
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Der er god økonomi i at tage en uddannelse. Både samfundet og den enkelte tjener godt på at investere i uddannelse. Alle uddannelser kan betale sig, viser ny opgørelse, der glæder FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
To-otte millioner kroner ekstra i løn over et helt arbejdsliv. Så stor er forskellen på at tage et arbejde straks efter skolen eller bruge tid og slid på at gennemføre en uddannelse. Og selv de ganske korte uddannelset er der penge i, hvis man ser på indtægten over et helt liv. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-Rådet.
Læs hele analysen om uddannelse på AE's hjemmeside
I undersøgelsen modregnes udgifterne for at tage en uddannelse i indtjeningen over et helt liv. Selv hvis man modregner prisen for hver enkeltes uddannelse, er den samlede indtjening for uddannede alligevel op til otte millioner kroner højere i løbet af et helt arbejdsliv. Uanset om det koster mange penge at have undervisere, lokaler, materialer og udstyr til rådighed, så er det i sidste ende en god forretning at uddanne befolkningen.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey glæder sig over, at det ifølge undersøgelsen er pengene og umagen værd at uddanne folk.
”Det er tid, energi og penge givet godt ud - både for den enkelte og samfundet. Det ikke kun den enkelte, der over et helt arbejdsliv får væsentlig mere i løn. Samfundet tjener stort på, at folk tager en uddannelsee - – blandt andet i form af øgede skatteindtægter og senere tilbagetrækning,” siger Bente Sorgenfrey.
Sparer samfundet mange penge
Ifølge AE-Rådet er gevinsten for samfundet blandt andet, at folk med en uddannelse har nemmere ved at finde et arbejde. Samtidig har uddannede mindre sygefravær, og de går på pension senere end folk uden uddannelse. Det sparer samlet set samfundet mange penge til forskellige former for overførselsindkomster eller forsørgelse.
Den enkelte med en uddannelse producerer faktisk også mere end folk uden eksamenspapirer ud over skolen eller gymnasiet. Gennem uddannelse bliver folk nemlig mere fleksible, og de får ny viden og evner. Og selv ganske lidt uddannelse gør en forskel.
Sammenlignet med ikke at tage en uddannelse er selv kort tid med bøger, oplæring eller øvelser pengene og tiden værd. De helt korte uddannelser giver en ekstra gevinst på omkring to millioner kroner gennem et helt arbejdsliv, mens en lang videregående uddannelse til for eksempel læge kan give over 15 millioner kroner ekstra i livsindtjening sammenlignet med folk uden en sådan uddannelse.
”Det er endnu en gang slået fast med syv tommer søm, at uddannelse er vejen frem. Vi må og skal holde fokus på, at flest muligt får en uddannelse,” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.
08.05.12 [FTF nyhed]
Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...
24.04.12 [Notat]
AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...