
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811

Regeringens udspil til en SU-reform risikerer direkte at modvirke målet om at få flere igennem en uddannelse. Især vil forslaget om at skære SU’en ned til normeret tid gøre det svært for en række studerende at fuldføre studierne, mener FTF. Stramninger, der skal få unge hurtigere i gang med studierne, er samtidig unødvendige. Unge starter nemlig allerede i dag tidligere og tidligere på en uddannelse, viser nye tal.
Regeringen foreslår i dag at begrænse SU’en til normeret tid. Forslaget er en del af en SU-reform, der skal spare staten for en milliard kr. på udgifterne til SU. Men forslaget har stor risiko for at virke stik imod målet om at få flere unge til at fuldføre en videregående uddannelse, mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Forslaget vil direkte gøre det vanskeligere for en række studerende at fuldføre studierne, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Unge starter på uddannelse tidligere - frafaldet skal nedbringes
Samme virkning har et andet af forslagene i pakken, nemlig at studieskiftere, der starter på en ny uddannelse mere end et år efter første studiestart, får forringet deres SU. Det vil gøre det sværere for dem at finansiere og fuldføre studierne, mener FTF.
”Det kan blive et stort problem, da hver femte studerende tidligere har afbrudt uddannelse. Forslaget om at udvide muligheden for at tjene penge ved siden af studiet løser ikke problemet og vil formentlig blot betyde, at en del unge vil være længere om at fuldføre deres uddannelse eller risikerer slet ikke at få en uddannelse”, siger hun.
Unge starter tidligere og tidligere
Bente Sorgenfrey pointerer, at med udsigt til at der om ti år vil mangle mere end 100.000 med en videregående uddannelse, er det absolut vigtigste, at så mange som muligt får en uddannelse. Og at det her er helt afgørende at støtte de tendenser, der allerede går i den retning, i stedet for at lægge forhindringer ud.
Poltiske forhandinger om SU-ændringer 2010
”Flere og flere søger ind på de videregående uddannelser, og helt nye tal viser, at de unge rent faktisk allerede starter på en uddannelse tidligere og tidligere. Det skal regeringen understøtte i stedet for at lægge forhindringer ud. Blandt andet ved en målrettet indsats mod frafaldet, som i dag er på mellem 20 og 30 procent på en lang række uddannelser. Og det skal sikres, at der reelt er ressourcer til ordentlige uddannelser. Det virker jo paradoksalt, at regeringen vil presse de unge hurtigere igennem uddannelserne, samtidig med at de skærer ned på dem med større hold og færre undervisningstimer som konsekvens”, siger hun.
Aldersgennemsnittet ved studiestart. Tallene opgjort pr. 1/10 2010. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
Forslag med social slagside
Som en del af reformen vil regeringen også reducere kvote 2-optaget til en række korte og mellemlange videregående uddannelser. Det vil gøre det langt sværere at komme ind på en uddannelse for dem som ikke går den slagne vej lige fra en ungdomsuddannelse. Dermed også et forslag, der risikerer at føre til færre uddannelse, mener FTF.
Endelig vil regeringen afskaffe SU til hjemmeboende unge på ungdomsuddannelserne – de såkaldte cafépenge. Det forslag er stærkt kritisabelt, mener FTF’s formand.
”Forslaget har social slagside, og vil gøre det svært for rigtig mange unge at finansiere deres ungdomsuddannelse. Det vil formentlig betyde, at endnu flere falder fra ungdomsuddannelserne. At pengene bruges til cafeudgifter er en myte, som ikke er dokumenteret”, siger Bente Sorgenfrey.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.
08.05.12 [FTF nyhed]
Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...
24.04.12 [Notat]
AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...