FTF kalder S og SF's ungeudspil et skridt i den rigtige retning

S og SF's nye ungeudspil er en klar og nødvendig prioritering af uddannelse. Det er god fornuft og økonomi i, at flest muligt får en uddannelse, vurderer FTF’s formand Bente Sorgenfrey. Hun peger på, at en indsats i forhold til de professionsrettede uddannelser sikrer kvalificeret arbejdskraft fremover. Fokus her og på jobrotation vil samtidig dæmme op for stigende dimmitendledighed.

| 10.02.11 11:50

S og SF’s nye ungeudspil er en tiltrængt og nødvendig prioritering. En bred satsning på at få unge igennem en uddannelse og udenom langtidsledighed er på alle måder en rigtig god investering. Derfor bliver udspillet ”De unge skal med” godt modtaget i FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte - herunder lærernes, politiets, sygeplejerskers og finanssektorens forbund. FTF-formand Bente Sorgenfrey kalder det nødvendigt og meget positivt, at S og SF tager fat i uddannelsesområdet.

"Antallet og kvaliteten af praktikpladser er afgørende for, at unge gennemfører en uddannelse. Det gælder både på ungdomsuddannelserne og på professionsuddannelserne.  Vi har brug for at satse stærkt på den grundlæggende kvalitet i uddannelserne. Derfor er det da stærkt bekymrende, at fx professionshøjskolerne af økonomiske grunde fyrer undervisere og skærer ned på undervisningen. Det gør uddannelserne dårligere. Samtidig stiger risikoen for frafald. Derfor er det vigtigt, at S og SF nu er klar til at rulle de besparelser tilbage, der lige nu bliver gennemført,” siger Bente Sorgenfrey.

SF og S vil blandt andet droppe brugerbetaling på nogle uddannelser, skaffe 7000 nye praktikpladser og give flere adgang til en uddannelse blandt andet ved at oprette 15.000 ekstra pladser på de videregående uddannelser. Det er ifølge Bente Sorgenfrey gode tiltag, men hun ser dog gerne, at jobrotation bliver brugt meget mere end i dag. Det vil især gøre en forskel for nyuddannede, der ikke kan finde et arbejde.

"Jobrotation er et redskab, som alle får gavn af. Det gælder både de topmotiverede nyuddannede, der kan få mulighed for at bruge deres nyerhvervede kvalifikationer på en arbejdsplads. På den måde får de noget relevant joberfaring. Samtidig får ansatte med mange års erfaring mulighed for at opkvalificere sig og ajourføre deres viden. Endelig får institutioner og virksomheder et kvalitetsløft, når medarbejderne bliver endnu mere kompetente og bedre til at anvende ny viden i opgaveløsningen," siger FTF-formanden.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Bodil Rasmussen

Bodil Rasmussen

Konsulent

Telefon: 3336 8869

Mobil: 2685 8869

Få nyhedsbrev om Uddannelse !

> Aktuelt

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.

FTF: Rigtigt at satse stort på uddannelse i 2020-plan

08.05.12 [FTF nyhed]

Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...

Ny AKF-rapport: Professionshøjskolerne har brug for permanent bevilling til forskning og udvikling

24.04.12 [Notat]

AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...