Høringssvar over lovforslag om ændring af lov om befordringsrabat til studerende

Lovforslaget er en del af genopretningsaftalen fra maj 2010. Der skaffes en besparelse på 75 mio. kr. årligt ved at hæve bundgrænsen for, hvornår uddannelsessøgende kan få befordringsrabat. Til gengæld får studerende med lang transport lidt bedre vilkår på de videregående uddannelser. Ændringen går især ud over studerende på ungdomsuddannelserne. FTF tager afstand fra, at vilkårene for de studerende generelt forringes med forslaget.

FTF har modtaget forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. i høring og har følgende bemærkninger:

Lovforslaget harmoniserer befordringsordningerne for uddannelsessøgende ved videregående uddannelser og i ungdomsuddannelser, sådan som det fremgår af genopretningsaftalen og af regeringens regionalpolitiske udspil ”Danmark i balance i en global verden”. Harmoniseringen indebærer, at staten opnår et provenu på 75 mio. kr. årligt.  

I den udstrækning man overhovedet kan tale om fordele for de studerende, er det studerende på videregående uddannelser med lange transportafstande, der favoriseres, mens studerende i ungdomsuddannelserne og studerende med korte transportafstande, der betaler den forholdsmæssig største andel af dette spareforslag.

Endelig skal trafikselskaberne bære omkostningen ved, at de kun får refunderet 90 pct. af den rabat, de giver i forbindelse med rabatordningen for videregående uddannelse. Det fremgår ikke, hvor stort beløb det drejer sig om.

Lovforslaget beskriver en rabatordning, der navnlig i indkøringsperioden forekommer voldsomt bureaukratisk. De studerende i videregående uddannelser kan fremover kun få befordringsrabat for abonnementskort, der dækker strækningen mellem bopæl og uddannelsessted, og uddannelsesinstitutionerne pålægges en række administrative opgaver i forbindelse med ordningen, samtidig med at de er pålagt effektiviseringsbesparelser som følge af digitalisering på SU-området.

Som lovforslaget er formuleret, fremgår det ikke tydeligt af teksten, at ”uddannelsessted” både betyder ”uddannelsesinstitution” og ”praktiksted”. FTF lægger til grund, at praktikstedet naturligvis er uddannelsesstedet for den studerende i praktik, og foreslår, at loven eller bemærkningerne præciseres, så der ikke kan være tvivl om dette.

Det er ikke muligt at vurdere, om reglerne er tilstrækkeligt fleksible til at kunne rumme ”skæve perioder” i forbindelse med praktikophold mv. Det er afgørende, at studerende også kan få befordringsrabat i deres praktikperioder, og konsekvenserne rækker videre end til den enkelte studerendes økonomi: der er en meget direkte sammenhæng mellem mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og det at have studerende i praktik.

FTF finder det er positivt, at studerende med lang afstand til uddannelsesstedet får bedre økonomisk dækning af deres transportudgifter, men sammenkædningen af dette initiativ med den generelle besparelse på befordringsrabatten indebærer meget beklageligt, at finansieringen først og fremmest kommer fra studerende i ungdomsuddannelserne. Siden 2001 er der sket et fald andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse og andelen, der gennemfører videregående uddannelse. På den baggrund er det vanskeligt at forstå regeringens bevæggrunde for at spare direkte på de uddannelsessøgende.