FTF: Brug for at gå bag om PISA

Lad os bruge viden fra PISA til udvikling af Folkeskolen i stedet for at lade den blive en ideologisk kampplads. Det er spild af viden at lade Danmarks placering på ranglisten tage al opmærksomheden, mener FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Den berømte PISA-undersøgelse, folkeskolernes uofficielle verdensmesterskab, er netop offentliggjort. Danmark placerer sig på en 18. plads ud af i alt 65 lande i læsning.

Selve placeringen tiltrækker sig næsten al opmærksomheden efterfulgt af en sand bølge af politiske udmeldinger om tiltag, der skal få Danmark højere op på listen næste gang.

I stedet burde politikerne få øjnene op for, at PISA rent faktisk indholder megen viden, der kan bruges til at udvikle den danske folkeskole med. Det mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.

Hun peger på, at skolesystemer, der ikke niveaudeler elever, ifølge PISA 2009 klarer sig bedre end lande der deler eleverne op.

”Lad os nu for en gang skyld bruge PISA til en seriøs debat om, hvordan vi kan understøtte og videreudvikle vores folkeskole. Vi skal ikke igen bruge PISA til en ideologisk kampplads og som skinbegrundelse for politiske initiativer, som der i virkeligheden ikke er belæg for - hverken i PISA eller andre steder”, siger Bente Sorgenfrey.

Bedre resultater
Hun peger på, at OECD selv forsøger at dreje opmærksomheden væk fra den forsimplede rangering af landene over mod at give vurderinger og mulige årsagsforklaringer. PISA kan på denne måde blive et mere brugbart værktøj til at drøfte mulige indsatser nationalt, mener Bente Sorgenfrey.

”PISA 2009 viser, at lande, der giver rum til, at skolerne selv kan udforme mål og evaluering, opnår bedre resultater. Og skolesystemer, der satser på at målrette ressourcerne til skolerne, bl.a. for at sikre tilstrækkelig efteruddannelse af lærerne, klarer sig også bedre – det er da den slags viden, vi skal bruge og omsætte til vores folkeskole” siger FTF-formanden.

Hun opfordrer til en seriøs dialog om, hvad der kan understøtte elevernes læring og undervisning.

”Lad os bruge PISA og den megen konstruktive viden, vi har fra forskningen, til at videreudvikle folkeskolen”, siger Bente Sorgenfrey.