Størst mangel på folk med mellemlange videregående uddannelser

De kommende år vil Danmark især mangle personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, viser ny analyse. Men regeringens ambitioner for de korte og mellemlange videregående uddannelser glimrer ved deres fravær, mener FTF.

81.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse og 50.000 med en kort videregående uddannelse. Så mange vil der mangle i arbejdsstyrken i 2020, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har for nyligt meldt en målsætning om, at 25 procent af de unge om 10 år skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Men regeringen har ikke i samme åndedræt meldt en målsætning for de erhvervsrettede videregående uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Faktum er, at regeringen enten må hæve det samlede måltal for de videregående uddannelser eller nedsætte produktionen på de korte og mellemlange uddannelser, hvis 25 pct. skal have en lang videregående.

Fremskrivningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi allerede i 2020 vil mangle 150.000 personer med en videregående uddannelse, og at den mest markante mangel vil være på personer med kort og mellemlang videregående uddannelse. Der bliver i alt behov for 81.000 flere med en mellemlang videregående og 50.000 flere med en kort videregående uddannelse, mens der "kun" bliver brug for 21.000 flere med en lang videregående uddannelse, viser analysen.

Samlet set vil der i alt - med den nuværende uddannelsesindsats - være 982.000 med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet i 2020, men der vil være brug for 1.134.000, viser analysen.

I det lys er der behov for at se nærmere på konsekvenserne af en styrket uddannelsesmålsætning for alle grupper af videregående uddannelser, mener FTF.

Manglende fokus på uddannelse koster vækst

På trods af udsigten til kommende mangel på bl.a. sygeplejersker, socialrådgivere og lærere, har regeringen i årevis sat kikkerten for det blinde øje, når det kommer til de erhvervsrettede videregående uddannelser. Et fortsat manglende fokus på de uddannelser vil føre til mangel på arbejdskraft og en lavere vækst i produktiviteten. Det vil få direkte konsekvenser for den service, som den offentlige sektor kan levere til borgerne.

"Det er på tide, at regeringen ser realiteterne i øjnene og begynder at interessere sig helhjertet for uddannelsen af de faggrupper, vi kommer til at mangle allermest de kommende år. Det er afgørende, at Danmark har uddannelser af en sådan kvalitet, at de studerende ikke falder fra. Og indsatsen for at uddanne flere skal i gang nu, for som alle ved går der mange år, før de højere ambitioner for det danske uddannelsesniveau slår igennem i arbejdsstyrkens sammensætning", siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.

For at sikre, at vi uddanner nok, og at de uddannede har den type uddannelser, der er behov for i fremtiden, forslår FTF, at der udvikles nye uddannelser, som blandt andet lever op til efterspørgslen på uddannet arbejdskraft i den private sektor.

FTF foreslår også, at Folketinget beslutter at øge uddannelsesindsatsen, så man kan nå et måltal om at mindst 55 procent gennemfører en videregående uddannelse. I den målsætning er der også plads til regeringens målsætning om, at 25 procent skal have en universitetsuddannelse.

AE-analysen slår fast, at hvis vi nøjes med at realisere 50-procents målsætningen, hvilket vi stort set allerede gør i dag, vil der mangle cirka 150.000 med en videregående uddannelse - heraf ca. 130.000 med en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Ny analyse: Vi uddanner for få

AE-analyse