Aftaler om udmøntning af globaliseringspuljen til uddannelse, forskning og innovation

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en række aftaler med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser, forskning og udvikling, voksen- og efteruddannelse samt til innovation og iværksætteri. Alle aftaler dækker perioden 2010-2012. Aftalerne bringer klarhed over væsentlige forudsætninger for udvikling og drift på vigtige samfundsområder, men FTF vurderer at der kun er taget et meget lille skridt i den rigtige retning når man ser på de videregående uddannelser.

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået

Pressemeddelelse: Globalaftalen er et meget lille skridt i den rigtige retning for velfærdsuddannelserne

·         flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser,

·         aftale om flere unge i uddannelse og job

·         aftale om forstærket indsats for flere praktikpladser

·         aftale om udmøntning af midler til de videregående uddannelser,

·         aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling,

·         aftale om udmøntning af den afsatte reserve til styrket voksen- og efteruddannelse i perioden 2010-2012 og VEU-puljen samt

·         aftale om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri.

Alle aftaler dækker perioden 2010-2012.

Indholdet af de enkelte aftaler er i kort form omtalt og vurderet nedenfor. Samlet set vurderer FTF, at aftalerne bringer klarhed over væsentlige økonomiske vilkår inden for uddannelse og forskning i perioden 2010-2012, og det er glædeligt, at det trods alt er lykkedes at indgå brede forlig, som sikrer stabilitet omkring aftalerne.

På de videregående uddannelser er det en særskilt udfordring at tiltrække og fastholde studerende i uddannelser, der har høj kvalitet og relevans, og hviler på den nyeste viden. Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kommer samlet set ud med resultater, der er lidt bedre end niveauet for 2009, og aftalen på dette område er dermed et meget lille skridt i den rigtige retning.

Men der er stadig lang vej til målet, hvis erhvervsakademier og professionshøjskoler skal have mulighed for at udvikle uddannelserne og deres videngrundlag, sådan at flere søger uddannelserne og færre falder fra undervejs. Det er bekymrende, da der allerede nu er mangel på kvalificeret arbejdskraft på væsentlige velfærdsområder, som i løbet af de næste 5 år vil stige til op imod 20.000.

Den nationale strategi for velfærdsuddannelserne, som FTF, KL, Danske Regioner og UC Rektorkollegiet lancerede i april 2009, har været et kvalificeret bud til politikerne om hvor der skal sættes ind for at imødegå mangel på arbejdskraft. Den aftale, der nu er indgået, giver et lille løft men er ikke tilstrækkelig til at sikre den nødvendige indsats. Det er et godt afsæt for yderligere forbedringer, som vi klart må opfordre politikerne til vedvarende at arbejde for.

Flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, flere unge i uddannelse og job samt forstærket indsats for flere praktikpladser

Der er indgået tre aftaler, der omfatter de erhvervsrettede ungdomsuddannelser – en flerårsaftale med fokus på uddannelserne, en aftale målrettet de 15-17 årige og en aftale på praktikpladsområdet.

Flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 2010-2012 samt forstærket indsats for flere praktikpladser.

Indholdet i aftalen er, dels en videreførsel og justering af elementerne i flerårsaftalen fra 2006, dels nye initiativer, der er samlet under seks indsatsområder samt en tillægsaftale om efteruddannelsesmidler til lærerne på erhvervsskolerne.

De fem indsatsområder vedrører for det første en styrkelse af uddannelserne bl.a. ved en styrkelse af lærernes pædagogiske grunduddannelse med udbuddet af en diplomuddannelse fra 1. januar 2010. Endvidere skal arbejdet med at forbedre skolemiljøet målrettes og anvendelsen af bl.a. handlingsplaner for øget gennemførelse videreføres.

For det andet skal indsatsen for unge med svage forudsætninger øges. Her fastholdes og konsolideres en række af de allerede igangsatte initiativer bl.a. udviklingen af særlige grundforløb og anvendelsen af mentorordninger.

For det tredje styrkes indsatsen for at skaffe flere praktikpladser. Initiativet med skolernes styrkede praktikpladsopsøgende arbejde videreføres.

I den særlige aftale om en styrket praktikpladsindsats afsættes midler til at tilvejebringe 5000 yderligere praktikpladser i 2010. Finansieringen skal ske via midler fra henholdsvis AER og Arbejdsmarkedets Feriefond og består bl.a. i en tredobling af præmie og bonus til virksomheder, der indgår nye uddannelsesaftaler i 2010

Ifølge flerårsaftalen skal for det fjerde initiativet med niveau- og trindeling udbredes, medens der sker en nedjustering af de hidtil afsatte midler til tilrettelæggelse af individuelle erhvervsuddannelser, hvor aktiviteten indtil har været beskeden.

For det femte skal der yderligere sættes ind overfor at øge gennemførelsen på uddannelsernes hovedforløb. Som et særligt initiativ skal uddannelsernes omdømme styrkes – et initiativ der skal forankres i en særlig opsøgende enhed i Undervisningsministeriet.

Det sjette område i fleråraftalen vedrører finansieringen af indsatsområderne. Der afsættes 133 mio. årligt i perioden 2010-2012, der udmøntes som et fast årligt tilskud til skolerne opgjort efter antallet årselever. Med de tidligere aftalte midler udgør finansieringen i alt 460 mio. årligt i perioden 2010-2012.

I tillæg til flerårsaftalen om de 6 indsatsområder er der indgået aftale om udmøntning af i alt 81,5 mio. til efteruddannelse af erhvervsskolelærerne i perioden 2010-2012. Af disse midler er de 27,3 mio. videreførte midler fra 2009, der skal anvendes til allerede planlagte aktiviteter. De øvrige midler udmøntes via taxametrene.

Flere 15-17 årige i uddannelse og job

Aftalen om ”Flere 15-17 årige i uddannelse og job” indeholder 8 indsatsområder, hvor en styrket vejledning vægtes højt.

Der skal bl.a. ske en styrkelse af vejledningen i forbindelse med den unges uddannelsesparathed og ved overgangen til ungdomsuddannelserne. Endvidere får kommunerne mulighed for at tilrettelægge særlige kompetenceafklaringsforløb for unge der ikke er parat til uddannelse.

FTF vurdering

Det er positivt at aftalen viderefører og på nogle områder forstærker indsatsen overfor at tiltrække og fastholde flere unge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Fortsat fokus på anvendelsen af værktøjer som mentorordninger og handlingsplaner er rigtigt.

Aftalen om at tilvejebringe ekstra 5000 praktikpladser i 2010 er et helt nødvendigt skridt i den aktuelle krise.

Det er meget positivt, at der nu iværksættes en pædagogisk diplomuddannelse fra 1. januar 2010 og at der sker udmøntning af efteruddannelsesmidlerne. Der er nu en klar forpligtelse for erhvervsskolerne til at også at anvende midlerne til at dække det vigtige efteruddannelsesbehov for erhvervsskolelærerne.

De ekstra midler, der skal medfinansierer aftalens indsatsområder, skal bl.a. hentes fra AER-ordningen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Finansieringsformen kan virke overraskende set på baggrund af de aktuelle økonomiske likviditetsvanskeligheder i AER ordningen.

Det er positivt, at der i aftalen om de 15-17 årige lægges øget vægt på vejledningsindsatsen, men der savnes en begrundelse for at en række af de foreslåede initiativer først ønskes igangsat i 2011.

Aftale om udmøntning af midler til de videregående uddannelser

Aftalen vedrører udmøntning af reserven på 319,3 mio. kr. årligt fra globaliseringspuljen. Puljen anvendes dels til videreførsel af nogle fælles initiativer (styrkelse af akkreditering og styrket internationalisering) og til sektorspecifikke indsatser. Heraf går 24 mio. kr. til eliteuddannelser på de lange videregående uddannelser og 225,3 mio. kr. til kvalitetsløft og styrket sammenhæng mellem teori og praksis på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne mv. og ingeniørhøjskolerne.

Endvidere tilføres der 65 mio. kr. årligt fra globaliseringspuljen til forskning og udvikling. Midler, der skal styrke en mere systematisk videnopbygning samt udnyttelse af denne viden i prakis på institutionerne på det mellemlange videregående uddannelsesområde i samarbejde med universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Midlerne skal også sikre en målrettet indsats i formidling af viden.

Uforbrugte trepartsmidler
Aftalen omfatter også anvendelse af 200 mio. kr., der oprindeligt blev afsat i trepartsaftalen 2007 til omlægning af pædagoguddannelsens praktikperioder til SU. Denne pulje udmøntes med halvdelen til styrkelse af praksisviden på professionshøjskolerne samt styrket studiestartsindsats på professionsbacheloruddannelser og halvdelen til initiativer, der specifikt er rettet mod det pædagogiske område (uddannelse af praktikvejledere, efteruddannelse og etablering af videncenter vedrørende udsatte børn og unge samt etablering af praktikpladser).

Uforbrugte globaliseringsmidler til efteruddannelse
På professions- og ingeniørhøjskoler er der i 2009 en bevilling på i alt 62,3 mio. kr. til efteruddannelse af underviserne. Denne bevilling er kun delvis anvendt. Med aftalen udmøntes 20,8 mio. kr. i 2009 og 41,5 overføres til 2010 og udmøntes gennem uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter med henblik på reduceret frafald og fortsat udviklingsbasering.

På erhvervsakademierne er en tidligere aftalt bevilling på knap 22 mio. kr. til efteruddannelse af undervisere i 2009 ikke udmøntet. Det er aftalt, at denne bevilling drøftes og efterfølgende udmeldes i begyndelsen af 2010.

Uddannelsesdækning
Aftaleparterne har drøftet professionshøjskolernes forpligtelse til at sikre den regionale uddannelsesdækning. På den baggrund vil det i kommende udviklingskontrakter komme til at indgå, at hver professionshøjskole skal fremægge en strategi for, hvordan man vil leve op til forpligtelsen.

FTF vurdering

På de videregående uddannelser er det en særskilt udfordring at tiltrække og fastholde studerende i uddannelser, der har høj kvalitet og relevans, og er baseret på den nyeste viden. Med udmøntning af globaliseringsmidlerne for 2010-2012 kommer professionshøjskoler og erhvervsakademier samlet set ud med resultater, der er lidt bedre end niveauet for 2009. Det er positivt. 

Men der er stadig lang vej til målet, hvis erhvervsakademier og professionshøjskoler skal have mulighed for at udvikle uddannelserne og deres videngrundlag, sådan at flere søger uddannelserne og færre falder fra undervejs. Det er bekymrende, især med udsigten til massiv arbejdskraftmangel inden for væsentlige velfærdsområder i 2015 og frem.

Det er værd at bemærke, at professionshøjskolerne fremover får en mindre, ikke en større andel af ressourcerne til forskning og udvikling, svarende til et fald fra 2,1 pct. i 2009 til 1,7 pct. i 2010 af puljen til forskning og udvikling. Det er beklageligt, at der fortsat er en så begrænset og traditionel opfattelse af begreberne forskning og udvikling, at professionshøjskolernes andel af puljen reduceres frem for at forøges, og at det faktisk er trepartsmidler, der skal finansiere en styrkelse af videncentrene i de kommende tre år.

Den nationale strategi for velfærdsuddannelserne, som FTF, KL, Danske Regioner og UC Rektorkollegiet lancerede i april 2009, har været et kvalificeret bud til politikerne om hvor der skal sættes ind for at imødegå mangel på arbejdskraft på velfærdsområderne. Tilsvarende problemstillinger gør sig gældende for de fleste andre videregående uddannelser.

Den aftale, der nu er indgået, er ikke tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige indsats. Det er afgørende nødvendigt, at regeringen ikke bare anerkender problemstillingen, men også bidrager aktivt til at sikre det tilstrækkelig grundlag for de forbedringer, som er nødvendige på de videregående uddannelser i Undervisningsministeriets regi.

Det skal dog fremhæves som positivt, at der specielt i 2010 bliver en bedre økonomisk situation for uddannelserne end i 2009. Det er også positivt, at den store udfordring at sikre en regional uddannelsesdækning, fremover adresseres i institutionernes udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet.

Det er godt, at de ikke-udmøntede midler fra trepartsaftalen nu anvendes på en sådan måde, at de dels understøtter professionshøjskolernes praksisviden, dels er specifikt målrettet mod initiativer på det pædagogiske uddannelsesområde. Det forekommer dog noget uklart, hvordan enkelte af initiativerne skal forstås. Undervisningsministeriet har i tilknytning hertil positivt tilkendegivet, at den nærmere udmøntning drøftes med FTF.

Aftale om udmøntning af den afsatte reserve til styrket voksen- og efteruddannelse og VEU-puljen

Den uforbrugte VEU-reserve i globaliseringspuljen er på 46 mio. kr. årligt i perioden 2010-2012. Den er aftalt anvendt dels til fortsættelse af eksisterende initiativer (vejledning og rådgivning, anerkendelse af kompetencer, tilbud til tosprogede, tilbud på videregående niveau) og dels finansiering af nye (VEU-centre og efteruddannelse af lærere på arbejdsmarkedsuddannelserne).

I perioden er afsat i alt 44 mio. kr. til bedre vejledning og rådgivning, heraf vil de 35 mio. kr. gå til opsøgende, tværinstitutionel vejldning, mens i alt 9 mio. kr. afsættes til supplerende voksenvejledning med særlig fokus på vejledning i forhold til videre- og efteruddannelsesmuligheder på videregående niveau.

Endvidere er afsat i alt 16 mio. kr. til erhvervspædagogisk læreruddannelse i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne. Den ny erhvervspædagogiske læreruddannelse skal kunne udbydes som en diplomuddannelse fra 1. januar 2010.

Bevillingen til flere og bedre tilbud på videregående niveau nedsættes til i alt 3 mio. kr. i perioden og er aftalt anvendt til udvikling af et nyt og sammenhængende styringskoncept for videreuddannelsessystemet for voksne.

Endvidere er den forventede afvikling af milliard-puljen til VEU revideret i overensstemmelse med de seneste aktivitetsoplysninger på området.

FTF vurdering

Aftalen om udmøntningen af reserven svarer til det oplæg, der tidligere er præsenteret for FTFi forbindelse med trepartsmødet om voksen- og efteruddannelse i september 2009.

Det er positivt, at der nu ser ud til at være fokus på voksenvejledning med særlig fokus på videre- og efteruddannelse på videregående niveau. Det er også positivt, at der er fokus på finansiering af amu-lærernes uddannelse.

FTF tager fortsat afstand fra, at midlerne til styrket VEU på videregående niveau reduceres. Den konkrete anvendelse til udvikling af et nyt og sammenhængende styringskoncept for videreuddannelsessystemet for voksne vedrører tilsyneladende den konkrete implementeringsfase efter en revision af diplomuddannelserne, og det vil vise sig, om dette faktisk fører frem til flere og bedre uddannelsestilbud på videregående niveau.

Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling

Aftalen om fordeling af globaliseringsmidler til forskning og udvikling i perioden 2010-2012 udmønter i alt knap 7 mia. kr. og består af dels to nye initiativer, dels en fortsættelse af de 6 hidtidige hovedelementer i globaliseringsaftalen om forskning og udvikling.

De to nye elementer er for det første det teknologiske løft af laboratorierne på universiteterne. Der afsættes 1 mia. kr. hertil i hvert af aftaleårene.

Det andet nye initiativ er forhøjelsen af universiteternes taxametre på det humanistiske og samfundsfaglige område. Denne forhøjelse finansieres kun delvist af globaliseringsmidler. Den øvrige finansiering hentes på forskningsreserven på finansloven. Løftet er på et niveau svarende til ca. 200 mio.

Ses der på de hidtidige hovedområder i globaliseringsaftalen på området forskning og udvikling øges universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes basismidler til forskning og der sker en styrkelse af investeringerne i forskningsinfrastrukturen.

Bevillingerne til den fri forskning og til den strategiske forskning øges.

Under området fri forskning afsættes der 65 mio. kr. i hvert af aftaleårene til målet om at skabe mere systematisk viden på professionshøjskoleområdet. Disse midler er nærmere omtalt i afsnittet i dette notat om aftalen om de videregående uddannelser.

Under området strategisk forskning afsættes der bl.a. i alt 74 mio. til forskning indenfor sundhed og forebyggelse. Der afsættes også yderligere midler til at fortsætte forskningsfeltet ”Uddannelsesforskning og professionernes arbejdsfelt”, i alt 45 mio.kr. fordelt på 15 mio. kr. i 2010 og 30 mio. kr. i 2012.

På indsatsområdet om samarbejde med private afsættes der bl.a. midler til at udvide ordningen med innovationskonsortier, bl.a. med det formål at øge forskning der er målrettet innovation i den offentlige sektor.

Endelig afsættes der yderligere midler til internationalisering.

Initiativerne under området forskning og udvikling finansieres i alt med 881 mio. i 2010, 1.140 i 2011 og 1.100 i 2012. Hertil kommer fra globaliseringsmidlerne de ovenfor omtalt 3 mia. kr. til teknologisk løft af universiteternes laboratorier, samt 300 mio. til forbedring af taxametrene på hum/samf. området.

Den aftalte udmøntning af globaliseringsreserverne på området for forskning og udvikling indebærer, at der resterer ca. 1.3 mia. kr.  i 2011 og ca. 1.6 mia. i 2012 til forhandling og senere udmøntning

FTF vurdering

Aftalen om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling giver ikke den nødvendige prioritering af opgaven med videnudvikling på professionshøjskolerne og akademierne. Tværtimod. Med de afsatte 65 mio. kr. hvert af aftaleårene er der tale om et fald i forhold til bevillingen i 2009 og procentuelt falder professionshøjskolernes andel af bevillingen gennem hele perioden. Det er slet ikke tilstrækkeligt.

Under området for strategisk forskning videreføres forskningsprogrammet om uddannelsesforskning og professionernes arbejdsfelt, hvilket er positivt. Og på samme måde er det positivt, at der også fortsat afsættes midler til øget forskningsindsats på sundhedsområdet, men der er samlet set ikke tale om en tilstrækkelig prioritering af forskningsindsatsen på velfærdsområderne.

FTF havde gerne set, at de forskningsmidler, der bevilges af de statslige forskningsråd, i højere grad forpligter de modtagende forskningsprojekter til at inddrage relevante videnmiljøer ved erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder prioriterer formidling af forskningsresultaterne gennem uddannelsesaktiviteter. Dette fremmer aftalen desværre ikke.

Aftale om innovation og iværksætteri mv.

Aftalen udmønter ca. 550 mio. kr. årligt i 2010-12 til at nå målsætningerne om, at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden og have en stor andel vækstiværksættere.

Hovedelementet i aftalen er oprettelsen af en ny fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, der tildeles i alt 760 mio. kr. over tre år. Fonden skal styrke den virksomhedsrettede innovation med særligt fokus på grønne erhvervsområder og markedsudvikling af velfærdsydelser. Det skal ske gennem brugerdreven innovation, markedsmodning af nye grønne løsninger, grøn innovation og eksport, omstilling i hårdt ramte områder smat understøtning af samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet om udvikling af velfærdsløsninger til bl.a. eksport.

Derudover videreføres satsningen på kultur- og oplevelsesøkonomien. Bl.a. fortsætter det nyoprettede Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi med uændret bevilling til 2012, og virksomhederne skal understøttes bedre i at anvende design i produktudviklingen.

Konkurrencen i erhvervslivet skal også styrkes med indsats mod karteller og en bedre muligheder for at gribe ind overfor konkurrencehæmmende fusioner. Forbrugerportalen forbrug.dk skal også forbedres og så skal Udbudsportalen og Udbudsrådet styrkes og fokusere mere på at fjerne barrierer for offentligt-privat samarbejde. På iværksætterområdet fortsættes indsatsen for bl.a. bedre rådgivning til iværksættere og styrket idéudvikling i uddannelserne. Endelig videreføres også initiativer til offensiv global markedsføring af Danmark.

FTF vurdering

Satsningen på innovation i globaliseringsaftalen er grundlæggende rigtig, men økonomisk set er der ikke tale om en nævneværdig styrkelse af området i forhold til det, der har været forudsat helt tilbage fra globaliseringspuljens start i 2006. Til gengæld er fokus for innovationsindsatsen ændret til særligt det grønne område og velfærdsydelser. Det er positivt nok med en fokusering af indsatsen, da både klimaændringerne og presset på velfærden er store udfordringer, som samtidig rummer et vækst- og eksportpotentiale for Danmark.

Innovationsindsatsen er også gjort mere specifik virksomhedsrettet gennem den nyoprettede fond. FTF  mener, at innovation også bør rettes mod den offentlige sektor, da effektive og fornyende offentlige institutioner er en vigtig del af Danmarks konkurrenceevne. Det er fx beklageligt, at der endnu ikke er prioriteret ressourcer til den strategi for offentlig innovation, som parterne bag trepartsaftalen udarbejdede sidste år sammen med Rådet for Teknologi og Innovation.

I 2007-2009 har der under globaliseringspuljen været et program for brugerdreven innovation, der for få måneder siden fik en positiv evaluering. Programmet har resulteret i nye produkter og services, de deltagende medarbejderes innovationskompetencer er blevet styrket, og der har i mange projekter været offentlig-privat samarbejde. Med den nye aftale nedlægges programmet tilsyneladende i sin nuværende form, hvilket er uforståeligt i lyset af de gode resultater. Brugere anses også for at være den altafgørende drivkraft for innovation iflg. helt ny OECD-rapport fra FORA. Under den nye fond vil der dog iflg. den kortfattede aftaletekst stadig være en vis satsning på brugerdreven innovation, så det er vigtigt, at de hidtidige erfaringer føres med videre – herunder også et fokus medarbejderdreven innovation, som er tæt beslægtet med brugerdreven innovation.

Endvidere er det positivt, at satsningen på kultur- og oplevelsesøkonomi videreføres. Akkurat som grøn vækst og velfærdsteknologi er det et område, hvor Danmark har en klar international styrkeposition, der er vigtig at bevare og udbygge.

Det er også positivt at styrke forbrug.dk, som er en ikke-kommerciel forbrugerportal i regi af Forbrugerstyrelsen. Endelig vil det være fornuftigt, hvis Udbudsportalen og Udbudsrådet formår at fremme offentlig-privat samarbejde om innovation OPI  – herunder hvilke barrierer, der gør sig gældende. Aftaleteksten er meget kortfattet herom, men det er vigtigt med fokus på reelle udviklingssamarbejder mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Om de mere traditionelle leverandør-aftager-forhold (fx udliciteringer) er der derimod mere brug for bedre viden om de reelle effekter for økonomi, kvalitet og medarbejdere.