SU-gulerod kan ødelægge læselysten

Det har ingen indflydelse at give en bonus til de studerende, der gennemfører en uddannelse hurtigt. Det kan tværtimod skræmme flere studerende væk, viser en norsk undersøgelse.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 21.02.11 16:02

Forringelser af uddannelsesstøtten er ikke vejen frem, hvis man vil have flere studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. En netop offentliggjort undersøgelse blandt 5.000 norske studerende viser således, at SU-reformer ikke hjælper nævneværdigt på at få flere uddannet hurtigere.

I 2002 og 2004 gennemførte vores nordiske nabo en række ændringer i SU-systemet, der skulle belønne de studerende, der blev hurtigt færdige. Effekten udeblev dog, og de unge er stadig lige lang eller kort tid om at forlade skolebænken, viser forskningen ifølge Information i dag.

Hvis politikerne piller ved uddannelsesstøtten, risikerer de tværtimod at tabe flere unge, fordi de vælger at droppe uddannelsen, viser analysen. Den bakker således op om en nyere undersøgelse foretaget af FTF.

Flere risikerer at falde fra
Tendensen de sidste 10 år viser, at der i forvejen er flere unge, der søger ind på et studie, og at de samtidig er yngre, når de starter på en uddannelse.

Den udvikling skyldes ikke stramninger af SU'en. Økonomiske pisk eller forskelsbehandling til fordel for de hurtige elever risikerer i stedet at påvirke tendensen modsat, mener FTF.

Den norske analyse peger nemlig på, at studerende fra ikke-boglige hjem i højere grad er følsomme over for ændringer i uddannelsesstøtten end børn af forældre med gode økonomiske kår. Risikoen for at færre vælger at tage en uddannelse er derfor højere, fordi de økonomiske overvejelser og bekymringer får studerende fra ikke-boglige hjem til at vælge uddannelsen helt fra.

Den norske undersøgelse er foretaget blandt 5.000 norske studerende i 1998 og 2005. Forskningen er for nylig offentliggjort i tidskriftet Scandinavian Journal of Educational Research.

 

Kontaktinformation

Bodil Rasmussen

Bodil Rasmussen

Konsulent

Telefon: 3336 8869

Mobil: 2685 8869

FÃ¥ nyhedsbrev om Uddannelse !

> Aktuelt

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.

FTF: Rigtigt at satse stort på uddannelse i 2020-plan

08.05.12 [FTF nyhed]

Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...

Ny AKF-rapport: Professionshøjskolerne har brug for permanent bevilling til forskning og udvikling

24.04.12 [Notat]

AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...