FTF høringssvar om EU Kommissionens meddelelse om modernisering af Europas videregående uddannelsessystemer.

Kommissionens dagsorden for modernisering af de videregående uddannelser er for snævert sat. Den burde tage udgangspunkt i uddannelsernes brede formål. FTF er til gengæld enig i, at det er helt nødvendigt at løfte uddannelsesmålsætningen så flere frem til 2020 bliver uddannet på det videregående niveau, men det kan kun lykkes hvis EU medlemslandene prioriteret udannelserne økonomisk.

FTF har modtaget EU-specialudvalgets høring om EU Kommissionens meddelelse (COM(2011) 567 final) om modernisering af Europa’s videregående uddannelsessystemer og har følgende bemærkninger:

1. Målet med videregående uddannelse.

Kommissionens meddelelse rejser et behov for at drøfte de videregående uddannelsers mål og rolle i samfundet. For FTF er det vigtigt at understrege at uddannelsessystemet, herunder de videregående uddannelser, har og fortsat skal have et bredt formål dvs. bidrage til dannelse og kvalificering, til social sammenhængkraft og til innovation og vækst. Dette brede mål er samtidig afgørende for at uddannelsessystemet kan yde sit bidrag til udviklingen af demokratiet.

På baggrund af den aktuelle krise i Europa er det en afgørende udfordring at søge nye veje til at fremme væksten og dermed grundlaget for de europæiske velfærdssamfund. Her skal de videregående uddannelser og forskning spille en central rolle. Økonomisk fremgang skal ikke mindst bygge på innovation og dermed på kompetencer og ny viden fra uddannelse og forskning.

Det er imidlertid et gennemgående problem i Kommissionens meddelelse, at moderniseringen af de videregående uddannelser alene ses som et spørgsmål om at styrke uddannelsernes rolle i relation til innovation og vækst. Når Kommissionen lægger op til en dagsorden for modernisering af de videregående uddannelse er fokus alt for snævert. Dagsordenen burde være langt bredere.

2. De videregående uddannelsers diversitet.  

Det er positivt at Kommissionens meddelelse tager udgangspunkt i de videregående uddannelsernes diversitet. Der er mange typer af videregående uddannelsesinstitutioner med hver deres profil. Nogle har en stærk erhvervs- og professionsrettet profil, hvor andre har en akademisk. 

For FTF er det vigtigt at denne diversitet ikke anvendes til en form for opdeling i A og B uddannelser eller institutioner. Der er desværre i Kommissionens meddelelse en tendens til en opdeling i henholdsvis uddannelsesinstitutioner med og uden forskning, der kan trække i retning af en sådan opdeling. Målet må efter FTF opfattelse være, at der på det videregående uddannelsesniveau er en tæt sammenhæng mellem uddannelse og forskning uanset de videregående uddannelsernes profil og specifikke mål.  

3. Udfordringen er at uddanne tilstrækkeligt mange.

FTF er enig i, at det er en afgørende udfordring at uddanne tilstrækkeligt mange på det videregående uddannelsesniveau. FTF har i relation til det nationale behov peget på nødvendigheden af at løfte uddannelsesmålsætning og er helt enig i den danske regerings udmelding om, at 60 % af en ungdomsårgang i 2020 skal opnå en videregående uddannelse. Af de 60 % skal 35 % udgøres af videregående uddannelse på de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, hvis behovet indenfor områder som f.eks. sundhed, undervisning og det sociale område skal dækkes.

Det er derfor også positivt, at Kommissionen anbefaler medlemslandene at øge deres indsats for at sikre at flere opnår en videregående uddannelse bl.a. at der skal tiltrækkes flere unge fra bredere sociale lag.  Andre elementer er reduktion af frafald og at skabe transparente sammenhænge mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet. 

4. Nødvendigt med øgede offentlige investeringer.

Kommissionens meddelelse lægger op til en øget privat finansiering, men såvel EU 2020 målsætningen om 40 % som den danske på 60 % kræver øgede offentlige investeringer i videregående uddannelse. Set i forhold til uddannelsesbehovet er det ikke realistisk at nå dette løft i 2020 med mindre EU medlemslandene faktisk vælger at prioritere uddannelsesindsatsen også økonomisk.

I Kommissionens meddelelse indgår også forslag bl.a. om etablering af finansielle styringsmekanismer, der bygger på uddannelsesfremskrivninger og vurdering af performance.

Kommissionens forslag er af flere grunde meget problematiske. Uddannelsesfremskrivninger kan være anvendelige, som et blandt flere bidrag til at fastlægge en overordnet uddannelsesstrategi, men metodisk indeholder disse fremskrivninger en usikkerhed, der gør dem uanvendelige til økonomisk styring af bestemte uddannelser. På samme måde vil kriterier om performance f.eks. beskæftigelsesgraden målt på bestemte uddannelser ikke være anvendelig som økonomisk styringsredskab. Tænk blot på den aktuelle beskæftigelsessituation for nyuddannede lærere eller sygeplejersker i Danmark, som ikke kan finde arbejde på grund af nedskæringerne i den offentlige sektor. Skulle uddannelsesinstitutionerne straffes økonomisk for denne situation? 

5. Samspil mellem videregående uddannelse og samfund.

FTF mener, at det er vigtigt at de videregående uddannelsesinstitutioner åbner sig op og går i dialog og samspil med det omgivende samfund. Med den brede og centrale rolle som de videregående uddannelser har, er der behov for fælles platforme hvor dialog og samarbejde kan udfolde sig om forskningstemaer, uddannelsesbehov, kompetenceudvikling og om uddannelsernes innovative rolle.

Dialog og samarbejde skal ske med respekt for de videregående uddannelsernes brede formål. Rollen skal ikke reduceres til at opfylde ”her og nu” behov på et ”her og nu” arbejdsmarked. På samme måde skal forskningen ikke reduceres til kortsigtede behov. Det er vigtigt at finde balancen mellem de videregående uddannelser og de mange forskellige interesser hos aktører i samfundet, der ønsker dialog og samarbejde.

I forlængelse heraf er det også for snævert som Kommissionen gør det, at beskrive videntrekanten som et samspil mellem ”education, research and business”. Samspillet skal udtrykke en bred inddragelse af det samfund, som uddannelse og forskning er en del af.

Med venlig hilsen

Bente Sorgenfrey

Formand