Finanslov - hvor er ambitionerne?

Frafaldsproblemer overalt i uddannelsessystemet og faldende optagelsestal til de videregående uddannelser er en kendsgerning, der harmonerer dårligt med regeringens mål om, at 95 procent skal tage en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse. Alligevel er der ingen tegn på nye initiativer i regeringens finanslovsforslag

FTF mener, det er helt nødvendigt, at en del af de globaliseringsmidler vedrørende forskning og udvikling, der skal forhandles i efteråret 2008, skal gå til at løse problemerne med videnudvikling og forskning på professionsuddannelserne. Der skal sættes gang i nye initiativer for at få vendt udviklingen - både her og nu og på længere sigt - i form af en national handlingsplan.

Læs FTFs kommentarer til Finanslovsforslaget

Mens regeringen i sit finanslovsforslag ikke viser nogen tegn på at ville løse problemerne med at få uddannet arbejdskraft til fremtidens velfærd, lægger den til gengæld op til en lind strøm af effektiviseringer. På ungdomsuddannelserne, VUC og amu er man omfattet af hele tre af slagsen: Effektivisering gennem indkøbsordninger, effektivisering gennem digitalisering af SU-ansøgninger og effektivisering gennem administrative fællesskaber. På de videregående uddannelser er der alene lagt op til effektiviseringsbesparelser på indkøb og digitalisering af SU. Og på Åben Uddannelse opretholdes den årlige besparelse igen i 2009.

”Der er bestemt ikke noget galt i at effektivisere, men besparelser som følge af effektivisering skal ikke gå ud over de midler, der er til rådighed for undervisning og kvalitetsarbejde. Det har vi til gode at se, om de nævnte ordninger kan leve op til”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Med finanslovsforslaget viser regeringen, at dens økonomiske politik slingrer, mener FTF. Umiddelbart før valget i 2007 havde regeringen travlt med at vedtage ufinansierede skattelettelser - for nu at indse, at det ikke er holdbart. Regeringen forsøger så at rette op på skaden ved at genindføre af SP-ordningen. I realiteten er der tale om, at regeringen laver offentlig opsparing om til privat opsparing. Begge dele er godt for den fremtidige finanspolitiske holdbarhed, men det er væsentlig lettere at fastholde en rimelig fordelingsprofil på offentlig opsparing.

I forbindelse med regeringens kvalitetsreform er det slået stort op, at der blev afsat 50 mia. kr. til nye sygehuse og forbedringer af offentlige bygninger mv. Det reelle resultat er imidlertid meget pauvert. Der afsættes i 2009 kun 1 mia. kr. til nye sygehuse og 1 mia. kr. til nye skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, ældreboliger mv. Og som enhver ved, får man ikke meget nybygning og renovering for samlet 2 mia. kr. Så der vil gå lang tid, før skolernes toiletter får en ordentlig standard.