Uddannelse på den internationale dagsorden – hvad er relevansen for FTF områdets uddannelser

I en lang række aktuelle internationale samarbejder og organisationer er uddannelse centralt placeret i nye strategier og programmer, der sætter mål for perioden frem til 2020. Det internationale samarbejde på det uddannelsespolitiske område har derfor også væsentlig betydning for dansk uddannelsespolitik. Der er mange eksempler på, hvordan anbefalinger eller internationale analyser fører til nationale ændringer og uddannelsespolitiske initiativer . Det er derfor også vigtigt at forholde sig til spørgsmålet om, hvilke aktuelle udviklingstendenser, der kan have særlig relevans for FTF områdets uddannelser.

I notatet analyseres aktuelle strategier og programmer i regi af EU-samarbejdet, Bologna-processen og OECD, og der peges på seks områder med særlig relevans for FTF's uddannelsesområde.

Uddannelsespolitik er højt på den internationale dagsorden. I EU’s nye vækststrategi frem mod 2020 indgår uddannelse med stor vægt, i Bologna-processen er der sat nye mål for det internationale samarbejde om videregående uddannelse, på erhvervsuddannelsesområdet har EU Ministerrådet netop sat nye fælles prioriteter og i OECD’s arbejdsprogram indgår en lang række internationale analyser af betydning for det uddannelsespolitiske område. Der kan nævnes flere eksempler – Verdensbanken, UNESCO m.fl. – men her ses nærmere på uddannelsespolitikkens rolle primært i regi af Bologna-processen, EU og OECD.

I notatet indgår EU 2020 strategiens to uddannelsesrelevante flagskibe ”Youth on the Move” og ”New Jobs and Skills”, ”Brügge-Kommunikeet” som er en fortsættelse af Københavner processen om erhvervsuddannelserne, hovedprioriteter i Bologna processen og eksempler på OECDs aktuelle initiativer.

Spørgsmålet er, hvilke mål og prioriteter disse nye strategier og initiativer sætter i det internationale uddannelsessamarbejde frem mod 2020? Der lægges op til en drøftelse af, hvilken relevans disse mål og prioriteter har for FTF områdets uddannelser.

EU 2020 med ”flagskibe”, der er lastet med uddannelse

EU’s nye overordnede strategi ”EU 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”[1] sætter fem mål, hvoraf ét direkte involverer medlemslandenes uddannelsespolitikker.

Målet er, at langt flere skal uddannes, navnlig ved at reducerer frafaldet fra uddannelserne og ved at øge andelen af personer, der tager en videregående uddannelse.

EU 2020 strategien indeholder en række såkaldte flagskibsinitiativer. I selve strategioplægget er disse flagskibsinitiativer beskrevet generelt og med henblik på en senere fremsættelse i konkrete og separate udspil fra Kommissionen. To af disse flagskibe med vægt på uddannelse er nu fremlagt.

Det er for det første Kommissionens kommunike ”Youth on the Move”[2]. Her er der særligt fokus på unges uddannelsesmuligheder og bidrag til EU’s vækststrategi. Flagskibsinitiativet sætter fire prioriteter:

-          Livslang læring med fokus på at mindske frafald i uddannelserne, forbedre muligheder for validering af ikke-formelle kompetencer, fremme af praktik i uddannelse og fremme brugen af kvalitetssikrede trainee stillinger.

-          Flere i videregående uddannelse med fokus på at gøre de videregående uddannelser mere attraktive og styrke sammenhængen til arbejdsmarkedets behov. Det skal bl.a. ske gennem introduktion af en ny dagsorden for reform af de videregående uddannelser, herunder udvikling af et ranking system.

-          Fremme af mobilitet med det mål at alle unge i 2020 skal have mulighed for at tage dele af deres uddannelse i et andet land. Af nye konkrete værktøjer foreslås et mobilitets ranking system, hvor de enkelte landes uddannelsessystemers evne til at fremme mobilitet kan måles og sammenlignes.

-          Nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden bl.a. ved at styrke rollen for den offentlige arbejdsformidling og arbejde for en ”ungdomsgaranti”, der skal sikre alle unge et job, en uddannelse eller en aktiveringsindsats.

For det andet har Kommissionen fremlagt kommunikeet ”New Skills and Jobs”[3], der har fokus på voksne beskæftigede eller ledige på arbejdsmarkedet. Her sættes der ligeledes en række hovedprioriteter og konkrete forslag til indsatser. De centrale initiativer på uddannelsesområdet er:

-          Styrke uddannelseselementerne i flexicurity politikkerne ved bl.a. at arbejde for en gradvis styrkelse af rettigheder til adgang til uddannelse, livs lang læring og vejledning i takt med en højere grad af mobilitet.

-          Medvirke til at sikre at arbejdskraften har de kvalifikationer og kompetencer, der er behov for. Der skal udvikles et ”EU Skills Panorama”, der omfatter prognoser over fremtidige kvalifikationsbehov og en europæisk klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO). Også reguleringen af lovbestemte erhverv er under revision med det mål at reformere det gældende direktivfastsatte system for anerkendelse af professionelle kvalifikationer.

-          På finansieringssiden vil der blive taget nye initiativer til at styrke incitamenter, der kan fremme individets og virksomhedens investeringer i uddannelse.

De to flagskibsinitiativer rettet mod henholdsvis unge og voksne ledige og beskæftigede formuleret med udgangspunkt i den nye EU 2020 strategi, indeholder en lang række initiativer, der endnu kun er præsenteret i en kort form. Alene i ”New Skills and Jobs” er der fremlagt 13 initiativer. De enkelte initiativer vil indenfor de næste par år blive udviklet og konkretiseret med henblik på implementering.

Styrket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet

Det europæiske Råd vedtog på sit møde i november 2010 nye prioriteter i samarbejdet om erhvervsuddannelserne for perioden 2011 til 2020[4] – en beslutning der er fulgt op med ”Bruges Communique”[5] ’et fra 7.12.2010 udarbejdet i fællesskab mellem de europæiske ministre for erhvervsuddannelse, de europæiske sociale parter og EU Kommissionen. Rådets beslutning udpeger også indsatsområder på kort sigt for perioden 2011-2014.

Vedtagelsen af nye prioriteter på erhvervsuddannelsesområdet bygger videre på Københavner-processen, der blev igangsat i 2002, men skal ses som erhvervsuddannelsesområdet bidrag til EU 2020 strategien.

De nye prioriteter er:

-          Styrke erhvervsuddannelsernes kvalitet og effektivitet, herunder sikre at uddannelserne har relevans for arbejdsmarkedet. Der indgår også en målsætning om at forbedre såvel grundlæggende som efter- og videreuddannelse for lærere, vejledere og mentorer.

-          Sikre at livs lang læring og mobilitet bliver en realitet. Der skal sikres fleksibel adgang til uddannelse og mobilitet på tværs af landenes erhvervsuddannelsesuddannelser skal fremmes.

-          Fremme kreativitet, innovation og iværksætterkultur i uddannelserne, herunder at styrke samarbejdet mellem erhvervsskolerne og udviklingsorienterede virksomheder, kultursektoren og videregående uddannelse. Også en øget satsning på anvendelsen af IT i undervisningen bør være en prioritet.

-          Erhvervsuddannelserne skal fremme lige muligheder, social sammenhængskraft og aktivt medborgerskab. Uddannelserne skal have et dobbelt formål dvs. såvel give den uddannede specifikke kompetencer som generelle kompetencer, der kan give afsæt for videre uddannelse og understøtte et aktivt medborgerskab.

Ud over disse hovedprioriteter indgår der i vedtagelsen en række tværgående initiativer, der kan understøtte arbejdet bl.a. større involvering af de sociale parter og andre interessenter og et styrket samarbejde med andre relevante politikområder f.eks. arbejdsmarkedspolitikken.

Hovedprioriteter i Bologna samarbejdet

Også Bologna samarbejdet om videregående uddannelse har sat nye mål for perioden frem til 2020. Det skete allerede i april 2009 i det såkaldte ”Leuven Communiqué”[6] – en beslutning der er fulgt op på Bologna ministrenes møde i marts 2010 i Budapest og Wien.[7]

Bologna samarbejdet sætter frem til 2020 fokus på følgende:

-          Fremme den sociale dimension af videregående uddannelse, hvor sikringen af lige adgang til og færdiggørelse af uddannelse har høj prioritet

-          Livs lang læring skal mere i fokus for de videregående uddannelser bl.a. ved at styrke partnerskaber, der fremmer kompetenceudvikling.

-          Sammenhængen mellem videregående uddannelse og arbejdsmarkedets behov skal styrkes

-          Pædagogisk skal den studentercentrerede læring fremmes og mulighederne for kvalificering af lærerne skal forbedres

-          Det skal sikres at videregående uddannelse altid er baseret på forskning og udvikling for at fremmer innovation og kreativitet

-          Mobilitet for studerende og lærere skal fremmes yderligere

-          Udvikling af redskaber, der fremmer gennemsigtigheden af landenes videregående uddannelser bl.a. udviklingen og implementeringen af kvalifikationsrammer

-          Finansiering af de videregående uddannelser, hvor mulighederne for en differentieret finansiering skal afdækkes dvs. en øget andel af privat finansiering fra individ eller virksomhed.

På baggrund af vedtagelsen af prioriteterne i Bologna samarbejdet er der nedsat en række arbejdsgrupper, der skal udvikle politikforslag på de enkelte områder. Der er bl.a. nedsat arbejdsgrupper om udvikling og implementering af kvalifikationsrammen og temaet om at øge gennemsigtigheden i de videregående uddannelser. I denne arbejdsgruppe indgår også drøftelser af det alternative ranking og klassificeringssystem for videregående uddannelse, der er under udvikling.

Klassificeringssystemet for videregående uddannelsesinstitutioner betegnes ”U-map”[8] og har som mål at øge gennemsigtigheden af de enkelte institutioner ved at tegne en profil af uddannelsesinstitutionens udbud af uddannelser, videnudvikling og forskning. Det er et særskilt mål at sikre en bred beskrivelse af institutionernes profil og der inddrages bl.a. profil af de studerende, typen af uddannelser der udbydes, videnudvikling og forskning.

Der er i dag en række rankingsystemer, der nationalt eller internationalt bedømmer videregående uddannelsesinstitutioner.  Mange af disse systemer er særdeles kontroversielle bl.a. fordi de vurderer institutionerne på grundlag af meget snævre kriterier. Eksempler herpå er ”Shanghai – ARWU” og ”Time Good Education Guide/Time Higher Education”[9]. Som alternative til denne type af rankingsystemer arbejdes der i regi af Bologna og EU samarbejdet med at udvikle “Multi-dimensional Global University Ranking (U-multirank)”[10], hvor det erklærede mål er et rankingsystem, der tager bedre højde for den store diversitet indenfor de videregående uddannelser.

En central opgave indenfor Bologna og EU samarbejdet er derfor

-          Udvikling og implementering af klassificerings- og rankingsystemer for videregående uddannelsesinstitutioner.

OECD

Den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD har igennem flere år arbejdet med et særskilt og meget omfattende program på det uddannelsespolitiske område. Gennem internationale og nationale analyser leverer OECD data, ny viden og ikke mindst politikanbefalinger indenfor alle uddannelsesområder og indenfor et omfattende sæt af uddannelsestemaer. ”PISA” og den årlige ”Education at a Glance” er de to mest kendte OECD analyser på uddannelsesområdet. Andre analyser vedrører f.eks. børns læring, skoleledelse, voksenuddannelse, lige adgang til uddannelse, uddannelse af migranter og finansiering af uddannelse.

Ser man på OECDs aktuelle drøftelser i relation til de videregående uddannelse[11] er der tre politikområder, der har særlig interesse. Disse tre prioriteter skal ses i forlængelse af OECDs anbefalinger for de videregående uddannelser, der blev opstillet i 2008.[12]

-          Styring af videregående uddannelsesinstitutioner i dilemmaet mellem ønsket om på den ene side mere autonomi og på den anden side uddannelsesinstitutionernes rolle i at opnå fastsatte politiske mål. Spørgsmålet om styring indeholder en række delelementer bl.a. et projekt, der undersøger muligheden af at måle resultatet (”outcome”) af videregående uddannelse (AHELO – projektet[13]).

-          Tættere forbindelse mellem arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer, kompetencer og viden og uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser og udviklings- og forskningsprojekter.

-          Øge antallet af studerende der færdiggør deres uddannelse, hvor målet f.eks. kan nås gennem bedre vejledning, anvendelse af merit, pædagogiske tiltag og stærkere incitamenter til institutionerne.

Ser man på det aktuelle arbejde på erhvervsuddannelsesområdet har OECD netop afsluttet en tværgående analyse af 17 medlemslandes erhvervsuddannelsessystemer og samtidig igangsat et nyt projekt om videreuddannelsesmulighederne for erhvervsuddannede. Der gennemføres også et særskilt analysearbejde på voksenuddannelsesområdet.

I analysen ”Learning for Jobs”[14] opstilles en række anbefalinger til medlemslandene rettet mod erhvervsuddannelserne. Anbefalingerne er:

- Skab bedre sammenhæng mellem uddannelse og behovet på arbejdsmarkedet

- Reform af vejledningssystemerne så de imødekommer alles behov

- Det skal sikres at lærerne kan kombinere arbejdspladserfaring og pædagogisk udvikling

- Udnyt potentialet i læring på arbejdspladsen

- Understøt gennemsigtighed og involvering af uddannelsernes interessenter.

I forlængelse af analysen ”Learning for Jobs” igangsætter OECD i 2011-2012 en analyse af videregående uddannelse med relevans for tekniske og professionelle jobområder kaldet ”Skills Beyound School”.[15]

OECD gennemfører også en række analyser og udvikler anbefalinger særligt målrettet lærere og undervisere. Det omfattende projekt ”TALIS”[16] søger at opbygge viden om, hvad der for underviseren udgør et udviklende og velfungerende undervisnings- og læringsmiljø. Elementer i analysen er bl.a. betydningen af skoleledelse, belønningssystemer og mulighed for faglig og professionel udvikling.

Tværgående tendenser i de aktuelle internationale uddannelsespolitikker

Hvis man på tværs af de forskellige internationale samarbejder og organisationer skal uddrage nogle hovedtendenser set med uddannelsespolitiske ”briller” kan der peges på følgende:

o        Det kan som udgangspunkt konstateres at året 2020 er det magiske år. Der sættes i alle internationale initiativer mål på et 10 års sigt. En række af disse mål er sammenfaldende eller overlabbende. Det betyder at man i de fleste internationale samarbejder og organisationer i 2020 vil gennemføre evalueringer og foretage nye politiske beslutninger. Denne markante udviklingstendens peger frem mod et stadigt stærkere internationalt samarbejde på det uddannelsespolitiske område.

o        EU får - på trods af den meget begrænsede traktatmæssige hjemmel – en stadig større indflydelse på de nationale uddannelsespolitikker.

o        I EU samarbejdet er initiativerne tænkt ind i konteksten af EU 2020, hvor uddannelse ses som en vigtig vej til at fremme væksten i EU. Uddannelsespolitikken målrettes eller tænkes i stigende grad ind i økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske tiltag.

o        I forlængelse heraf formuleres i stort set alle aktuelle initiativer målet om at styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov. Det rejser problemstillingen om mål og bredde for uddannelsesindsatsen.

o        Et centralt mål i flere initiativer er at langt flere skal uddannes, navnlig ved at reducerer frafaldet fra uddannelserne og ved at øge andelen af personer, der tager en videregående uddannelse. Det er bl.a. et hovedmål i EU 2020.

o        I forlængelse heraf rejses behovet for viden om det fremtidige kompetencebehov, herunder at udvikle nye analysemetoder, der kan ”forudsige” dette behov. Der er behov for flere videregående uddannede, men spørgsmålet hvilken type og indenfor hvilke områder?

o        Et centralt område er fortsat at forbedre mulighederne for anerkendelse af nationalt opnåede kvalifikationer og kompetencer, både ved at videreudvikle eksisterende værktøjer som kvalifikationsrammer eller direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, men også at søsætte nye initiativer, der kan gøre den enkeltes kompetencer og kvalifikationer synlige og anerkendte.

o        Udvikling af strategier for livs lang læring er et vigtigt element i de fleste initiativer.

o        Der er et særligt fokus på at udbrede og anvende systemer, der validerer og anerkender kompetencer opnået gennem ikke-formel uddannelse og læring

o        Der er en stærk tro på at konkurrence mellem uddannelsessystemer og uddannelsesinstitutioner kan øge uddannelsernes attraktivitet og kvalitet. Konkret ses det bl.a. af den betydning som forskellige rankingsystemer tillægges.

o        Ikke mindst de store offentlige underskud som følge af krisen lægger pres på en udvikling mod en højere grad af individuel og/eller virksomhedsfinansiering af uddannelse.

o        Det vægtes fortsat at fremme mulighederne for mobilitet for såvel studerende som lærere mellem de enkelte landes uddannelsessystemer.

o        Endelig kan det fremhæves at kreativitet, innovation og iværksætterkultur fremhæves som vigtige indholdsmæssige elementer i uddannelserne.

Relevans for FTF området

Det internationale samarbejde på det uddannelsespolitiske område har væsentlig betydning for dansk uddannelsespolitik. Der er mange eksempler på, hvordan anbefalinger eller internationale analyser fører til nationale ændringer og politiske initiativer ikke mindst på det videregående uddannelsesområde. Det er derfor også vigtigt at forholde sig til spørgsmålet om, hvilke aktuelle udviklingstendenser der kan have særlig relevans for FTF områdets udannelser.

Med baggrund i ovenstående sammendrag af de vigtigste tværgående udviklingstendenser gives her følgende bud på temaer af særlig relevans for FTF området:

v      Uddannelse ses i stigende grad i sammenhæng med målet om en styrket økonomisk vækst og der lægges vægt på initiativer, der kan styrke sammenhængen mellem uddannelse og efterspurgte kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Såvel erhvervsuddannelserne som akademi- og professionsbacheloruddannelserne har en tæt sammenhæng til job og profession, men de har også en central målsætning om at danne afsæt for videreuddannelse og for en bredere kvalificering. En snæver sammenkædning af uddannelse og aktuelle behov på arbejdsmarkedet kan svække uddannelsernes nuværende brede kvalificering. Det er vigtigt fortsat at fastholde målet om såvel den specifikke erhvervs- og professionsretning som den brede kvalificering.

v      Der tages nye initiativer til at opnå mere viden om det fremtidige behov for kvalifikationer både i relation til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er vigtigt at følge dette arbejde ud fra den antagelse at udpegning af fremtidige kvalifikationsbehov kan være forløber for initiativer i Danmark.

v      Der er i alle EU lande et stort finansieringsbehov på uddannelsesområdet. Alle regeringer ser uddannelse som en del af løsningen, men samtidig skæres i de offentlige udgifter til udannelse. Pilen peger derfor på en øget privat finansiering fra individ eller virksomhed – et pres vi også må formode vil øges i Danmark.

v      Det danske uddannelsessystem indgår i en international konkurrence, hvor placering på ranglister eller benchmarks systemer er et vilkår særligt for de videregående uddannelsesinstitutioner. Udviklingen af ”det alternative” rankingsystem ”U-miltirank” skal følges nøje. 

v      Det lægges fortsat vægt på at udvikle den nationale og den europæiske kvalifikationsramme som et værktøj til at styrke gennemsigtighed og anerkendelse af opnåede kvalifikationer og kompetencer. Alle FTF uddannelser er omfattet og er eller vil blive beskrevet på bekendtgørelsesniveau på grundlag af kvalifikationsrammen. Det skal følges nøje om rammen faktisk styrker gennemsigtighed og anerkendelse af FTF uddannelserne.

v      Der er igangsat revision af direktiv om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, hvor en række af FTF uddannelser er omfattet. Også dette arbejde skal følges nøje.