Væk med betaling for dyre kurser

Regeringen vil fjerne egenbetalingen på de kurser, som nogle universiteter i dag kræver som adgangsbillet fra studerende, der vil tage kandidatgrad. FTF glæder sig over at en gammel barriere mellem uddannelser dermed bliver fjernet.

Mette Løvgren, Journalist | 31.10.11 15:12

Studerende, der vil bygge videre på deres uddannelse med en kandidatgrad, skal fremover ikke betale for de supplerende kurser, som nogle universiteter i dag kræver.

Det siger uddannelsesminister Morten Østergaard, der har sørget for, at der bliver sat ni millioner kroner af til formÃ¥let pÃ¥ finansloven. Han har i dag udtalt, at der i dag er alt for mange steder, hvor man stiller urimelige krav om suppleringskurser, og han har erklæret, at det vil regeringen rydde op i.

"Men indtil da vil vi have betalingen fjernet, for det skal ikke koste penge at tage en uddannelse", siger ministeren.

10.000 kroner pr kursus
I dag koster et suppleringskursus ca. 10.000 kr. for den enkelte studerende, og den pris er der ca. 800 studerende, der ifølge ministeren hvert år må betale.

Mange af de kandidatstuderende kommer med en mellemlang videregÃ¥ende uddannelse i bagagen som fx pædagoger og sygeplejersker.

FTF, der er hovedorganisation for en lang række faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse, glæder sig over, at uddannelsesministeren nu vil fjerne betalingen for de supplerende kurser og på længere sigt rydde op, så der ikke automatisk stilles krav om suppleringskurser.

Vi skal fjerne barriererne
"Vi skal fjerne barriererne for folk, der vil videreuddanne sig. Et uddannelsessystem, der hænger sammen, er forudsætningen for, at vi kan nÃ¥ regeringens ambitiøse mÃ¥l om, at 60 procent skal gennemføre en videregÃ¥ende uddannelse", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hun pointerer, at FTF i lang tid været har optaget af at sikre, at professionsbachelorer fÃ¥r adgang til videreuddannelse pÃ¥ relevante master- og kandidatuddannelser, uden at de først skal gennemføre dyre suppleringskurser.

Bente Sorgenfrey finder det derfor meget positivt, at uddannelsesministeren nu åbner for en model, hvor kravet om suppleringskurser fases ud, og hvor de studerende, der har behov for faglig supplering, ikke skal betale for at deltage i suppleringskurser.

Forkert signal
I dag er der på nogle universitetsstudier et generelt krav om suppleringskurser for alle professionsbachelorer - uanset hvilke relevante kompetencer, de studerende ellers kommer med. Det sender efter FTF's mening et signal om, at de mellemlange videregående uddannelser af nogle universiteter ikke anses for helt fine nok.

"Dybest set handler det om at anerkende de uddannelser, som folk kommer med. De studerende skal selvfølgelig have relevant viden forud for et kandidatstudium, men det skal være dét, de kan, og ikke navnet på deres uddannelse, der alene bestemmer, om de skal bruge tid på et suppleringskursus", siger Bente Sorgenfrey.

"Unge vælger uddannelser, som giver dem muligheder - ogsÃ¥ for at videreuddanne sig. Derfor er det vigtigt, at professionsbachelorer kan se muligheder for at fortsætte pÃ¥ en kandidatuddannelse", siger hun.

Stor forskel
Universiteterne stiller meget forskellige krav om suppleringsuddannelse. På nogle områder er der direkte adgang fra professionsbacheloren til relevante kandidatuddannelser. Det gælder fx indenfor det pædagogiske område, hvor universitetet foretager en konkret vurdering af den enkeltes uddannelse ift de enkelte pædagogiske kandidatuddannelser.

På det sundhedsfaglige område er der derimod fortsat et generelt krav om supplering for alle sundhedsfaglige professionsbachelorer til sundhedskandidatuddannelsen.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Bodil Rasmussen

Bodil Rasmussen

Konsulent

Telefon: 3336 8869

Mobil: 2685 8869

FÃ¥ nyhedsbrev om Uddannelse !

> Aktuelt

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.

FTF: Rigtigt at satse stort på uddannelse i 2020-plan

08.05.12 [FTF nyhed]

Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...

Ny AKF-rapport: Professionshøjskolerne har brug for permanent bevilling til forskning og udvikling

24.04.12 [Notat]

AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...