Notat om høringssvar til L 223 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SVU)

Lovforslaget begrænser adgangen til SVU for de kortuddannede. Dermed rammer det især de voksne, der har de dårligste uddannelsesmæssige forudsætninger. FTF kan kun beklage, at der er valgt så kortsigtede og skæve løsninger, når det drejer sig om at reducere de offentlige udgifter, og i øvrigt løsninger, som er i direkte modsætning til målsætningerne i de indgåede trepartsaftaler.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesordninger i de senere år er blevet anvendt i stigende omfang. Dette har specielt været gældende for så vidt angår SVU, hvor udgifterne er steget med en tredjedel siden 2007.

Der lægges også i bemærkningerne vægt på, at uddannelse gennemføres hurtigt og er målrettet de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne.

Det giver FTF anledning til følgende bemærkninger:

Stigningen i SVU til almene uddannelser 

Ser man på SVU-statistikken for perioden 2006-2008 er der tale om et fald i udgifterne til SVU til almene uddannelser. Den statistik, der refereres til i begrundelsen for lovforslaget vedrører også tiden frem til 2009 og den sidste del er altså endnu ikke offentligt tilgængelig. Imidlertid fremgår det af Budgetredegørelse 2010, figur 4.3b, at aktiviteten på den almene VEU har været konstant eller svagt faldende siden 2006, dog med et svagt dyk i 2007. Det er endvidere anført, at aktivitetsstigningen skal ses i sammenhæng med den stigende ledighed blandt de 18-30 årige.

Trepartsaftalen fra 2006 om VEU havde særlig fokus på, at alle på arbejdsmarkedet har grundlæggende færdigheder og på de mest udsatte grupper, fx læse-, skrive- og regnesvage voksne. Også den trepartsaftale, der i 2007 blev indgået mellem regeringen, KL, Danske Regioner og hovedorganisationerne LO, FTF og AC, forudsatte, at de enkelte initiativer skulle øge den samlede efteruddannelsesaktivitet. 

Det kan derfor ikke undre, hvis dette slår igennem med et øget træk på SVU’en. Endvidere har beskæftigelsessituationen også indflydelse på, i hvilken udstrækning virksomhederne vælger at sende medarbejdere på uddannelse.

Kompetencer som arbejdsgiver efterspørger

Ser man på hvilke kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne, så er det først og fremmest kompetencer, der opnås på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Men vejen til de kompetencer går via almen uddannelse, som er forudsætning for at den enkelte voksne efterfølgende kan gennemføre den uddannelse, der er målrettet de efterspurgte kompetencer.

Lovforslaget rammer den enkeltes adgang til at gennemføre FVU, AVU og HF, altså de grund- uddannelser som er målrettet at give den enkelte de basale kompetencer, som den voksne ikke fik med sig fra folkeskole eller ungdomsuddannelse. Og som er forudsætningen for at kunne gennemføre erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse.

På den baggrund er det relevant at spørge, hvad der egentlig er begrundelsen for lovforslaget? 

Vurdering

Regeringen har været meget optaget af at fremme voksnes deltagelse i FVU og ordblindeundervisning, altså at begrænse antallet af voksne, der må betragtes som funktionelle analfabeter. Regeringens velfærdsudspil fra april 2006 indeholder bl.a. en markant satsning på voksne med utilstrækkelige læsefærdigheder, og der er gennemført en storstilet kampagne ”Læs for livet”.

Nu er det samme gruppe, der får deres uddannelsesmuligheder begrænset. Regeringen modarbejder således sine egne målsætninger.

Hvis en voksen med store læsevanskeligheder ønsker at deltage i fx ordblindeundervisning og FVU i læsning og skrivning, for derefter at gennemføre AVU og en hf-fagpakke, der giver adgang til eksempelvis pædagoguddannelsen, så er det lige præcis det, der ikke fremover vil kunne lade sig gøre med SVU, fordi det tager mere end 40 uger at gennemføre denne undervisning. 

Det er svært at skynde sig med at blive god til de grundlæggende færdigheder inden for læsning, skrivning, regning og matematik. Hvis det var let, ville den enkelte sikkert have lært sig det i løbet af grundskolen.

Lovforslaget rammer en gruppe voksne, der ikke har fået det tilstrækkelige udbytte af deres grundskole, eller som ikke har brugt deres mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, mens tid var. FTF mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at begrænse uddannelsesmulighederne for dem, der har det største uddannelsesbehov.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen

Rammerne for voksnes grundlæggende almenundervisning ændres med urimeligt kort varsel.
Der er ingen overgangsordning i forhold til ikrafttrædelsen pr. 1. juli 2010. 

Det indebærer følgende:

Den voksne, som har valgt at gennemføre fx FVU og AVU i de forgangne år, måske har brugt sammenlagt 40 ugers SVU. Når pågældende så sender en ansøgning om SVU til sin 1-årige hf-pakke (40 uger) med start i august, bliver svaret et afslag, hvis ansøgningen modtages 1. juli eller derefter, fordi pågældende har brugt sin ret til SVU op. I regnestykket indgår også den SVU, der er gået til ordblindeundervisning, altså undervisning, der har til formål at kompensere for en form for handicap. 

Det er uafklaret, om det samme gælder for SVU, den voksne har modtaget i forbindelse med deltagelse i specialundervisning for voksne. Dette bør afklares.