Udviklingskontrakter – status 2011 og fremtidige indsatsområder

Statusrapportering 2011 på udviklingskontrakter mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og undervisningsministeriet viser en positiv udvikling på en række indikatorer. Notatet lægger op til diskussion af krav i fremtidige udviklingskontrakter, så de ikke udelukkende kommer til at fokusere på output.

Udviklingskontrakterne for 2010-2012 bygger oven pÃ¥ tidligere udviklingskontrakter. MÃ¥lsætningerne i 1. generation af udviklingskontrakterne var følgende: Høj faglig kvalitet, uddannelse til flere, udviklingsorienterede institutioner og effektiv institutionsdrift. 

De samme mål er videreført i de udviklingskontrakter, som er indgået mellem Undervisningsministeriet og de videregående uddannelsesinstitutioner for perioden 1. juni 2010 – 31. december 2012. Der sker en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle, senest i sommeren 2011 med resultaterne for 2010. Se Uddannelsesstyrelsens notat om statusrapportering 2011 for udviklingskontrakter 2010-12.

FTF har tidligere analyseret udviklingskontrakterne 2010-2012, se evt. FTF’s hjemmeside pÃ¥ de efterfølgende to links.

FTF's notat om professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

FTF's notat om erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012

Uddannelsesstyrelsens notat omfatter det ikke alle indikatorer, der indgår i udviklingskontrakten. De indikatorer, der indgår, er udvalgt efter relevans og efter dataenes soliditet.

Studerende og de faglige organisationer har gennem længere tid diskuteret undervisningstilbuddets indhold, og der er gennemført nogle undersøgelser af undervisningstimetallet på udvalgte uddannelser. Udviklingskontrakterne adresserer ikke disse problemstillinger direkte, men har i højere grad fokus på output: hvad kan de studerende, når de afslutter uddannelsen end på input: hvad tilbyder uddannelserne de studerende undervejs.

Omsat til udviklingskontrakterne for 2010-12 indebærer det, at der er fokus på stærkt samspil mellem teori og praksis i uddannelserne, at dimittenderne er professions- og erhvervsrettede, at uddannelserne har internationalt udsyn og at sikre produktion, omsætning og anvendelse af ny viden.

Indikatorer der vedrører input risikerer let at sætte meget faste rammer for, hvordan uddannelse skal finde sted. Mens indikatorer, der vedrører output, omvendt kan betyde, at der ikke er nok opmærksomhed om indholdet i uddannelserne.

Uddannelsesstyrelsens statusrapportering 2011 for udviklingskontrakter 2010-2012

I den følgende gennemgang af statusindberetningen 2011 lægges op til diskussion af nye/supplerende indikatorer, som kan præcisere ønsker til institutionerne uden at blive for bureaukratiske. Rækkefølgen følger skabelonen for udviklingskontrakterne.

FormÃ¥let er at identificere indikatorer, som FTF kan bringe i forslag i forhold til næste generation af udviklingskontrakter.

Resultatkrav: Uddannelser af høj faglig kvalitet
Der er i statusindberetningen fokus på disse indikatorer:

• Andelen af bacheloropgaver / afsluttende eksamensopgaver, som tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med en ekstern aktør fra praksis. Her er udviklingen, at en øget andel af opgaverne tager afsæt i forskning/udvikling eller en ekstern aktør, og at det fortsat er erhvervsakademierne, der er bedst til at sikre dette.
• Andelen af studerende der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet. Her har bÃ¥de professionshøjskoler og erhvervsakademier allerede i 2010 nÃ¥et mÃ¥lene for 2012, idet gennemsnitlig 12 pct. af de studerende gennemfører et udlandsophold som led i deres studium.
• Andelen af dimittender, der 0-1 Ã¥r efter fuldførelse er i beskæftigelse, ligger i indberetningerne fortsat pÃ¥ et højt niveau (83 pct. for erhvervsakademier og 90 pct. for professionshøjskoler), men data stammer fra 2009 og beskæftigelsesfrekvensen mÃ¥ forventes at falde pÃ¥ grund af konjunkturudviklingen.

Fremadrettet vil Uddannelsesministeriet sætte fokus på den systematiske inddragelse af aftagerne i udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans, og her lægge vægt på en systematisk involvering af nyligt dimitterede som en væsentlig kilde til vurdering af sammenhængen mellem uddannelsernes indhold og arbejdsmarkedets kompetencebehov.

Skønt temaet er høj faglig kvalitet i uddannelserne, er der ikke fastlagt indikatorer, der peger på input, fx målepunkter i forhold til undervisningens tilrettelæggelse, herunder på samspillet mellem teori og praksis i uddannelsen, bortset fra i den afsluttende opgave. Det er brug for at drøfte mulige nye indikatorer, som kan supplere de eksisterende målepunkter.

Mulige nye indikatorer 

• Andelen af praktikvejledere/kliniske vejledere, som har gennemført vejlederuddannelse.
• Deklaration af uddannelsens tilrettelæggelse, herunder antallet af undervisningstimer, pÃ¥ institutionens hjemmeside.
• Andelen af undervisere, som har ajourført tilknytning til praksis.

Resultatkrav: Uddannelse til flere
Den væsentligste indikator i statusopgørelsen er nedbringelsen af frafald på uddannelsen. Der måles på andelen, der gennemfører første studieår. Her er andelen, der gennemfører, steget lidt på erhvervsakademierne (til 80 pct.) og faldet ganske lidt på professionshøjskolerne (til 84,5 pct.). I fortolkningen af resultaterne kan det være relevant at inddrage det markant forøgede optag i 2009.

Uddannelsesministeriet vil fremadrettet skærpe fokus på enkeltuddannelsernes frafald, så der kan sættes målrettet ind på specifikke uddannelser med høje frafaldsrater. Ministeriets opfattelse er, at en realistisk og ambitiøs målsætning bør være, at mindst 80 pct. af de nyoptagne studerende på alle uddannelser gennemfører første studieår. Der er endvidere opmærksomhed om institutionernes indsats for vejledning af ansøgere ved optagelse og tydeliggørelse af krav og forventninger efter studiestart.

Andre indikatorer under mÃ¥lsætningen uddannelse til flere er:  fleksibilitet i tilrettelæggelsesformer, fx udbud som netbaseret undervisning, udbud med særlig fokus pÃ¥ job/uddannelse samt pÃ¥ efter- og videreuddannelsesindsatsen. Der foreligger ikke fælles data pÃ¥, hvordan status er for disse indikatorer.

Set i lyset af den viden, der foreligger om forhold, der betyder noget for gennemførelse eller frafald, fx betydningen af det faglige studiemiljø og teori-praksis-relationen, kan det være relevant at diskutere supplerende indikatorer, som kan give et mere præcist billede af, hvad institutionerne faktisk inddrager i indsatsen for at flere uddannelser sig.

Analysefirmaet Ennova[1] har i 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt studerende ved erhvervsakademier og professionshøjskoler. Baseret på svar fra 14.700 studerende viser rapporten blandt andet, at på en skala fra 0 – 100 er uddannelsernes organisering vurderet til 62, undervisningen til 70, det sociale miljø til 73, det fysiske miljø til 58, udstyr og materialer til 62 og praktikken til 84. Det er oplagt, at resultater af studentertilfredshedsundersøgelser indgår i kommende udviklingskontrakter. Der henvises til vedlagte bilag notat om resumé af studentertilfredshedsundersøgelser.

FTF's notat om studentertilfredshedsundersøgelse pÃ¥ erhvervsakademier og professionshøjskoler 

Mulige nye indikatorer

• Nærmere fastsatte mÃ¥ltal for studentertilfredshed pÃ¥ udvalgte indikatorer, fx tilfredshed med praktikken, undervisningen mv.
• Deklaration af, hvordan studievejledningen tilrettelægges i studiestarten og løbende under uddannelsen.
• MÃ¥ltal for antallet af 1. prioritetsansøgere til institutionens uddannelser.
• MÃ¥ltal for antal udbudte efter- og videreuddannelser, og for andelen af udbudte uddannelser, der oprettes.

Resultatkrav: Udviklingsorienterede institutioner
Fra statusindberetningen 2011 fremhæves den indikator, som viser størrelsen af den eksterne finansiering af forsknings- og udviklingaktiviteter. Globaliseringsmidler til formålet er ikke medregnet. Professionshøjskolerne har opnået ekstern finansiering svarende til 157 mio. kr. og erhvervsakademierne 39 mio. kr. og på det grundlag vil milepælene fremadrettet blive opjusteret.

Den eksterne finansiering alene siger ikke meget om, hvorvidt den enkelte institution er udviklingsorienteret, og hvordan udviklingsarbejder og forskning kommer de studerende på grund- og efter/videreuddannelse til gode. I udviklingskontrakterne indgår bl.a. også måltal for, hvor mange projekter, der gennemføres i samarbejde med en forskningsinstitution, andelen af undervisere med ph.d.grad og andelen af årsværk, der anvendes på forskning og udvikling.

Mulige nye indikatorer

• MÃ¥ltal for den interne finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter pÃ¥ den enkelte institution.
• Indikatorer, som direkte pÃ¥viser hvorvidt ny viden omsættes til gavn for de studerende.

Resultatkrav: Effektiv institutionsdrift
Indberetningen viser, hvordan de samlede underviserårsværk fordeler sig på undervisning, aktiviteter knyttet til undervisning, øvrige aktiviteter samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Målet har været, at prioritere undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter frem for tid til forberedelse, øvrige tid og administration.

Fordelingen i 2010 viser, at den gennemsnitlige andel af arbejdstiden, der anvendes på undervisning, er højere på erhvervsakademierne (46,2 pct.) end på professionshøjskolerne (27,3 pct.). Omvendt anvender professionshøjskolerne mere tid til forskning og udvikling (9,9 pct.) end erhvervsakademierne (6,3 pct.). Efter Uddannelsesstyrelsens vurdering er der dog tale om resultater behæftet med en vis usikkerhed, og der er bl.a. behov for en yderligere præcisering af de fire kategorier af arbejdstid.

Det er ikke nødvendigvis meningsfuldt at se på undervisningstid som isoleret begreb. Opgørelsen af, hvordan arbejdstiden anvendes på bl.a. undervisning, må ses i sammenhæng med, hvordan uddannelserne er tilrettelagt, og hvilket samarbejde der evt. finder sted mellem uddannelsernes praksisdel og teoridel. Det er også betydningsfuldt, hvordan underviserens arbejde med forskning og udvikling trækkes ind i den daglige undervisning.

Mulige nye indikatorer

• MÃ¥ltal for, hvor mange undervisere der tager del i institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter.
• MÃ¥ltal for, hvor mange studerende der inddrages i institutionen forsknings- og udviklingsaktiviteter.

[1] Det samlede undersøgelsesresultat er ikke offentliggjort, men vil ifølge Ennova komme til at indgå i sektorens ressourceregnskab, som bliver offentligt tilgængeligt på ministeriets hjemmeside