Radikale vil uddanne flere – nødvendigt mener FTF

60 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, mener Radikale Venstre. Den målsætning glæder FTF, som tidligere har dokumenteret, at vi kommer til at mangle mennesker med videregående uddannelser.

Louise K. Pedersen, Kommunikationskonsulent | 09.09.11 08:15

Vi kommer til at mangle personer med videregående uddannelser i fremtiden. Den udfordring vil Radikale Venstre løse ved at løfte målsætningen for hvor mange af en ungdomsårgang, der skal have en videregående uddannelse, fra 50 procent til 60 procent i 2020.

Partiet lægger desuden op til en målsætning for de lange videregående uddannelser på 25 procent. Radikale vil investere 3 mia. kr. i uddannelserne for over de næste 10 år at oprette 10.000 nye studiepladser, kvalitetsudvikle uddannelserne og nedbringe frafaldet. Udspillet indeholder udover en ny målsætning også en række konkrete initiativer.

Vil vi sikre fremtidens vækst og velfærd, er det helt afgørende, at vi sætter ind med en seriøs indsats.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Den udmelding glæder FTF, som tidligere har dokumenteret, at det er nødvendigt at investere i udvikling af uddannelse og hæve uddannelsesmålsætningen, hvis det skal lykkes at imødekomme fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft i både den offentlige og private sektor.

Der er ikke mindst risiko for, at vi kommer til at mangle medarbejdere med erhvervsrettede videregående uddannelser, som f.eks. sygeplejersker, lærere, it- professionelle og bygningskonstruktører, påpeger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

"Vil vi sikre fremtidens vækst og velfærd, er det helt afgørende, at vi sætter ind med en seriøs indsats for at udvikle kvaliteten i de videregående uddannelser og sikre, at flere gennemfører uddannelserne. Derfor er det glædeligt, at De Radikale kommer med et konkret bud, som tager den udfordring op", siger hun.

Korte og mellemlange uddannelser styrkes

Hvis vi ikke løfter ambitionsniveauet og blot fortsætter med at uddanne unge i samme tempo og mønster som i dag, vil vi mangle 152.000 mennesker med videregående uddannelser allerede i 2020. Det vil dreje sig om 21.000 med lange videregående uddannelser, 50.000 med korte videregående uddannelser og 81.000 med mellemlange videregående uddannelser. Det har en analyse, som Arbejdernes Erhvervsråd tidligere har gennemført for FTF dokumenteret.

Med en specifik målsætning på 25 procent for de lange videregående uddannelser understreger De Radikale, at der er behov for en særlig prioritering og opmærksomhed i forhold til de korte- og mellemlange videregående uddannelser, hvor der vil være behov for at uddanne 35 procent af en ungdomsårgang.

"Det er meget positivt, at der både i selve målsætningen og i de konkrete initiativer skabes et godt grundlag for, at de korte og mellemlange videregående uddannelser reelt kan løfte den samfundsmæssigt vigtige opgave, de har. Det er her manglen vil være størst, og behovet for en omfattende indsats er mest påkrævet", siger Bente Sorgenfrey.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Andy Andresen

Andy Andresen

Udviklingschef

Telefon: 3336 8811

Mobil: 2426 4811

FÃ¥ nyhedsbrev om Uddannelse !

> Aktuelt

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.

FTF: Rigtigt at satse stort på uddannelse i 2020-plan

08.05.12 [FTF nyhed]

Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...

Ny AKF-rapport: Professionshøjskolerne har brug for permanent bevilling til forskning og udvikling

24.04.12 [Notat]

AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...