Bodil Rasmussen
Konsulent
Telefon: 3336 8869
Mobil: 2685 8869
Jørgen Pater
Konsulent
Telefon: 3336 8816
Mobil: 2121 8816
Horizon 2020
[ Høringssvar ]
FTF tilslutter sig den øgede prioritering af forskning og innovation, som afspejles i Horizon 2020. Det er væsentligt, at rammeprogrammets ressourcer reelt er til rådighed for forskning, udvikling og innovation i bred forstand, så forskningsmiljøer på professionshøjskoler og erhvervsakademier også kan deltage. Viden fra praksis og viden fra udvikling skal indgå som et væsentligt element i forskningssatsninger, som kan løse konkrete udfordringer i samfundet. Det nye rammeprogram bør afspejle, at der er flere forskellige kilder til innovation, ikke udelukkende forskning og teknologi, men også den drivkraft, som kommer fra medarbejdere og brugere. FTF påpeger, at der er dårlig overensstemmelse mellem intentionerne i Horizon 2020 og regeringens beslutning om nedlæggelse af Teknologirådet.
FTF har modtaget EU Kommissionens forslag til rammeprogram for forskning 2014-2020, Horizon 2020, i høring og har følgende bemærkninger:
Som noget nyt i forhold til tidligere rammeprogrammer sammenfatter Horizon 2020 alle eksisterende EU-programmer, som indeholder forskning og innovation, dermed også Konkurrence- og Innovationsprogrammet (CIP) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).
Endvidere tilføres rammeprogrammet væsentlige større økonomiske ressourcer i erkendelse af, at Europas konkurrenceevne og den fremtidige levestandard afhænger af innovation i produkter, tjenesteydelser og handel samt i samfundsmæssige processer og modeller.
Med rammeprogrammet lægges der op til udvikling af arbejdsgange og bevillingsmodeller, der er mere fleksible og hurtigere end de eksisterende. Der lægges vægt på en hurtig og sikker omsætning af ny viden til navnlig små og mellemstore virksomheder med henblik på forbedring af deres konkurrenceevne.
FTF støtter fuldt ud beslutningen om at prioritere en øget investering i forskning og innovation, som omsættes i, at bevillingsrammen forhøjes til godt 86 mia. euro (PL-niveau 2013), svarende til ca. 650 mia. danske kr. i perioden 2014-2020.
Et bredt perspektiv på uddannelse, forskning og innovation
FTF lægger også vægt en styrket Knowledge triangle mellem forskning, innovation og uddannelse. Det er væsentligt, at der er flow mellem uddannelse, forskning og innovation. Det forudsætter dog, at styrkelsen omfatter af alle videregående uddannelser, alle videnmiljøer og innovation i både private og offentlige virksomheder. Vi opfordrer derfor til, at der i implementeringen af denne storstilede satsning på forskning og innovation skabes rum for, at alle former for forsknings- og udviklingsmiljøer kan og reelt også vil blive taget i betragtning.
Vi er enige i, at der er brug for at satse på de store samfundsmæssige udfordringer, og at det i den sammenhæng er væsentligt at fokusere på tværgående og tværprofessionelle forsknings- og udviklingsmiljøer.
Et bredere perspektiv på forskningen end blot excellent science er nødvendigt. Forskningens resultater skal anvendes, og det kræver, at den er så relevant, effektiv og anvendelig som mulig. Vi mener derfor at Horizon 2020 skal implementeres på en måde, som
· Styrker samarbejde mellem praksis, forskning og undervisning
· Styrker samarbejde mellem forskellige viden- og forskningsmiljøer
· Styrker formidling af forskningsresultater
· Også prioriterer nye forskningsfelter og øget volumen på forskningsfelter med kort tradition for videnskabelig forskning
Disse synspunkter er helt relevante i forhold til prioriteringer, som ligger under overskriften societal challenges. Eksempelvis er et af de beskrevne formål specifikt er at fremme livslang sundhed og trivsel. Her ligger en opgave i at styrke eksempelvis sundhedstjenesteforskning, sundhedssociologi, sundhedsøkonomi, kronisk sygdom og ældre, sundhedsteknologi, sundhedsfremme, sundhed og ernæring samt rehabilitering og arbejdsmiljø. I samfundet er der et stort behov for forskning indenfor disse områder, der kombinerer den sundhedsfaglige viden med et bredere samfunds- og menneske perspektiv, og giver muligheder for, at nye faggrupper bl.a. professionsbachelorer, kan påvirke og indgå i forskningen på området.
Der er behov for en yderligere understregning af, at viden fra praksis og viden fra udvikling skal indgå som et væsentligt element i forskningssatsninger, som kan løse konkrete udfordringer i samfundet.
Tværfagligt samarbejde i praksis og i forskningen
Det bør indgå i grundlaget for den politiske prioritering, at forskning og udvikling i fremtiden i stadig højere grad forudsætter samarbejde mellem og inddragelse af forskellige faggrupper, også faggrupper og faglige områder, som ikke har lang tradition for egen videnskabelig forskning.
Det gælder fx forskning i, hvad der giver et godt og meningsfuldt hverdagsliv for ældre, forskning i ulighed i sundhed og forskning i, hvordan personer med psykosociale lidelser kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Der er også forskningsbehov, som adresserer de konkrete effekter af socialfaglige indsatser som foregår i et tværfagligt samarbejde.
Som et andet eksempel på forskning, der kræver tværvidenskabelig tilgang, kan peges på forskning der vedrører finans-it, der inkluderer naturvidenskabelig forskning, samfundsvidenskabelig forskning og humanistisk forskning, udmøntet i en række tværgående forskningsemner eksempelvis relateret til fremtidens betalingsformer, it-sikkerhed eller makroøkonomiske modeller
Uddannelsernes behov for ny viden
Der er stort behov for at understøtte de miljøer, som forsyner uddannelser og professionerne med ny viden. Det sker på mange forskellige måder: gennem forskning med afsæt i praksiserfaringer, gennem indsamling af den ny viden som udvikles i praksis og gennem udviklingsarbejder, hvor praksis, forskning og undervisning mødes. Store videnområder har i dag meget svære betingelser for at udvikle sig og for at kvalitetssikre ny viden, som findes og som vil kunne bidrage til højere kvalitet og effektivitet, både i den offentlige opgavevaretagelse og i det private erhvervsliv
Fokus på private og offentlige virksomheder og samarbejdet med dem
Det er vigtigt, at Horizon 2020 ikke kun prioriterer forskning og innovation med private virksomheder for øje. Det er positivt, at der også fokuseres på mulighederne gennem partnerskaber, også med offentlige virksomheder. Danske styrkepositioner - fx inden for velfærdsteknologi, sundhed samt klima- og miljøområdet kan være gode eksempler på forskningsområder, der både appellerer til et offentlig-privat og et offentligt-offentligt samarbejde.
Der er desuden store potentialer i at lade medarbejdere fra offentlige og private virksomheder udvikle nye, innovative løsninger sammen gennem offentlig-privat innovation (OPI). OPI kan både skabe vækst og nye eksportmuligheder samt forbedre kvaliteten af velfærden. Men der er også en række barrierer for OPI, og disse barrierer er et relevant forskningsfelt også. Kulturforskelle og manglende forståelse for, hvordan hhv. offentlige og private virksomheder fungerer, kan fx være en barriere. Ny forskning kan derved fokusere på, hvad der kendetegner et succesfuldt OPI-samarbejde. (se evt. FTFs rapport - "OPI - en ny vej til vækst og bedre velfærd"). Den forestående revision af EUs udbudsregler bør også ses i sammenhæng hermed, da de nuværende regler ofte også er en barriere for OPI-samarbejder.
FTF peger i vækstoplægget Vækst2 fra juni 2011 på behovet for at investere i uddannelse, forskning og videnflow mellem videninstitutioner og arbejdspladser, hent oplægget her: http://www.ftf.dk/Vaekst/
Fokus på medarbejdere og brugere som kilder til innovation
For FTF er det vigtigt, at det nye rammeprogram afspejler, at der er flere forskellige kilder til innovation. Hidtil har det primære fokus i innovationspolitikken været forskning og teknologi. Disse to innovationskilder er stadig væsentlige, men der er behov for at medarbejdere og brugere sættes i centrum for innovationen. Det er netop et af budskaberne i OECDs innovationsstrategi fra 2010 (Empowering people to innovate). Teknologien skaber mange nye muligheder, men det er medarbejdere og brugere der skal bruge teknologien til at gøre produkter og processer mere innovative.
Innovative og kreative medarbejdere er en af de allervigtigste forudsætninger for vækst. Allerede i den tidlige barndom i daginstitutioner og skoler skabes udgangspunktet for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. Stort set alle 3-5-årige og langt hovedparten af de 1-2-årige går i daginstitution, hvilket betyder at Danmark har en unik mulighed for at arbejde strategisk med at styrke børns kreativitet fra den tidlige barndom. En undersøgelse fra Epinion fra 2010 viser også, at et stort flertal af erhvervslederne mener, at arbejdet med børns udvikling i børnehaver styrker kreativiteten og dermed evnen til nytænkning og innovation. Ny forskning kan derfor fokusere på, hvordan vi bliver endnu bedre til at understøtte og udvikle kreativitet i daginstitutioner, skoler og op gennem uddannelsessystemet.
Teknologirådet
Afslutningsvis bemærkes, at regeringens beslutning om at nedlægge Teknologirådet stemmer dårligt overens med de formål, som Kommissionen beskriver i Sektion II, artikel 22, om specifikke indsatser vedrørende information, kommunikation og udbredelse af viden om de støttede projekter og deres resultater. FTF opfordrer endnu engang til at beslutningen om at nedlægge Teknologirådet genovervejes.
