Høring: EU Kommissionens offentlige høring om direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer (2005/36/EC)

FTF høringssvar til EU Kommissionens offentlige høring om direktivet om gensi-dig anerkendelse af professionelle kvalifikationer (2005/36/EC)

FTF har modtaget EU Kommissionen, DG Internal Market’s Consultation Paper dateret 07. januar 2011. FTF takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger og forslag:

Generelle bemærkninger

Kommissionens høring af gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer sætter fokus på tre temaer som er: forenkling af regler, integration af de professionelle fagpersoner i det indre marked og en styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.    

FTF ser disse fokuspunkter som relevante, men anbefaler at formålet med den kommende revision af direktiv 2005/36/EC præciseres.

Revisionen skal have to sideordnede formål. Det kommende direktiv skal fremme såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver de professionelle varetager som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på bekostning af kvaliteten, herunder sikkerheden for den borger eller kunde, der benytter den professionelle ydelse. FTF kan derfor ikke støtte regelændringer, der kan have en forringet kvalitet og lavere standard som konsekvens. I forlængelse heraf må revisionen ikke medføre en sænkning af minimumskrav til kvalifikationer i det gældende direktiv. FTF finder det også vigtigt at der ikke sker begrænsninger i medlemslandenes muligheder for at stille krav om kompenserende læring og test.    

FTF ønsker at der skabes så stor gennemsigtighed og gensidig anerkendelse som muligt. FTF støtter derfor gerne tiltag, der kan styrke den professionelles rettigheder til at gøre opnåede kvalifikationer og erfaringer transparente. Opgaven er ikke at deregulere, men der imod at gøre de nationalt opnåede uddannelseskrav gennemsigtige, som grundlag for gensidig anerkendelse, herunder at styrke den enkelte professionelles rettigheder til at få vurderet egne kvalifikationer.

Kompetente myndigheder skal fortsat have en afgørende rolle i afgørelsen af om uddannelseskrav er opfyldt, men procedure for anerkendelse skal have en stærkere status.

Erhverv og professioner, der ikke er omfattet af direktivet skal have bedre mulighed for gensidig anerkendelse.

De professionelles organisationer skal inddrages bedre i beslutningsprocesserne og den løbende dialog om direktivets implementering. Revisionen af direktivet rejser også spørgsmålet om, hvordan de professionelles organisationer og arbejdsgiverparter i fremtiden kan sikres en bedre indflydelse på den løbende drift og udvikling af direktivet.

Forenkling af direktivets nuværende regler

Medlemslandenes myndigheder har et særligt ansvar for at sikre let og multisproglig adgang til information om procedure og vejledning ved anerkendelse af professionelle kvalifikationer.  

• Medlemslandenes ansvar for information bør præciseres og det foreslås at medlemslandene forpligtes til hvert andet år at udforme en rapport til Kommissionen om, hvordan medlemsstaten opfylder denne forpligtelse.

Der er behov for at gøre anerkendelsesprocedurerne mere transparente, ensartede og bindende. Formålet hermed er at sikre at den enkelte professionsudøver kan sikres en procedure, der er i overensstemmelse med direktivets rettigheder – en problemstilling der er særlig relevant for de professioner, der falder ind under direktivets generelle anerkendelse. Mere bindende procedureregler vil også udgøre en fælles referenceramme for medlemslandene, herunder kunne understøtte den professionelle i anerkendelsesproceduren ved erhverv, der er lovreguleret i ét medlemsland, men ikke i et andet.  

• FTF kan derfor støtte Kommissionens overvejelse om at give ”Code of Conduct” en mere bindende karakter, under den forudsætning af der er tale om proceduremæssige bindinger.

Et mere bindende regelsæt for anerkendelsesproceduren kan suppleres med en stærkere inddragelse af de professionelles organisationer i informations- og vejledningsopgaven. Der er på nogle professionsområder allerede taget initiativ på europæisk niveau til udformning af information til specifikke professionelle grupper. Inddragelse af de professionelles organisationer bør også ske på andre områder f.eks. ved fastsættelse og beskrivelse af titler.

• Det foreslås at EU Kommissionen etablerer et særligt EU program, der giver økonomisk støtte til initiativer, der inddrager de professionelles organisationer i udformning af vejledning og information om gensidig anerkendelse målrettet specifikke professionelle grupper.

I forlængelse heraf er det vigtigt at finde veje til at lette gensidig anerkendelse på tværs af lande, hvor udøvelsen af erhvervet er reguleret ved lov i ét medlemsland, men ikke i et andet. Denne forskellige lovregulering mellem to medlemslande betyder, at der er vidt forskellige vilkår for samme eller beslægtede professioner afhængig af, hvilket medlemsland den enkelte person ønsker at udføre erhvervet i. Den forskellige regulering medfører typisk en række barriere for den ikke-lovregulerede profession i værtslandet hvor professionen er lovreguleret. Det er særdeles vigtigt, at der findes løsninger på dette område.

• FTF foreslår, at den kommende revision adresserer denne problemstilling evt. i forbindelse med ændringen af ”Code of Conduct” til en mere bindende status
• FTF finder ikke, at der er grunde til at ændre på de gældende regler om kompenserende foranstaltninger, og kan ikke støtte at der udformes EU retningslinjer om kompenserende foranstaltninger. Behovet for kompenserende foranstaltninger bør fortsat foretages af værtslandet
• FTF kan ikke støtte princippet om partiel anerkendelse af professionelle kvalifikationer. Gensidig anerkendelse skal ske med udgangspunkt i anerkendelse til en fuld varetagelse af opgaverne i den pågældende profession 

Bedre integration af de professionelle på det indre marked

I relation til forslaget om et ”Professional Card” finder FTF, at er der behov for afklaring af en række forhold, før der kan tages endelig stilling. Det drejer sig bl.a. om kortets præcise formål, status, indhold, udstedelse, sikring af validitet, tekniske udformning, datasikkerhed mm.

På nuværende tidspunkt ønsker FTF at understrege, at et eventuelt ”Professional Card” skal have som formål at gøre det lettere for den enkelte professionelle at synliggøre opnåede kvalifikationer og kompetencer overfor værtslandets myndighed eller arbejdsgiver. Kortet kan under en række forudsætninger medvirke til at gøre anerkendelsesproceduren mere smidig og hurtigere, men kortet kan ikke i sig selv erstatte direktivets anerkendelsesprocedure eller minimumskrav og skal ikke have en særlig juridisk status overfor værtslandet. Kortet skal grundlæggende udgøre en valid information om den individuelle professionelles kvalifikationer og kompetencer. Et eventuelt ”Professional Card” skal sikres validitet for at opnå troværdighed. Derfor skal udstedelse og løbende opdatering af kortets indhold så vidt det er muligt varetages af den kompetente myndighed. Hvis erhvervet ikke er lovreguleret i medlemslandet og derfor ikke har en kompetent myndighed skal der sikres en tilsvarende validitet. Den professionelle organisation kan have en vigtig rolle i at sikre dette.

I den videre drøftelse af mulighederne for etablering af et ”Professional Card” er det vigtigt at inddrage de professionelles organisationer bl.a. med henblik på at sikre at eksisterende ”kort” kan spille sammen med eller integreres i en evt. fremtidig ordning. Såfremt kortet skal gøres til en mulighed for alle professionelle grupper på arbejdsmarkedet – også grupper der ikke er lovregulerede – kan de professionelles organisationer have en særlig rolle.

Endelig er det vigtig at understrege at et eventuelt ”Professional Card” ikke må føre til pbygningen af et omfattende bureaukratisk system.  

•  FTF ønsker fortsat at indgå i drøftelserne om et muligt ”Professional Card” og ser frem til et konkret forslag, der redegør for kortets formål, organisering, juridiske status, sikring af validitet mm. Kommissionen opfordres til at iværksætte en særskilt høring herom på grundlag af et konkret forslag

Styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet

Den hidtidige evaluering af direktivets funktion har peget på en bred tilfredshed med den måde som direktivets ”automatiske anerkendelse” fungere på. Der er efter FTF’s opfattelse ikke behov for større regelændringer på dette område, men snarere en præcisering og opdatering af de gældende regler.  

Det er afgørende for FTF at minimumskravene i direktivets ”automatiske anerkendelse” fastholdes. Der er vigtige grunde til, at minimumskravene spiller en afgørende rolle – ikke mindst på sundhedsområdet i relation til uddannelserne til sygeplejersker og jordemoder. Det er afgørende for at sikre kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser og patientsikkerheden. De faglige krav er stigende som følge af ny viden og nye teknologier. Ligeledes forventer borgeren med rette et højt fagligt niveau hos de professionelle grupper i sundhedssystemet uanset om man behandles i eget land eller søger til et andet EU medlemsland.

I Danmark har vi en lang tradition for, at bl.a. sygeplejerske- og jordemoderuddannelse er en mellemlang videregående uddannelse (professional bachelor degree) af høj faglig standard, som løbende udvikles for at kunne tilpasse sig kravene i et moderne sundhedsvæsen. Det er ikke tilfældet i alle EU medlemsstater, og mange steder har minimumskravene fungeret som pejlemærke og løftestang for udviklingen af uddannelserne. Det er en udvikling, som EU fortsat skal understøtte ved at fastholde minimumskravene. Det kan også overvejes at anvende internationalt anerkendte standarder og metoder til kvalitetssikring.   

• Minimumskravene til længden af uddannelsen og kombinationen af teoretisk- og praktisk træning må ikke mindskes
• Fokus på slutkompetencer skal kun være et supplement til minimumskravene til uddannelsens længde. Krav til slutkompetencer kan ikke stå i stedet for minimumskravene. Den europæiske kvalifikationsramme og anerkendelsesdirektivet har meget forskellige formål og en forskellig retsvirkning. Anerkendelsesdirektivet har bindende status overfor medlemsstaterne, hvor kvalifikationsrammen er et ”frivilligt” værktøj
• Der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer (Anneks V), med bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering og patientsikkerhed, anvendelse af moderne teknologi indenfor diagnostik og behandling, forebyggelse, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis mm.
• Der er behov for sikre en fastholdelse af den gensidige anerkendelse af de beskyttede titler
• Medlemsstaterne skal sikre løbende opdatering af information om uddannelseskrav, herunder nye efter- og videreuddannelser
• Der er ikke behov for ændringer i kravet til professionel erfaring
• Det bør overvejes hvordan der kan sikres tilbud om introducerende kurser i værtslandet indenfor sprog, kultur og relevant lovgivning