
Jørgen Pater
Konsulent
Telefon: 3336 8816
Mobil: 2121 8816
I dette notat gennemgås de initiativer, der har ført frem til at alle FTF’ere nu kan få en realkompetencevurdering. Følgende gennemgås: Ny lovgivning, redegørelsen i Folketinget nov. 04 og partnerskabsaftale om realkompetencevurdering. Regeringens initiativer på VVU og Diplomområdet, og dets initiativer i relation til få budskabet bragt ud til lokalområdet og den enkelte arbejdsplads beskrives også. Endelig beskrives hvordan arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kan bidrage til informationsformidlingen.
Indledning
Folketinget vedtog i juni 2007 ”Lov om udbygning af anerkendelse af realkompetence på vok-sen- og efteruddannelsesområdet”. Loven betyder at alle ansøgere fra 1. august 2007 kan få vurderet deres realkompetencer i forhold til adgangskrav og uddannelsesmål. For FTF´ere er loven især interessant i forhold til VVU og diplomuddannelser.
Hele diskussionen om realkompetencevurdering startede først og fremmest med regeringens redegørelse i Folketinget november 2004. FTF har lige fra starten drøftet dette emne intensivt både i UDU og i form af temamøder m.v. Rigtig mange FTF-organisationer har deltaget i drøf-telserne, hvilket har betydet at FTF allerede tidligt har sat fokus på muligheder og problemer i relation til temaet.
I det følgende gennemgås regeringsinitiativerne og det samlede FTF-systems refleksioner i relation til disse.
Regeringens redegørelse om realkompetencevurdering november 2004
Med regeringens redegørelse om anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne fra no-vember 2004 blev det understreget, at hovedsigtet er anerkendelse af realkompetencer set i et uddannelsespolitisk perspektiv. Det konstateres, at man hidtil har sat fokus på de kvalifika-tioner og kompetencer, som er erhvervet i uddannelserne og som vi har papir på. Men det understreges, at i relation til udvikling af kompetencer sker læring i en række sammenhænge: I uddannelsessystemet og i arbejdslivet og også i fritids- og privatlivet.
Det understreges endvidere, at nye krav til arbejdsstyrken - med en mere intensiv produktion af viden og mere komplekse arbejdsfunktioner - forudsætter en mere kompetent arbejdsstyrke med løbende behov for kompetenceudvikling.
Dette betyder også, at der er behov for, at den enkeltes samlede kompetencer bliver synlig-gjort og systematiseret, således at disse kan udnyttes mere hensigtsmæssigt – til glæde for de enkelte, for virksomhederne og for samfundet.
I denne sammenhæng vil forbedrede muligheder for anerkendelse af realkompetencer være væsentligt for det samlede kompetenceløft – fordi det kan bidrage til en mere målrettet ud-dannelsesindsats.
For den enkelte person vil en vurdering af realkompetence synliggøre hvilke kompetencer hun reelt besidder og hvilke kompetencer, der er behov for at udvikle – enten i et formelt uddan-nelsesforløb – og det er hovedsigtet med redegørelsen – eller ved kompetenceudvikling på arbejdspladsen eller ved en kombination.
For virksomhederne vil en bedre mulighed for dokumentation og anerkendelse af realkompe-tencer sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende kompetencer i virksomheden.
Hvad er realkompetence i redegørelsen?
Realkompetence omfatter en persons samlede sum af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem uddannelse, på arbejdspladsen, i organisationerne og fritidslivet samt lidt overraskende i familielivet. Realkompetence omfatter faglige, almene, personlige og sociale kompetencer. Af eksempler på kompetencer kan nævnes: Sidemandsoplæring på arbejdsplad-sen, deltagelse i højskole/aftenskolekurser, deltagelse i spejderbevægelse, trænerkurser i idræt etc.
Uddannelsespolitiske udfordringer
Det præciseres endvidere, at vurdering og anerkendelse af realkompetence står og falder med, at der anvendes metoder, som sikrer en pålidelig vurdering af den enkeltes realkompe-tencer. Der skal være tillid til vurderingen, og det er afgørende at resultatet anerkendes i ud-dannelsessystemet og på arbejdspladsen.
Kompetencevurdering stiller krav til en kvalificeret vejledning, og at der sker en støtte til den enkelte i at dokumentere sine realkompetencer. En ordentlig proces vil være:
1. Vejledning og afklaring. (Der skal være gode muligheder for at få vejledning i forhold til vurdering og anerkendelse af realkompetencer for alle uanset hvad ens uddannel-sesniveau er)
2. Indsamling af dokumentation (Den enkelte skal selv indsamle dokumentation, men der skal gennem vejledningssystemet skabes nem adgang til redskaber, som under-støtter dokumentationen) Se senere
3. Kompetencevurdering (Kompetencevurderingen gennemføres af en uddannelsesinsti-tution baseret på den enkeltes dokumentation)
4. Anerkendelse af realkompetence (Anerkendelsen kan give adgang til en ønsket ud-dannelse eller en afkortning af uddannelsesforløbet, eller den kan resultere i udstedel-se af formel dokumentation i form af uddannelsesbeviser)
I relation til uddannelsessystemet vil målet for en realkompetencevurdering for den enkelte person være:
• At få mulighed for at vurdere sine egne forudsætninger, kompetencebehov og mulig-heder i forhold til uddannelse og arbejdsliv.
• At få smidigere og alternative muligheder for adgang til en ønsket uddannelse.
• At få adgang til et mere individualiseret og evt. afkortet uddannelsesforløb
• At få udstedt uddannelsesbevis/dokumentation for kompetencer erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem
Udfordringerne vil især bestå i:
• At få vurderet og anerkendt de kompetencer, der er erhvervet udenfor det formelle uddannelsessystem.
• At der vil blive stillet store krav til uddannelsessystemet og til uddannelsesinstitutio-nernes vejledning, lærerkompetencer og organiseringen af uddannelserne på instituti-onerne.
• At få uddannelsessystemet til at spille sammen med arbejdslivet og fritidslivet om at få uddannelsesmål og niveauer beskrevet som kompetencemål i uddannelsesbekendt-gørelser, studieplaner etc.
Realkompetencevurdering og anerkendelse realkompetencer på de forskellige ud-dannelsesområder – og FTF-organisationernes reaktion
Da redegørelsen fremkom eksisterede der på en række områder muligheder for kompetence-vurdering. Det drejede sig om erhvervsuddannelserne, AMU-uddannelserne og grundlæggen-de voksenundervisning.
På de videregående uddannelser f.eks. KVU og MVU var der alene generelle bestemmelser om at give ansøgerne adgang til uddannelserne, hvis ansøgerne har kvalifikationer, der kan side-stilles med de formelle adgangskrav, og der var også mulighed for afkortning, hvis man har bestået uddannelseselementer fra dansk eller udenlandsk videregående uddannelse.
For både adgang og afkortning drejer det sig alene om kompetencer erhvervet gennem anden formel læring. Spørgsmålet om at faktiske kompetencer opnået på anden vis kan træde i stedet for formelle uddannelseselementer medførte rigtig hede diskussioner i FTF-systemet.
Der var hos FTF-organisationerne stort set enighed om følgende generelle synspunkter:
• Der er behov for at den enkeltes samlede kompetencer bliver synliggjort og systema-tiseret.
• Der skal være forbedrede muligheder for anerkendelse af realkompetencer i relation til den enkeltes samlede kompetenceløft.
• Realkompetence kan ikke erstatte uddannelse. I hvilket omfang realkompetence kan inddrages må afgøres konkret i forhold til den enkelte uddannelse.
• Man skal være opmærksom på forskellen i uddannelser i relation til realkompetence-vurdering.
• Det er væsentligt at få drøftet om uddannelser, der resulterer i autorisation overho-vedet kan være omfattet af bestemmelser om realkompetence.
• Der er åbenlyst behov for at udvikle dokumentationsredskaber til en realkompetence-vurdering, og disse skal være baseret på metoder, som kan accepteres af alle de re-levante aktører – herunder organisationerne på arbejdsmarkedet.
• Realkompetence må ikke blot reduceres til et spørgsmål om at skabe kortere uddan-nelser, der kan få flere gennem uddannelsessystemet på kortere tid og med det for-mål at spare.
Endelig var det væsentligt for FTF-organisationerne at få afklaret hvordan man skaffer ensar-tede vilkår for kompetencevurdering i vejledningssystemet.
Da regeringens redegørelse drejede sig om realkompetencevurdering både ind i de ordinære uddannelser og i VEU-systemet, var der selvfølgelig mange overvejelser i FTF om forholdet mellem realkompetencer og f.eks. professionsbacheloruddannelsernes særtræk og progressi-on og forholdet til de praktiske dele i uddannelserne.
De sidste forbehold er ikke relevant lige nu, fordi de lovgivningsinitiativer, der er taget i 2007 alene drejer sig om realkompetencevurdering ind i VEU-systemet.
Ministeriet holder en tænkepause inden de tager fat i realkompetencevurdering ind i de er-hvervsrettede videregående uddannelser.
Lov om udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddan-nelsesområdet
Loven, som blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget i foråret 2007, danner rammen om de principper, som er skitseret ovenfor, men som sagt kun ind i VEU-systemet.
Principperne i loven er:
• Den enkelte borger kan få sine realkompetencer vurderet baseret på rammer og reg-ler fastlagt inden for de enkelte uddannelsesområder.
• Den enkelte skal bidrage med at dokumentere sine realkompetencer.
• En kompetencevurdering foretages altid med udgangspunkt i de enkelte uddannel-sers mål og adgangskrav.
• Det er uddannelsesinstitutionerne, der udbyder uddannelserne, som vurderer ansø-gernes realkompetencer.
• De enkeltes kompetencer anerkendes uanset hvor og hvordan de er erhvervet.
• Uddannelsernes kvalitet må ikke forringes, selv om uddannelsesbeviset bygger helt eller delvis på anerkendt realkompetence erhvervet uden for det offentlige uddannelsessystem.
• Resultatet af vurderingen dokumenteres gennem udstedelse af kompetencebevis el-ler uddannelsesbevis.
Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i VVU og Diplom
Den beskrevne lov betyder, at alle ansøgere fra 1. august 2007 kan få vurderet deres real-kompetencer i forhold til adgangskrav og uddannelsesmål på VVU og Diplomuddannelser.
Anerkendelse af realkompetencer kan gives i forhold til:
• Adgangskravene for en uddannelse
• Dele af en uddannelse
• En hel uddannelse
Formålet er - som tidligere nævnt – at give anerkendelse for ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset hvornår denne er opnået. Det kan f.eks. være kompetencer opnået gennem tidligere uddannelse, erhvervsarbejde, udlandsophold, deltagelse i kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder folkeoplysende undervisning samt frivilligt arbejde og lignende.
Det er uddannelsesinstitutionen, der beslutter om der skal iværksættes en realkompetence-vurdering i forhold til den eller de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde.
Realkompetencevurdering på de videregående uddannelser vil være omfattet af deltagerbetaling for personer, der uddannelsesmæssigt ligger over erhvervsuddannelsesniveau.
På en konference som Undervisningsministeriet afholdt den 23. oktober 2007 præsenterede JCVU deres arbejde med realkompetencevurdering på VVU og diplomniveau. Det blev i den sammenhæng præciseret at alle uddannelsesinstitutioner, som udbyder VVU og diplomuddan-nelser, er klar til at vejlede ansøgere om realkompetencevurdering.
Kompetencemappen
På konferencen blev et væsentligt vurderingsværktøj – benævnt kompetencemappen - præ-senteret. Værktøjet er udviklet af Teknologisk institut med hjælp af en arbejdsgruppe, som arbejdsmarkedets parter også har deltaget i.
Kompetencemappen er et tilbud til de personer, der henvender sig til en uddannelsesinstituti-on om en realkompetencevurdering. Tilbuddet er lavet i en elektronisk udgave, hvor ansøge-ren automatisk bliver ført gennem et spørgeskema, hvor man svarer på spørgsmål om job og uddannelse og de mange andre erfaringer man har. Når man har svaret på spørgsmålene kan man printe svarene sammen med en forside og man har nu sin helt personlige kompetence-mappe.
Partnerskabsaftale om anerkendelse af realkompetencer
LO, DA, LH og FTF har i juni 2007 indgået en partnerskabsaftale med Undervisningsministeriet om anerkendelse af realkompetencer. Aftalen ses som et samlet bidrag til at løfte kompeten-cerne for alle på arbejdsmarkedet. For FTF vedkommende betyder aftalen, at FTF har sagt ja til at bidrage med at formidle budskabet om realkompetencevurdering via FTF-organisationerne ud i lokalområdet og ud på den enkelte arbejdsplads. Det må præciseres, at aftalen er ret løst formuleret, når det drejer sig om det videregående uddannelsesområde.
Det skal dog understreges, at på ministeriets konference blev der givet udtryk for, at ministe-riet ser frem til at lønmodtagerorganisationerne bidrager til kampagnen med målrettede foldere, basistekster til fagblade, nyhedsbreve, web dialogværktøjer til TR’er m.m.
Ministeriets kampagneaktiviteter
På konferencen blev det også præciseret, at ministeriet i et samarbejde med ADVICE arbejder med at lave informationspjecer, der orienterer om realkompetencevurdering for alle målgrup-perne. Ud over det blev det fremhævet, at ministeriet arbejder med følgende initiativer:
• En øst – vest konference for skoler der arbejder med realkompetencevurdering
• Kampagneaktiviteter i et samarbejde med Danmarks Radio. Under titlen ”Lær på livet løs” sendes en række programmer, der f.eks. gennemgår realkompetenceaktiviteter. Programmerne sendes lige nu på forskellige tidspunkter på DR1 og DR2.
• Etablering af det nationale Videncenter for Realkompetencevurderinger.
• Udviklingsarbejde mellem efteruddannelsesudvalg og skoler på AMU-området.
• Regionale forsøgsprojekter i et samarbejde med de regionale vækstfora
• Netværkssamarbejder
• En ny portal om voksenvejledning
• En midtvejskonference i efteråret 2009
• Lovovervågning i 2010/11
Kompetencemappen er et værktøj udviklet af Teknologisk institut med hjælp af en arbejdsgruppe, som arbejdsmarkedets parter også har deltaget
Kompetencemappen er et tilbud til de personer, der henvender sig til en uddannelsesinstitution om en realkompetencevurdering. Tilbuddet er lavet i en elektronisk udgave, hvor ansøgeren automatisk bliver ført gennem et spørgeskema, hvor man svarer på spørgsmål om job og uddannelse og de mange andre erfaringer man har. Når man har svaret på spørgsmålene kan man printe svarene sammen med en forside, og man har nu sin helt personlige kompetencemappe.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.
08.05.12 [FTF nyhed]
Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...
24.04.12 [Notat]
AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...