Politiske forhandlinger om SU-ændringer 2010

Notatet redegør for de politiske udgangspunkter vedr. forslagene om ændringer af SU-systemet og for forventningerne til de politiske forhandlinger på området. Desuden resumeres FTF’s hidtidige politik på området.

I statsministerens åbningstale til Folketinget den 6. oktober 2010 stod regeringens oplæg til en SU-reform, som den vil fremlægge til november, centralt.

Det politiske udgangspunkt for en større SU-reform er vanskeligt. Regeringen er som udgangspunkt afhængig af parterne bag forliget om SU, der omfatter alle de større partier bortset fra Enhedslisten.

Alle forligspartierne er enige om det overordnede mål om at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, men midlerne til at opnå dette gennem ændringer i SU-systemet er der ikke enighed om. Det drejer sig om følgende punkter:

Belønning af studerende ved tidlig studiestart

Det forventes, at regeringen vil spille ud med at belønne de studerende med en eller anden form for bonus ved tidlig studiestart. I regeringens genopretningsplan fra maj 2010 fremgår det blot, at regeringen til efteråret vil komme med et udspil til forhandlinger, der omhandler ændringer i SU-systemet, men der gives ikke konkrete anvisninger. Statsministerens åbningstale kommer heller ikke ind på konkrete initiativer.

I SF-S oplægget en ”fair løsning” er der et konkret forslag om at tidligere studiestartere får højere SU, f.eks. en bonus på 1.000 kr. om måneden i to år.

Til gengæld er parterne ikke enige om finansieringen. Regeringen insisterer på at pengene til at belønne de hurtige startere skal findes inden for SU-systemet, ved at ”straffe” eller forringe vilkårene for de langsomme studerende. S-SF holder på, at udgiften vil tjene sig selv hjem igen, når de studerende bliver hurtigere færdige. De vil derfor ikke gå ind for en finansiel omfordeling.

Belønning af studerende der gennemfører deres studier hurtigt

I et regeringsudspil vil formodentlig også indgå, at skære det såkaldte ”fjumreår væk”, så de studerende kun har SU til den normerede studietid, og ikke til det år ekstra, som gælder i SU-systemet i dag.

S-SF vil med det samme argument som ovenfor ikke støtte SU-forringelser.

Forslaget om at fjerne SU for hjemmeboende studerende på en ungdomsuddannelse

Dette er det helt konkrete forslag i statsministerens åbningstale, som S og SF kort efter åbningstalen har taget afstand fra. S og SF støtter at der gives ekstra penge til folkeskolen, men ikke finansieret ved bortfald af cafepengene.

De studerendes indtægter ved siden af SU

Flere partier har talt for helt at afskaffe den øvre grænse for hvor meget de studerende må tjene ved siden af SU’en.(Beløbet er for kort tid siden hævet til det der svarer til 15 timers erhvervsarbejde om ugen). Men her er S og SF afvisende, idet de understreger, at det forsinker de unges studietid at arbejde mere og vil koste staten penge.

Sammenfattende er spørgsmålet så, hvis ikke regeringen vil tage det drastiske skridt at opsige SU-forliget, hvad der så kan gøres? Det kan forventes at forhandlingerne bliver besværlige og at der kun vil være udsigt til små ændringer af SU-systemet. Det er også muligt at det hele ender i ingenting.

Andre elementer der kan fremme at unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet

Ud over at bruge ændringer i SU-systemet til at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet kan andre initiativer, hvor formålet er det samme, også indgå. Her kan først og fremmest nævnes 1,08 reglen, hvor unge som begynder en videregående uddannelse senest 2 år efter den adgangsgivende eksamen får deres karaktergennemsnit ganget med 1,08.

Denne regel har S-SF i deres oplæg ønsket fremrykket, så ordningen gælder indtil et år efter adgangsgivende eksamen.

Det har også været foreslået af oppositionen, at tidligere startere får fortrinsret til uddannelserne gennem kvoter.

FTF har foreslået en målrettet indsats mod frafald, da det vil føre til, at de unge kommer hurtigere gennem uddannelserne fordi de ikke bruger tid på dobbelt uddannelse og omvalg.

Endelig har S-SF foreslået, at kvaliteten til de videregående uddannelser styrkes ved at tilføre uddannelserne et økonomisk løft målrettet en styrkelse af holdundervisningen. De har også talt for at afkorte uddannelsestiden uden at reducere pensum eller antallet af undervisningstimer ved f.eks. at afkorte ferieperioder, at indføre 3 årlige semestre eller at oprette ”hurtige spor”.

FTF’s hidtidige politik på området

Det har været FTF’s hidtidige holdning, at vi har et velfungerende SU-system i Danmark med en passende blanding af igangsættende og regulerende redskaber (pisk og gulerodssystemet)

I forhold til den politiske dagsorden om ”hurtigere gennem uddannelsessystemet”, bør det indgå som en central forudsætning, at der i disse år allerede sker markante ændringer i retning af, at unge uddanner sig tidligere. Gennemsnitsalderen ved fuldførelse af videregående uddannelse var således nogenlunde stabil i perioden 2000 til 2006. Fra 2006 til 2008 er gennemsnitsalderen derimod faldet med godt ½ år.

Eksempelvis er andelen af unge under 21 år, der optages på en videregående uddannelse blevet større. På undervisningsministeriets uddannelser er gruppen inden for de sidste fem år steget fra 16,3 pct. i 2006 til 23,9 pct. i 2010. I samme periode er andelen af studerende, der var fyldt 25 år ved optagelsen faldet fra 36,4 pct. til 30,2 pct., medens gruppen af 21-24-årige holder sig nogenlunde uændret i perioden.

Uddannelsespausen før start på videregående uddannelse er faldet mest på de mellemlange videregående uddannelser. På den anden side er uddannelsespausen stadig længst på de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Med hensyn til de konkrete ændringsforslag på SU-området er det FTF’s opfattelse af omlægninger som beskrevet ovenfor indebærer en risiko for at færre får en uddannelse (om end muligvis hurtigere).

Forslaget om bonus til tidlige studiestartere vil således i vid udstrækning belønne studerende, der har en stærk uddannelsesmæssig (personlig og familiemæssig baggrund) og som søger ind på en række bestemte typer uddannelser. Disse personer vil i høj grad uddanne sig uafhængigt af en eventuel SU-omlægning. Der vil altså være et meget stort dødvægtstab forbundet med forslaget.

Forringelser af vilkårene for sene studiestartere vil på den anden side i høj grad ramme studerende, der er mere påvirkelige af ændrede økonomiske incitamenter

Forslaget om at begrænse SU-perioden til normeret tid (afskaffelse af ”fjumreåret”) vil således ramme studieskiftere, der tidligere har afbrudt en uddannelse. De vil kun kunne få SU til en kortere del af den nye uddannelse og dermed mindre incitament til at tage en anden uddannelse.

Hvis forslaget om normeret tid kobles med andre forringelser for sene studiestartere vil både studieskiftere og personer, der efter en årrække på arbejdsmarkedet ønsker at opkvalificere sig også få ringere økonomiske vilkår og mindre incitament til at uddanne sig.

Samlet vil de to grupper være særligt sårbare i forhold til økonomiske barrierer. De har fx brugt dele af SU’en, har forsørgelsesforpligtelser etc.

Der er derfor stor risiko for at de SU-forslag, der vil komme i spil, samlet vil føre til, at færre får en uddannelse. Det kan hurtigt neutralisere det bidrag til udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, der er resultatet af at nogle unge gennemfører uddannelse tidligere. Det samlede bidrag til udbuddet af kvalificeret arbejdskraft kan altså meget vel blive ret begrænset og muligvis endda negativt.

Herudover vil en præmiering af tidlige studiestartere og forringede vilkår for sene studiestartere på de videregående uddannelser føre til en systematisk omfordeling fra studerende på professionsbacheloruddannelserne til især studerende på universitetsuddannelserne, fordi man her starter tidligere.

For at styrke rekrutteringen til og gennemførelse af uddannelserne har FTF foreslået en målrettet indsats for at styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsers attraktivitet gennem bl.a. information og oplysningsaktiviteter, nedbringelse af frafald og bedre samspil mellem teori og praksis.

FTF har desuden understreget behovet for at få analyseret frafaldsproblemet grundigt.

Herudover er der som ovenfor nævnt behov for at have fokus på vilkårene for studieskiftere, personer, der efter en årrække på arbejdsmarkedet ønsker at uddanne sig videre, samt på indfasningen af eventuelle nye regler, så adfærdsregulerende forslag kun rammer personer, der reelt har mulighed for at ændre adfærd.

Mulige uhensigtsmæssigheder i det eksisterende SU-system

FTF har ikke registreret mulige uhensigtsmæssigheder i det eksisterende SU-system. Evt. økonomiske omfordelinger indenfor den samlede SU-bevilling, som vil begunstige hurtige uddannelsesstartere vil gå ud over rigtig mange studerende ved FTF-uddannelserne, som har været udsat for studieskift eller som starter deres videregående uddannelse sent.

Læs også bilag om SU-systemet i hovedtræk