
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Bodil Rasmussen
Konsulent
Telefon: 3336 8869
Mobil: 2685 8869

Den nye finanslov ser ud til at fortsætte den dårlige tradition med at give alt for lidt til udvikling af ny viden på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Akademikere skal ikke være 118 gange klogere end en sygeplejerske eller skolelærer, mener FTF.
Den nye regering fortsætter efter alt at dømme den tidligere regerings praksis med at give universiteterne 118 gange mere til forskning end professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det sker selv om netop disse uddannelser står for cirka 60 procent af alle, der får en videregående uddannelse i Danmark.
Den skæve fordeling af penge til udvikling af vidensmiljøer vækker stærk undren i FTF. Professionshøjskoler og erhvervsakademier uddanner blandt andre lærere, pædagoger, it-folk og bioanalytikere. De grupper er en del af de 450.000 privat og offentligt ansatte, hovedorganisationen FTF repræsenterer.
Ifølge FTF er der brug for flere penge til at udvikle og dyrke viden ude på uddannelsesinstitutionerne - helt tæt på de studerende og underviserne.
Politikerne bør ændre fordelingen af forskningsmidlerne. Der bliver slet ikke taget højde for behovet for vidensudvikling på erhvervsakademier og professionshøjskolerne
FTF-formand Bente Sorgenfrey
”Vi taler om vidensmedarbejdere, og mange af dem får en uddannelse på fire år. Akademikere fra universiteterne, skal da ikke være 118 gange klogere. Derfor bør politikerne tilføre en større del af forskningspengene til blandt andet at udbygge vidensmiljøer på professionshøjskolerne," siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.
"Det giver bedre undervisning og mere attraktive studier, hvis der hele tiden er et samspil med den nyeste viden på området,” tilføjer hun.
Grotesk skævdeling
FTF har tidligere gjort opmærksom på den voldsomme skævvridning. Af beregninger i oplægget Vækst2 fremgår det blandt andet, at universiteterne i 2011 får 7,7 milliarder kroner til forskning. Til sammenligning får erhvervsakademier og professionshøjskoler kun 65 millioner kroner tilsammen.
FTF analyse: Penge til forskning fordeles skævt
Regeringen har i forslaget til ny finanslov ikke ændret på fordelingen. Der bliver ifølge forslaget og de foreløbige meldinger lagt op til, at regeringen vil tilføre yderligere 300 millioner kroner til forskning. Dermed vil de samlede bevillinger til forskning udgøre 1,04 procent af BNP i 2012.
Regeringen forhandler stadig med en række partier om, hvordan alle pengene til forskning skal fordeles. Men uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har allerede lagt op til at tilføre 214 millioner kroner i basismidler til universiteterne og 113 millioner kroner til det frie forskningsråd.
Ministerens pressemeddelelse om forskning og finanslov
Bente Sorgenfrey understreger, at FTF naturligvis gerne vil have flere penge til forskning, men har stor forståelse for den økonomiske situation. Alligevel kan fordelingen gøres mere lige, så en langt større del af vidensudviklingen foregår på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
”Politikerne bør ændre fordelingen af forskningsmidlerne. Der bliver slet ikke taget højde for behovet for vidensudvikling på erhvervsakademier og professionshøjskolerne" siger Bente Sorgenfrey.
Hun tilføjer, at der længe har været brug for en anden fordeling af midlerne. 60 procent af dem med en videregående uddannelse kommer fra professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Bodil Rasmussen
Konsulent
Telefon: 3336 8869
Mobil: 2685 8869
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.
08.05.12 [FTF nyhed]
Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...
24.04.12 [Notat]
AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...