Politisk aftale om voksenvejledning

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har inden sommerferien indgået en aftale om voksenvejledning. I notatet gennemgås elementerne i aftalen. Det er indtrykket, at aftalen indeholder en række fornuftige aktiviteter først og fremmest rettet mod kortuddannede. Aftalen indeholder ikke ret mange aktiviteter rettet mod personer med en videregående uddannelse og indeholder ikke den nødvendige reform af voksenvejledningen.

I aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen er der under overskriften ”Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder” afsat en pulje på i alt 75 mio. kr. over tre år.

Aftalepartierne har efter politisk drøftelse i foråret/sommer 2007 aftalt en række initiativer over en treårig periode. Efter 2009 finansieres en styrket vejledningsindsats inden for en afsat reserve på 42 mio. kr. årligt. Aftalepartierne ønsker at drøfte indsatsen årlig for om muligt at fortsætte initiativerne, foretage justeringer eller omprioritere til andet. Det antydes også, at initiativerne kan føre over til en egentlig reform af voksenvejledningen.

Initiativerne skal bl.a. sikre:

• Styrket opsøgende vejledning over for især kortuddannede og små og mellemstore virksomheder.
• Professionalisering af den offentlige vejledning gennem opkvalificering af vejledere og rådgivere.
• Bedre samspil i vejledningsindsatsen på lokalt, regionalt og nationalt niveau.
• Lettere adgangen til information og vejledning til brugerne.
• Et bedre forskningsmæssigt grundlag for at vurdere de nye initiativer og effekterne af VEU-indsatsen.

De 75 mio. kr. foreslås anvendt til følgende:

• Tværinstitutionel vejledning og rådgivning – 40 mio. kr.
• Uddannelsesambassadører og virksomhedsnetværk – 10 mio. kr
• Bedre samspil og overvågning – skal laves inden for de eksisterende ressourcer.
• Nationalt center for kompetenceudvikling – 13 mio. kr.
• Voksenvejledningsportal – 12 mio. kr.

Vurdering

Den politiske aftale om voksenvejledning indeholder en række fornuftige aktiviteter for især kortuddannede og små og mellemstore virksomheder, men kun ganske få i relation til personer med en videregående uddannelse.

Det er problematisk, at hele opbygningen af tværinstitutionel vejledning og rådgivning tager udgangspunkt i strukturerne for de kortuddannede på arbejdsmarkedet. Det drejer sig f.eks. om initiativet om voksenvejledningsnetværk – dannet af institutioner der dækker kortuddannede og faglærtes uddannelsesbehov – lokale voksenvejledningsfora, virksomhedsnetværk m.m.

Også der hvor der peges på en mere strategisk dialog om voksenvejledning og uddannelsesrådgivning – de regionale voksenvejledningsfora – virker det som om hovedopgaven er de kortuddannede og deres behov. (Ganske vist er institutioner, der arbejder med vejledning af personer, der søger videregående uddannelse fx Studievalg, repræsenteret i de regionale råd, men kun som bipersoner i opgavevaretagelsen.)

Den samme problemstilling gælder et Nationalt Råd for Voksenvejledning, som i udpræget grad er bygget op om at overvåge den planlagte indsats fra den politiske aftale om voksenvejledning og i mindre grad at følge udviklingen i vejledningen af alle voksne beskæftigede.

Når man ser på vejledningsaktiviteter rettet mod personer med en videregående uddannelse, er disse meget lidt synlige, når man ser bort fra forslaget om en vejledningsportal.

Det må konstateres, at forslaget om etablering af en landsdækkede hot line om VEU, som er foreslået i forbindelse med trepartsforhandlingerne om VEU, er helt ude af billedet. FTF beklager dette.

Det skal dog understreges, at den ny portal skal indeholde em mulighed for, at brugerne kan få besvaret individuelle spørgsmål.

Det mest problematiske er dog, at den voksenvejledningsreform, som regeringen lovede helt tilbage i 2004 ikke er indeholdt i aftalen.

En reform hvor målgruppen er alle voksne beskæftigede, som fx søger vejledning om:

• Efter- og videreuddannelsesmuligheder
• Økonomi under uddannelse
• Beskæftigelsesmuligheder
• Nye regler inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet
• Karrierevejledning og karriereskift
• Vejledning om realkompetencevurdering i forhold til uddannelsessystemet
• Vejledning og metoder til indsamling og personlig dokumentation for kvalifikationer og kompetencer etc.

Det er fx svært at forestille sig at sygeplejersker, pædagoger, lærere mv. som søger den form for vejledning, og som ikke får dækket deres behov via den nye vejledningsportal for voksne, vil søge vejledning hos voksenvejledningsnetværkene, som dækker helt andre uddannelsesområder end de efterspurgte.

FTF frygter, at den politiske aftale om vejledningsaktiviteter for især kortuddannede betyder, at personer med en videregående uddannelse også fremover skal være klædt på til at klare sig selv vejledningsmæssigt – evt. via den nye vejledningsportal – og at den lovede voksenvejledningsreform efter at være begravet nogle gange nu helt er død.

FTF vil dog arbejde for, at det Nationale Råd for Voksenvejledning, det Nationale Center for kompetenceudvikling og vejledningsportalen i så vidt udstrækning som overhovedet muligt kommer til at omfatte og tilgodese FTF-gruppernes behov.

I det følgende gives der en detaljeret gennemgang af aftalen.

Ad 1. Tværinstitutionel vejledning og rådgivning

For at styrke opkvalificeringen af de mindst uddannelsesvante grupper på arbejdsmarkedet, og for at understøtte kompetenceudvikling i især små og mellemstore virksomheder, foreslås en intensivering og professionalisering af voksenvejledningen og den opsøgende vejledning.

Der skal etableres et formelt samarbejde – i form af voksenvejledningsnetværk – mellem udbydere af voksen- og efteruddannelse omkring vejledning og rådgivning. Samarbejdet skal omfatte en styrket opsøgende og koordinerende indsats.

Som minimum skal samarbejdet omfatte AMU-centre, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC. Andre kan også inddrages i de lokale netværk fx sprogcentrene, daghøjskoler, oplysningsforbund, interesseorganisationer og A-kasser.

Der skal etableres ca. 20 lokale voksenvejledningsnetværk – 3-5 netværk pr. region – der kan tilbyde voksenvejledning og rådgivning til virksomheder. Ansvaret for at sikre sammenhæng og koordinering i tilbuddene forankres på en uddannelsesinstitution i netværket.

Netværkene etableres på grundlag af en ansøgningsrunde. Kriterierne vil være kvalitet, resultatmål og geografisk spredning.

De lokale vejledningsnetværk skal samtidig etablere lokale voksenvejledningsfora, som skal styrke tværinstitutionelt samarbejde og dialog. Disse fora omfatter udover uddannelsesinstitutionerne, jobcentre og den kommunale erhvervsservice.

Det understreges, at den ovennævnte aktivitet skal tænkes sammen med den opsøgende FVU-indsats i form af læse-, skrive- og regnekonsulenter, som der er afsat 110 mio. kr. til i perioden 2007-2012.

Ad 2. Uddannelsesambassadører og virksomhedsnetværk

Disse initiativer tager udgangspunkt i at en væsentlig del af vejledningsindsatsen i forhold til voksne beskæftigede foregår på arbejdspladsen.

På baggrund af de erfaringer der er gjort med ikke-institutionel vejledning og mere eller mindre frivilligt organiserede tilbud om vejledning af voksne, afsættes der midler til at styrke indsatsen omkring den vejledning, der foregår på arbejdspladsen.

• Der etableres en ordning med særlige uddannelseskyndige og arbejdspladsbaserede VEU-vejledere, der betegnes ”uddannelsesambassadører”. Disse ambassadører varetager rollen som vejledere/mentorer for kollegerne på arbejdspladsen. Uddannelsesambassadørerne kan rekrutteres blandt tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, personer med særlige forudsætninger, mellemledere, ildsjæle og andre.
• Uddannelsesambassadørerne kan tilbydes uddannelsesforløb, der er uddannelses- og arbejdspladsrelaterede, som sikrer at disse har de nødvendige forudsætninger for at kunne tilbyde denne form for sidemandsvejledning.
• Uddannelsesambassadørerne skal kunne trække på faglig bistand fra det professionelle vejledningssystem, bl.a. via vejledningsportalen for voksne. (se senere)

Ledernes holdning og kendskab til efteruddannelsesmulighederne er vigtige faktorer i forbindelse med kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet. Derfor skal der ske en videreudvikling af de eksisterende lederuddannelser for ledere blandt faglærte og ufaglærte. Der nævnes eksplicit lederuddannelser i AMU-systemet.

I den forbindelse udvikles der i AMU-regi et uddannelsestilbud for ledere i uddannelsesplanlægning og systematisk kompetenceudvikling.

Lederuddannelse i VVU-regi, som kan tages af f.eks. faglærte, nævnes ikke.

Virksomhedsnetværk. For at stimulere efterspørgslen efter VEU blandt små og mellemstore virksomheder skal der udvikles virksomhedsnetværk. (Ideen afprøves pt. i et stort EU-socialfondsprojekt: ”Kompetencecentre i lærende regioner”)

I netværkene skal der fokuseres på samspillet mellem uddannelse og virksomhedsudvikling. Det er formålet, at de deltagende virksomheder kan drage nytte af en mere generel erfaringsudveksling i forbindelse med netværksmøderne, hvor de deltagende virksomheder har mulighed for at kvalificere deres forskellige udviklingsbehov og programsætte forskellige indsatsområder.

Der etableres en landsdækkende ordning med virksomhedsnetværk. Netværkene skal forankres i regi af de førnævnte voksenvejledningsnetværk. (Udbyderne af VEU) De uddannelseskonsulenter, der forestår etableringen og driften af de lokale virksomhedsnetværk, skal sikres de nødvendige faglige kvalifikationer evt. gennem kortere uddannelsesforløb.

Ad 3. Bedre samspil og overvågning af voksenvejledningen

For at sikre bedre kvalitet og sammenhæng i den offentlige vejledning af voksne og virksomheder, etableres der i regi af de lokale voksenvejledningsnetværk – og på initiativ af den ansvarlige uddannelsesinstitution – et såkaldt Voksenvejledningsforum. Dette forum består af:

• Repræsentanter for de i netværket knyttede uddannelsesinstitutioner
• De lokale jobcentre
• Den kommunale erhvervsservice/de regionale væksthuse

De lokale voksenvejledningsfora, der mødes 3-4 gange om året skal skabe sammenhæng i og målretning af den lokale vejledning, og skal bidrage til at informere om mulighederne for voksenvejledning og uddannelsesrådgivning.

Foraene skal også være med til at skabe samspil mellem den offentligt forankrede vejledning og den vejledning, som interesseorganisationer og andre lokale aktører giver.

På landsplan oprettes der ca. 20 voksenvejledningsfora spredt ud over hele landet.

På initiativ af de lokale voksenvejledningsfora og i samarbejde med beskæftigelsesregionerne etableres der regionale voksenvejledningsfora. Disse fora skal skabe en fornøden strategisk dialog om voksenvejledning og uddannelsesrådgivning, og også hvordan voksenvejledningen kan understøtte regionernes beskæftigelses- og vækststrategier.

De regionale voksenvejledningsfora mødes som minimum en gang om året og består af:

• Repræsentanter for de lokale voksenvejledningsnetværk
• Jobcentre
• Studievalg
• De regionale beskæftigelsesråd
• De regionale vækstfora
• De regionale væksthuse

Der oprettes 4 regionale voksenvejledningsfora efter beskæftigelsesregionerne. (D.v.s. at de 3 vækstfora for Sjælland, Storkøbenhavn og Bornholm indgår i det regionale vejledningsforum for hele Sjælland, medens det er mere uklart hvordan studievalgcentrene indgår – dem er der 7 af, som ikke helt følger beskæftigelsesregionerne).

På nationalt niveau oprettes der et Nationalt Råd for Voksenvejledning. Rådet har som opgave at overvåge den planlagte indsats og herunder udtale sig om den løbende erfaringsopsamling, som det nationale center for kompetenceudvikling (se senere) indsamler.

Det nationale råd for Voksenvejledning har desuden til opgave at drøfte relevante forhold omkring vejledning af voksne og rådgivning af virksomheder samt at rådgive undervisningsministeren i voksenvejledningsspørgsmål.

Det sidste betyder, at rådet skal omfatte hele voksenvejledningsområdet – også vejledning af personer med en videregående uddannelse – men opgavebeskrivelsen indikerer at det først og fremmest er de kortuddannede, der er kerneopgaven.

Rådet sammensættes af aktører fra uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsfremmeområdet herunder arbejdsmarkedets parter.

Det fremgår at der skal sikres sammenhæng mellem det Nationale Råd for Voksenvejledning og Det Nationale Dialogforum for uddannelses- og erhvervsvejledning via sekretariatsfællesskab.

Ad 4. Nationalt Center for kompetenceudvikling

Det foreslås, at der inden for VEU-området etableres et nationalt center for kompetenceudvikling. Centret har til formål at indsamle og formidle anvendelsesorienteret viden om alle aspekter af voksen- og efteruddannelse med særlig fokus på voksenvejledningsindsatsen, de offentlige VEU-tilbud og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder.

Centrets hovedaktiviteter omfatter:

• Indsamling af viden om udviklingen i voksen- og efteruddannelsesindsatsen og formidle resultater fra undersøgelser og evalueringer på området.
• Evaluere og dokumentere effekterne af nye voksenvejlednings- og rådgivningsinitiativer målrettet beskæftigede og virksomheder, der i gang sættes i 2007.
• Gennemføre effektanalyser af VEU-indsatsen
• Indsamle og formidle metoder og redskaber, der kan understøtte systematisk kompetenceudvikling i virksomheder.

Centret tænkes placeret på en allerede eksisterende forskningsinstitution. Etablering af centret forventes gennemført på baggrund af et offentligt udbud af opgaven.

Ad 5. Etablering af en voksenvejledningsportal

Det understreges, at målgruppen for en styrket voksenvejledningsindsats primært omfatter personer med en kort uddannelsesmæssig baggrund. Det fremgår dog, at personer med en længerevarende uddannelse også kan have behov for karrierevejledning, herunder overblik over de forskellige uddannelsesmuligheder.

Til at støtte de mere selvhjulpne og afklarede personer etableres en Voksenvejledningsportal. Portalen har følgende formål:

• Portalen skal fungere som back-up system, vidensbank, hjælpeværktøj for såvel professionelle som ikke-professionelle vejledere.
• Indgang for virksomheder, som kan få overblik over udbuddet af uddannelser, støttemuligheder, planlægningsværktøjer etc.
• Indgang for voksne beskæftigede som søger efter: Kurser- og uddannelser, støttemuligheder, rådgivning om realkompetencevurdering etc.

Voksenportalen etableres efter et udbud og forventes i fuld drift i august 2009.

Indtil da etableres der IT-baserede vejledningstilbud om bl.a. kompetencemapper til brug for dokumentation om realkompetencer, værktøjer til uddannelsesplanlægning etc.