati i den offentlige sektor.

Men indtil disse nye løsninger er udviklet – og foreløbig er det kun fugle på taget – kan vi selvfølgelig ikke underfinansiere den offentlige sektor, uden at det reelt betyder mindre velfærd pr. borger.

Og selvom regeringen soler sig i enkeltinitiativer og forbedringer for bestemte grupper, så dækker finansloven også over fortsatte 2 pct. besparelser på uddannelsesområdet, fortsatte besparelser på arbejdstilsynet og meget andet trist, der ikke kom frem i rampelyset foran glasdøren i Finansministeriet i fredags.

Som sagt har vi endnu ikke fået tallet for finanslovens samlede vækstrate, men jeg synes, at vi alle sammen skal kigge godt efter, når vi får det tal. Hvis tallet er under 1,1 pct. vækst, er det reelt en spare-finanslov, og så vil det klæde regeringen at være ærlig over for borgerne og tale deres forventninger til velfærden ned. 

Bragt i Ræson 11.12.17