Allervigtigst at komme i gang

Ida Spangsberg arbejder som ny lærer i et etårigt jobrotationsprojekt 100 km væk fra sin bopæl. For hende var det vigtigste at komme i gang.

Ida Spangsberg er netop nu i gang med at bruge sin splinternye læreruddannelse i et jobrotationsprojekt på en skole i Ikast-Brande Kommune.

Her har hun en anden klasse til dansk og idræt i et helt år. Hun er trådt ud af den voksende kø af arbejdsløse nyuddannede folkeskolelærere ved at takke ja et rotationsprojekt, hvor ledige kommer i arbejde, mens fastsatte er på efteruddannelse.

OgsÃ¥ selv om hun skal køre smÃ¥ 200 km hver dag og ikke fÃ¥r fuld løn det første halve Ã¥r. Det vigtigste var at komme i gang og prøve kræfter med de nye kompetencer.

Så hver morgen kvart over seks starter Ida Spangsberg sin bil og kører tværs over Jylland - fra Århus til Dalgasskolen i Brande. To en halv times transport bliver det til hver dag.

Til gengæld oplever hun en flyvende start med stort ansvar i sit første lærerjob. Det første halve år er hun ansat i løntilskud, dvs. at hun får dagpengesats, mens hun det sidste halve år er ansat som fuldt lønnet vikar.

Ligeværd og faglig stolthed
"Selvfølgelig var jeg betænkelig ved at takke ja til et halvt år i løntilskudsjob: Ville jeg blive set på som ligeværdig af mine nye kolleger? Og hvordan med min faglige stolthed? Men for det første fungerer jeg på fuldstændig samme præmisser som mine kolleger. Jeg har præcis samme ansvar, som en ny lærer ellers har. Det er hårdt - og ekstremt spændende!", siger hun.

Færre penge til effektiv indsats mod ledige

Allerede inden studiet var helt færdigt, tog Ida Spangsberg bestik efter rygterne, der sagde, at skolerne i Århus dårligt nok åbner jobansøgningerne, fordi de er ved at drukne i dem.

"Man jo nødt til at agere og gøre noget utraditionelt i denne her situation, hvor 70 procent af os stadig er ledige tre måneder efter, at vi er blevet færdiguddannede", siger hun.

Ida Spangsberg er især glad for det store ansvar i det nye job, hvor hun afløse en lærer, der er væk på et langt videreuddannelsesforløb.

"Det at ha' mit eget - mine egne børn, mine egne forældre - det er en vigtig drivkraft og motivation. Jeg får prøvet det hele af: Planlægning, undervisning, evaluering, elevsamtaler, forældresamtaler, elevplaner. I praktikken var der nogle andre, der havde ejerskab til det hele", fortæller hun.

Fast partnerskab med arbejdspladserne
Ikast-Brande Kommune arbejder sammen med professionshøjskolen VIA, som arbejder meget aktivt med jobrotation. Initiativet til et jobrotationsprojekt starter typisk på skolen. Her kommer fastansatte medarbejdere på efter-/videreuddannelse og giver dermed i en periode plads til ledige som vikarer.

Initiativet til et forløb kan også komme fra en arbejdsplads - typisk en kommune.

VIA har en task force for ledige, som bl.a. beskætiger sig med jobrotation. Hanne Toft er én af medarbejderne i task forcen. Hun har arbejdet med efter-/videreuddannelse og jobrotation i ti år, og hendes erfaring er, at vikarerne tit får fast arbejde som følge af rotationsordninger.

Knap 40 vikarer pÃ¥ et Ã¥r
Projektet i Ikast-Brande Kommune, hvor Ida Spangsberg arbejder som lærer, er et stort ét-årigt forløb for både lærere og pædagoger.

Forløbet begyndte den 1. august i år, og løber et år frem, hvor en lang række pædagoger og folkeskolelærere skal videreuddannes på professionshøjskolen VIA i ' inklusion', dvs. at beholde børn med særlige behov i nærområdet ved at skabe lokale tilbud og opbygge sociale fællesskaber i nærmiljøet. Pointen er bl.a. at undgå købe specialtilbud i nabokommunerne for ca. 50 mio. kr. om året, som man hidtil har gjort. Og undgå at fragte børnene rundt med taxa for ca. 10 mio. kr. om året.

Nyuddannede lærere og sygeplejersker kan ikke få arbejde

Nye lokale tilbud kræver nye faglige kompetencer hos både lærere og pædagoger. For at de kan komme af sted på kursus, er der ansat hele 25 vikarer i jobrotation på pædagogområdet og lige nu ni vikarer til folkeskolerne. Den sidste halvdel af skoleåret bliver der brug for yderligere tre lærervikarer.

På pædagogområdet kommer så mange som muligt på skolebænken: 150 pædagoger af sted i seks uger, hvor de tager et modul på en diplomuddannelse. Pædagogerne er fordelt på seks hold hen over året. Samtidig er 50 pædagogmedhjælpere af sted på to hold ligeledes af seks ugers varighed.

Uddannet til spydspids
For lærerne er det skruet lidt anderledes sammen. Her efteruddannes i alt udvalgte 25 lærere, som så skal fungere som spydspidser og specialister, når de kommer tilbage fra skolen. De 25 lærere er fordelt på top hold, som hver er af sted i 23 uger i alt fordelt på tre forskellige moduler.

Samtidig blev der i efteråret ansat ni vikarer i jobrotation. Seks af dem er dimittender fra i sommer, og de øvrige tre er også nyuddannede. Kommunen skal ud og finde tre vikarer mere nu.

Flere og flere unge professionsuddannede står uden job

De ledige nyuddannede fandt kommunen frem til ved at kontakte ansøgere, der tidligere havde fået afslag på opslåede stillinger. 25-30 meldte tilbage og var interesserede i ordningen, hvor man arbejder det første halve år i løntilskud og det andet halve år på fuld løn. En ordning som også den lokale lærerforening har sagt god for.

Kvalificerer generationsskiftet
Anna Margrethe Landbo, som er pædagogisk-administrativ konsulent i Ikast-Brande Kommune, fortæller at netop samarbejdet med fagforening, a-kasse, jobcenter og uddannelsesinstitutionen er afgørende for et godt jobrotationsprojekt.

"Der er megen etik omkring at etablere et rotationsprojekt. Der skal være afklarede retningslinjer og ordentlige vilkår aftalt på forhånd med vikarerne, med medarbejderne på uddannelse og med medarbejderne derhjemme på institutionen - og det allervigtigste: For børnene/eleverne, der må undvære deres lærer eller pædagog for en periode", siger hun.

"Man skal have taget alle i ed. Det var fx vigtigt at lærerforeningen var med på den. Ellers ville det ikke have nogen gang på jord. Til gengæld giver de en blåstempling og en moralsk støtte til projektet, som er afgørende for den gode stemning ude på arbejdspladserne", fortæller Anne Margrethe Landbo.

Behov for hjælp til nye grupper af unge ledige

Hun ser jobrotation som et vigtigt redskab ikke bare for de ledige men også for kommunerne som arbejdspladser:

"Det her er med til at kvalificere generationsskiftet i kommunerne. En fjerdedel af de 400 lærere, vi har i dag, er over 55 år og forsvinder inden længe. Vi har brug for medarbejdere, der er uddannede. Det er vigtigt, at de ikke falder fra", siger hun.