Professionshøjskolerne og den regionale uddannelsesdækning

Uddannelse skal sikres i yderområder. Regeringens udspil ”Danmark i balance” peger på nogle indsatser, der kan fremme dette, og REP-rådet har desuden givet undervisningsministeren nogle anbefalinger om den regionale uddannelsesdækning. Endelig har professionshøjskolerne selv udarbejdet strategier for, hvordan de løfter opgaven. Notatet gennemgår de forskellige initiativer og strategier.

Notatet gennemgår de enkelte initiativer og enkelte fællestræk i professionshøjskolernes strategier. FTF mener, at hensynet til uddannelsernes kvalitet må gå forud for ønsket om regional uddannelsesdækning, og at ressourceknaphed i sig selv udgør det største problem i forhold til at sikre regional spredning af uddannelserne.

Danmark i balance i en global verden
Regeringens udspil fra september 2010 indeholder beskrivelse af en række indsatser for at skabe bedre muligheder for videregående uddannelse i yderområder. Det fremgår af udspillet, at forskellen mellem andelen af unge med en videregående uddannelse i yderområderne og i resten af landet bliver stadig større.

Regeringen lægger vægt på, at der er gode og attraktive uddannelsestilbud til de unge, uanset for i landet de bor. Derfor er det også besluttet i forbindelse med udmøntningen af globaliseringspuljen i 2009, at hver professionshøjskole i 2010 skal udarbejde en strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning.

Det fremgår endvidere, at Undervisningsministeriet vil indgå i dialog med de enkelte professionshøjskoler om at skabe løsninger på de konkrete regionale udfordringer inden for de uddannelsesmæssige områder.

Der varsles samtidig omlægning af en del af institutionstilskuddet, så der inden for den eksisterende økonomiske ramme omfordeles midler til uddannelsesinstitutionerne med de største udfordringer i forhold til regional uddannelsesdækning. Denne omlægning er med FL 2011 gennemført, så ca. 15 mio. kr. omfordeles mellem professionshøjskolerne.

Når det drejer sig om erhvervsakademierne vil regeringen undersøge, om der også her er behov for at understøtte den regionale uddannelsesdækning med økonomiske incitamenter.

Endelig er der i genopretningsaftalen opnået enighed om at omlægge de eksisterende befordringsordninger for bl.a. studerende på videregående uddannelser, så de tilgodeser studerende med de højeste transportudgifter. Ændringerne er gennemført med lovgivning i 2010.

Anbefalinger til undervisningsministeren fra REP
Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (REP) har i efteråret 2010 drøftet de udfordringer, der knytter sig til uddannelsesinstitutionernes opfyldelse af deres forpligtelse til regional uddannelsesdækning og mulige løsninger herpå i relation til 50 pct. målsætningen. REP har i december 2010 sendt undervisningsministeren sine anbefalinger (Se bilag 2. Rådets anbefalinger for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes regionale uddannelsesdækning, 16. december 2010). Anbefalingerne indeholder i kort form indeholder følgende:

I forholdet mellem selvejende institutioner og regionale hensyn til uddannelsesdækning ligger et dilemma. Dels skal der tages hensyn til den danske tradition for lokal og regional rekruttering til uddannelserne, dels skal uddannelsesinstitutionerne være store og bæredygtige faglige miljøer af høj kvalitet og samtidig også økonomiske bæredygtige.

Man kan se en tendens til, at uddannelsesudbuddene koncentreres i universitetsbyerne, fordi mange studerende finder det mere attraktivt at studere og bosætte sig i de største byer. Selvom erhvervsakademier og professionshøjskoler opretholder udbud i en række provinsbyer er der en tendens til, at mange nye og eksisterende uddannelse også placeres i de største (universitets)byer.

For at fastholde erhvervsudvikling, arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft uden for de største er der brug for at opretholde stærke og synlige uddannelsesmiljøer også i de tyndere befolkede områder.

Placeringen af uddannelser skal efter rådets opfattelse tage hensyn til følgende præmisser

·         Alle uddannelser skal opfylde de givne krav til faglige kvalitet

·         Udbuddet af uddannelser skal matche aftagernes fremtidige behov for uddannet arbejdskraft.

·         Uddannelsesdækningen skal have en stærk økonomisk ressourcebasis, som kan sikre et ”konjunkturresistent uddannelsesudbud”.

·         Der skal være et alsidigt udbud af fagligt bæredygtige uddannelser tilgængeligt for alle uddannelsessøgende, også i geografiske udkantsområder.

REP beskriver herefter rammerne for sit videre arbejde som ønsket om

·         fagligt bæredygtige og ressourcestærke erhvervs- og professionsrettede uddannelsesmiljøer med flerfaglig synergi og udbud af offentligt og/eller privatrettede uddannelser overalt i landet (store uddannelser) eller koncentreret hos færre udbydere (små uddannelser).

·         At sikre dækningen af efter- og videreuddannelsesbehovet ved øget brug af nye tilrettelæggelsesformer

·         At øge uddannelsesinstitutionernes indflydelse på den regionale erhvervsudvikling i samspil med det lokale og regionale erhvervsliv og med fokus på erhvervsakademier og professionshøjskoler som regionale vidensinstitutioner.

Professionshøjskolernes opgave
Den enkelte professionshøjskole skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil i den region (eller del af region), hvor højskolen hører hjemme. Det indebærer, at højskolen skal tage stilling til, hvordan et samlet udbud i en region sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs og lokalsamfunds behov.

Samtidig er det en forpligtelse for den enkelte højskole at bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder (En nærmere beskrivelse af de lovgivningsmæssige rammer fremgår af Undervisningsministeriets notat til Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (bilag 3)).

Undervisningsministeriet har på det grundlag bedt hver enkelt højskole om at udarbejde en strategi for opfyldelse af den regionale forpligtelse. Strategierne kommer til at udgøre et supplement til udviklingskontrakten mellem den enkelte institution og ministeriet. Strategierne skal adressere følgende tre områder

·         Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv.

·         Uddannelsesdækning inden for hele regionen.

·         Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder.

Højskolerne har sendt deres strategier til Undervisningsministeriet i efteråret 2010. Der foreligger endnu ikke en konkret tilbagemelding fra ministeriets side, men planen er efter det oplyste at drøfte strategierne med hver enkelt højskole. Arbejdet skal ses som et led i det videre nationale strategiske arbejde for regional uddannelsesdækning, regional udvikling og en højere frekvens af unge med videregående uddannelse.

Fællestræk i højskolernes strategier
Højskolernes strategipapirer er vidt forskellige i form, omfang og indhold. Der er også mange fællestræk, nogle af disse beskrives nærmere her:

Vejledning og brobygning fra ungdomsuddannelserne
Et tættere samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og professionshøjskolerne er et generelt tema i strategierne. Det kan dreje sig om kampagner rettet mod studievalg, deltagelse i uddannelsesmesser, brug af brobygningskonsulenter, ”erhvervspraktik”, forkurser og meget andet. Formålet er dels at få en direkte kontakt til de potentielle studerende, dels at kvalificere den vejledning, som studievalg giver de unge.

Undervisningens tilrettelæggelse
Øget anvendelse af digitale undervisningsformer og digitale undervisnings- og vejledningsformer er et gennemgående træk i strategierne. Fokus ligger i høj grad på efter- og videreuddannelsesområdet, men også grunduddannelserne planlægges udbudt som e-learning i større eller mindre omfang.

Digitale undervisningsformer dækker over mange forskellige variationer: det kan være virtuelle læringsrum, som understøtter praktikken, det kan være blended learning, hvor kortere fremmøde kombineres med e-learning og opgaveløsning. Og det kan være yderligere variationer over dette tema, hvor forholdet mellem tilstedeværelsesundervisning, e-learning og projekter og praktik varierer.

Samtidig arbejder nogle højskoler også med en omlægning af undervisningen fra daglig undervisning til undervisning koncentreret på færre af ugens dage. Nogle institutioner fremhæver også job/uddannelse som bidrag til et mere differentieret udbud.

Campusdannelse
Institutionerne har alle truffet beslutninger om campusdannelse som en del af deres udbudsorganisering. Begrebet campus har dog forskellig betydning og fysisk form – fra den traditionelle campus hvor flere uddannelser deler undervisningsfaciliteter og i et vist omfang undervisere, til gruppering af uddannelsesudbud i forskellige bygninger i samme by eller evt. inden for et begrænset geografisk område.

Campus-strategierne indgår på forskellig måde som en del af institutionernes langsigtede strategier for udbudsplacering (hvor i regionen ønsker man at have udbud) og for organisering af bygningerne. Fælles er dog en ambition om er et fremtidigt udbud, hvor flere uddannelser deler undervisningsfaciliteter mv. og har mulighed for at opbygge et stærkere fagligt og socialt uddannelsesmiljø og udgøre driftsmæssigt rentable enheder, der samtidig er attraktive set med de studerendes øjne.

Fælles er også, at det er økonomien, der udgør den væsentlige begrænsning for campusdannelse. Det er dyrt at bygge nyt eller ombygge eksisterende bygninger, og det er svært at afhænde eksisterende bygninger på grund af den nuværende økonomiske situation. Det betyder, at nogle byggeplaner må opgives eller sættes i bero.

Praktikpladser
Nogle strategier indeholder bemærkninger om praktikpladssituationen. Det ser ud til, at det opleves som en begrænsning for uddannelsesvolumen, at arbejdsgiverne er tilbageholdende med at stille praktikpladser til rådighed i det omfang, der matcher søgningen.

Samarbejdsaftaler / partnerskabsaftaler
Samtlige strategier indeholder elementer, der drejer sig om øget formaliseret samarbejde gennem forskellige former for samarbejdsaftaler/partnerskabsaftaler og lignende. Det drejer sig om samarbejde med kommuner og region, samarbejde med virksomheder, med andre uddannelsesinstitutioner (fx erhvervsakademier) og med universiteter/forskningsintitutioner.

Dette afspejler i høj grad også indholdet i de enkelte institutioners udviklingskontrakter med Undervisningsministeriet. For erhvervsakademisektoren afspejler det endvidere de lovkrav, der er opstillet til partnerskabsaftaler som forudsætning for akademiernes udbud af professionsbacheloruddannelser.

Det er væsentligt og positivt at højskolerne har et øget samarbejde med bl.a. aftagerne, og lægger vægt på den konkrete efterspørgsel efter kompetencer, viden mv. sådan at de uddannelsestilbud der udvikles, har den størst mulige relevans. Det samme gælder relevansen af udviklingsprojekter.

Men en mere udstrakt brug af bilaterale samarbejdsaftaler mv. indebærer samtidig en risiko for at andre interessenter bliver holdt uden for indflydelse, og for, at tilbud bliver meget specifikt målrettede. Udfordringen bliver at sikre en passende balance i forholdet mellem det specifikt målrettede og det generelt anvendelige.

Eksempel: En professionshøjskole udvikler i samarbejde med kommune x sine generelle efteruddannelsestilbud med særlig fokus på medarbejdere i konkrete institutioner i kommune x. Det betyder, at disse efteruddannelsestilbud ikke på samme måde opleves som åbne og attraktive for personer, som ikke arbejder i kommune x.

Det vil sige at medarbejdere i mindre virksomheder eller personer der deltager i efter- og videreuddannelse på eget initiativ, kan have svært ved at finde reelt åbne uddannelsestilbud. Det kan også betyde, at institutionens uddannelsesudvalg, som varetager bredere uddannelsesinteresser, ikke involveres i udviklingen, og at der er risiko for, at det generelle svækkes til fordel for det specifikt målrettede.

Det er en udvikling, som kan stille de faglige organisationer i en svagere position, når det drejer sig om at varetage medlemmernes interesser på uddannelsesområdet. Der er dog også eksempler på, at professionshøjskoler målrettet inddrager de faglige organisationer i fx udvikling af efter- og videreuddannelsesområdet.

Engagement i regionale vækstfora
Der lægges generelt vægt på at markere professionshøjskolerne som regionale aktører når det drejer sig om udvikling, vækst og uddannelse. For nogle professionshøjskoler drejer det sig om at få plads i Vækstforum og / eller at få del i de midler, som Vækstforum fordeler til strategiske indsatser med et uddannelsesperspektiv.

Professionshøjskolerne har opmærksomheden på det regionale vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og blik for, at deres projekter knytter an hertil. Institutionerne søger indflydelse gennem plads i bestyrelser mv. der har fokus på regional vækst og understøtter koblingen mellem uddannelse og erhverv, og gennem indgåelse af partnerskabs- og samarbejdsaftaler.

FTF vurdering
FTF mener, at bred regional uddannelsesdækning er en væsentlig forudsætning for at opretholde velfærdstilbud i yderområder og sikre rammebetingelserne for regional vækst.

Regional uddannelsesdækning giver mulighed for videregående uddannelse også til de unge og voksne, der enten ikke kan eller ikke ønsker at flytte til de store uddannelsesbyer, og er dermed også betydningsfuld i forhold til målet om, at 50 pct. gennemfører videregående uddannelse.

Når det drejer sig om udbud af efter- og videreuddannelse på videregående niveau er det tilsvarende vigtigt, at der er en bred geografisk spredning.

Den kvalitative udfordring
Den geografiske spredning må dog ikke opretholdes på bekostning af kvalitet i uddannelsestilbuddet. Et uddannelsessted kan blive for lille til at have et tilstrækkeligt fagligt og socialt uddannelsesmiljø.

FTF mener, at hensynet til kvaliteten til enhver tid må gå forud for andre hensyn, men er positiv overfor tanken om at udvikling af undervisnings- og tilrettelæggelsesformer, som kan gøre uddannelserne mere tilgængelige. Det er dog væsentligt at grunduddannelser som hovedregel tilrettelægges som tilstedeværelsesundervisning, der giver den studerende mulighed for at indgå i et fagligt og socialt stimulerende undervisningsmiljø. Men det er fint, hvis de studerende har en valgmulighed, så de kan gennemføre moduler af uddannelsen som e-learning eller blended learning.

Når det drejer sig om efter- og videreuddannelse kan e-learning og blended learning være helt relevante tilrettelæggelsesformer, som giver mulighed for faglig kompetenceudvikling, også for de studerende, der har endog meget langt til uddannelsesstedet. Det vil også give større sikkerhed for, at den enkelte studerende kan gennemføre de moduler, pågældende ønsker, frem for de moduler, som uddannelsesstedet udbyder på et givet tidspunkt.

FTF mener, at den øgede brug af elearning, blended learning og andre tilrettelæggelsesformer bør drøftes nærmere, herunder specielt hvilke konsekvenser tilrettelæggelsen har for gennemførelse og resultater af undervisningen.

Den økonomiske udfordring
Opretholdelse af uddannelsessteder i yderområder eller af ”små” uddannelser kan være en økonomisk udfordring for den enkelte uddannelsesinstitution. Det var også en del af begrundelsen for at oprette de større institutioner, og det indgår i forarbejderne til lov om professionshøjskoler, at ” En række af de små faglige miljøer i udkantsområder har svært ved at fastholde søgning og kvalitet, og de har svært ved at leve op til de nye og mere krævende målsætninger. Det skaber vanskeligheder med at fastholde udbuddet af uddannelse i alle egne af landet.

Ved at skabe professionshøjskoler, der har en større kvantitativ og kvalitativ ressourcebasis, kan behovet for at varetage vigtige regionale behov tilgodeses langt bedre.”

Men institutionsstørrelsen i sig selv er ikke tilstrækkeligt til at opretholde tilbud. Den enkelte selvejende institution skal forvalte sine økonomiske ressourcer, så der kommer det bedst mulige resultat. Især i nedskæringstider bør enhver institutionsbestyrelse derfor spørge sig selv, hvilke tilbud, det giver mening at opretholde, hvis de isoleret set er underskudsgivende.

FTF mener ikke, at uddannelsessteder skal lukkes alene af økonomiske grunde, og arbejder for at institutionerne får økonomiske rammer som gør det muligt at opretholde små uddannelser og uddannelsessteder i yderområder. En omlægning af institutionstilskuddet, som der netop er gennemført med FL 2011, er ikke en løsning. Der er i stedet brug for tilførsel af nye midler.

Campusdannelse
Etablering af egentlige campus’er med bygningsfællesskab, fælles understøttende faciliteter (bibliotek, kantine), fagligt fællesskab og bedre rammer for et godt studiemiljø er en god udvikling. I de fleste tilfælde er det også en dyr løsning, i hvert fald på kortere sigt.

Hvis etablering af campus sker på bekostning af uddannelsernes økonomi – er det så acceptabelt for en kortere periode, forudsat at gevinsten på lidt længere sigt er et meget rigere fagligt og socialt studiemiljø?

Som udgangspunkt er svaret nej. Men FTF mener at der bør være rammer som gør det muligt at investere målrettet i etablering af campus, samtidig med, at enkeltstående uddannelsessteder i yderområder opretholdes, hvis det faglige niveau er på højde med øvrige uddannelser.

Der er brug for debat om den fysiske placering af uddannelserne.

Højskolernes strategier

De enkelte strategiers indhold er kort omtalt nedenfor i bilag 1. Som nævnt følger strategierne ikke en fast skabelon og er meget forskellige i deres struktur, og de punkter, der indgår i resumeet, er derfor udvalgt ud fra et vurdering af væsentlighed. Strategierne i deres helhed kan læses her:

UC Capital og UC Metropol

UC Lillebælt

UC Via

UC Nord

UC sjælland

UC Syddanmark

Bilag 1

De enkelte strategier

Region Hovedstaden
Professionshøjskolerne Metropol og UCC har valgt at udarbejde strategien i fællesskab for at markere, at det kræver en fælles indsats at styrke uddannelsesdækningen i regionen, ikke institutionelle grænsedragninger. Endvidere ser de to institutioner sig ikke alene som regionale, men også som nationale aktører inden for en række fagområder, og har ambitioner om at udvikle sektoren for praksisnære, professionsrettede videregående uddannelser baseret op anvendt forskning. Institutionerne ser store ligheder mellem de nationale og de regionale udfordringer.

Strategien skal

·         styrke uddannelsesmarkedet i Region Hovedstaden gennem fælles koordinering og profilering af uddannelsestilbud,

·         adressere udfordringer ift. samarbejde med aftagere om samspillet mellem teori og praksis,

·         fremme samarbejdet med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler i regionen for at sikre uddannelsesudbud baseret på videndeling, kvalitet og gennemsigtighed samt

·         være løftestang for udvidet samarbejde på andre områder.

Den fælles strategi har tre overordnede målsætninger:

1. Uddannelsesdækning i hele Region Hovedstaden
 Heri indgår bl.a. at langsigtede campusstrategier koordineres mellem de to højskoler, for at forbedre ressourceudnyttelsen og styrke uddannelsesmiljøerne. Det indebærer også, at én højskole efter aftale kan udbyde en uddannelse på den anden højskoles uddannelsessted, eksempelvis udbud af Metropols socialrådgiveruddannelse på UCC’s campus i Nordsjælland. Og det indebærer en indsats for etablering af en egentlig Campus Bornholm, som også vil omfatte ungdomsuddannelsesniveauet.

Samtidig skal højskolerne koordinere og udvikle uddannelsesdækning på de områder, hvor der er parallel og beslægtede uddannelser, bl.a. gennem partnerskaber med erhvervsakademierne i regionen.

Strategien indebærer også mere fleksible uddannelser og uddannelsessteder gennem netbaserede udbud af uddannelse, fleksibel anvendelse af underviserressourcer og understøttelse af de studerendes mobilitet. Parterne vil samarbejde om e-læring med henblik på at øge brugen af it i uddannelserne.

2. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv
Der er behov for at uddanne langt flere for at dække efterspørgslen inden for en række velfærdsområder. Samtidig skal højskolernes uddannelser bidrage til kompetenceløft i regionen.

Indsatsområderne er øget samarbejde og gensidigt forpligtende partnerskabsaftaler med aftagerne, bl.a. inden for praktikområdet og en tættere kobling mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske del, samt styrket brobygning mellem ungdomsuddannelser og professionshøjskoler.

Endvidere satses der på at udvikle et solidt vidensfundament for professionerne gennem stærke partnerskaber med universiteter, forskningsinstitutioner samt offentlige og private aktører i og uden for regionen. Samarbejdet skal både vedrøre forskning, efter- og videreuddannelse samt udvikling af professionsmasteruddannelser.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder
De to højskoler understøtter, at regional vækst og innovation udvikles og udfordres i samspillet mellem private og offentlige aktører. De lægger vægt på, at velfærdsuddannelserne profileres som en forudsætning for vækst, fordi en velfungerende offentlig sektor er et afgørende konkurrenceparameter for virksomheder.

Der satses på at synliggøre højskolerne i relevante råd og fora for vækst og kompetenceudvikling i den offentlige og private sektor og vil arbejde for at få del i Vækstforums midler til strategiske indsatser i erhvervsudviklingsstrategien.

Der satses endvidere på at styrke samarbejdet med regionens erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler og på at styrke koblingen mellem professionernes fagområder. Samspillet på tværs af fag og professioner skal være med til at øge innovationen, bl.a. inden for velfærdsområdet. Det styrkes bl.a. gennem tværfaglige moduler.

Region Sjælland

UCSJ tager afsæt i højskolens samarbejdsaftale med Region Sjælland, som i kort form har følgende formål:

·         At øge uddannelsesniveauet i Region Sjælland og medvirke til, at målsætning om, at 50% af en ungdomsårgang gennemfører videregående uddannelse, indfries

·         At sikre og udvikle eksisterende uddannelsesudbud med henblik på at tiltrække nye målgrupper, etablere nye uddannelser samt udvikle uddannelser i samarbejde mellem praktik/arbejdsplads og uddannelsessted

·         At udvikle vækstpotentialet for efter- og videreuddannelse

·         At udvikle tværgående og flerfaglige studiemiljøer, herunder kontinuerligt arbejde med udvikling af attraktive praktikpladser.

Til samarbejdsaftalen er knyttet en række arbejdsgrupper, som følger op på de enkelte indsatsområder, og dermed udgør en del af strategiarbejdet vedr. regional uddannelsesdækning.

Af strategipapiret fremgår bl.a. følgende

1. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv
Der er behov for at styrke det teknisk-merkantile område for at nå 50 pct. – målsætningen, og UCSJ satser på samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København for at løfte uddannelsesniveauet. Specifikt for det merkantile område er partnerskabsaftalen med Erhvervsakademi Sjælland, hvor der tages initiativ til drøftelse af bl.a. fælles forsknings- og udviklingsafdeling og fælles kvalitetsbenchmark.

Der skal være attraktive uddannelser for mandlige studerende. Et øget fokus på tekniske og merkantile uddannelser kan imødekomme dette.

Omlægning af opgavevaretagelsen inden for sundhedsområdet har konsekvenser for kompetencebehov og –profiler.

UCSJ har kontakt med de aftagende professioner og erhverv om udvikling af eksisterende og nye uddannelser bl.a. gennem bestyrelsens sammensætning og de 8 uddannelsesudvalg, og har systematiseret samarbejdet mellem direktion, bestyrelse og uddannelsesudvalg gennem fast mødeaktivitet. UCSJ er samtidig i gang med at ajourføre UCJS’s politik for aftagerinddragelse.

UCSJ har indgået en lang række samarbejds- og partnerskabsaftaler med region og kommuner samt med andre uddannelsesinstitutioner og organisationer med det formål at opnå de uddannelses-, udviklings- og beskæftigelsesmæssige mål. Endvidere er UCSJ bredt repræsenteret i bestyrelser, råd og samarbejdsorganer og har en plads i Vækstforum.

2. Uddannelsesdækning inden for hele regionen
Undervisningen på de ordinære uddannelser på UCSJ finder sted på de 4 campusser. Der er ikke planer om at oprette nye uddannelsessteder, men der arbejdes på at etablere 5 mindre uddannelsesfaciliteter i udgangsområder, hvor der kan gennemføres undervisning inden for flere fagområder inden for efter- og videreuddannelse.

Som supplement udbydes en række uddannelser som e-læring, og målet er, at alle grunduddannelser fra efteråret 2011 kan læses som e-læring, for at sikre, at befolkningen i yderområder har let adgang til videregående uddannelse. UCSJ er deltager/sekretariat for ELYK-projektet (E-læring, Yderområder og Kompetence-udvikling). UCSJ satser også på blended learning, hvor kortere fremmøde kombineres med e-learning og opgaveløsning.

Endelig placeres skolebaseret læreruddannelse to steder uden for de fire campusser.

En særlig udfordring knytter sig til at skaffe det nødvendige antal praktikpladser.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder
UCSJ indgår i en række forsknings- og udviklingssamarbejder mellem universiteter, professionsuddannelser, region, kommuner og virksomheder.

I hver campus satses på at skabe sammenhæng mellem de studerendes bachelorprojekter, undervisernes lokale udviklingsprojekter og region, kommuner og virksomheder.

UCSJ har plads i Vækstforum og deltager i konsortiet for uddannelsesudvikling i Region Sjælland og søger i øvrigt målrettet midler til deltagelse i projekter.

Region Syddanmark

UC Lillebælt

UCL lægger vægt på at opgaverne i tilknytning til den regionale uddannelsesdækning varetages i samarbejde med væsentlige interessenter i regionen, især regionens kommuner og Region Syddanmark, og at forpligtelserne løftes i et tæt samarbejde med UC Syddanmark (UC Syd).

Samarbejdet med UC Syd skal bl.a. udmøntes i en fælles partnerskabsaftale mellem regionen og UCL og UC Syd. Aftalen indgås omkring årsskiftet 2010/2011.

Når det drejer sig om UCL’s deltagelse i strategisk vækst og udviklingsarbejde  skal dette også ske i et tæt samarbejde med UC Syd, bl.a. for at styrke kompetencerne på disse indsatsområder og gennem fælles bidrag til arbejdet i Vækstforum og andre fora af betydning for regionens vækst og udvikling.

1. Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen
Regionens uddannelsesniveau forventes ud fra prognosemodellen at ligge noget fra målet om, at 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse, og at 50 pct. skal have en videregående uddannelse, og udfordringen ligger især i forhold til drengenes uddannelsesmønster.

Regionens to professionshøjskoler vil i fællesskab styrke samarbejdet med regionen om en indsats for at hæve andelen der gennemfører uddannelse, jf. også Syddansk Uddannelsesaftale og den kommende partnerskabsaftale, som skal sætte mål og handlingsplaner for at højne uddannelsesniveau og især drengenes uddannelsesniveau.

UCL vil samarbejde med UC Syd om øget rekruttering til uddannelser, som begge højskoler udbyder, specielt for så vidt angår læreruddannelsen. UCL vil endvidere drøfte en fornyet partnerskabsaftale med Erhvervsakademiet Lillebælt med henblik på samarbejde om udvikling og udbud af uddannelser og uddannelsesaktiviteter samt om udviklingsaktiviteter inden for bl.a. innovation.

UCL vil i samarbejde med UC Syd sikre, at der er de nødvendige regionale udbud af uddannelse samt drøfte behovet for nye uddannelser. Dette sker også i samarbejde med erhvervsakademierne i regionen samt em Syddansk Universitet.

Samarbejdet mellem de to højskoler vil bl.a. omfatte en fælles strategi for netbaserede uddannelser, der gør det muligt at uddanne sig uafhængigt af tid og sted. Her skal man bl.a. se på, hvordan en sådan model kan anvendes i forhold til alle uddannelser med henblik på at fastholde og udvikle uddannelser, som også i dag i vid udstrækning er bredt regionalt forankret. Strategien for mere fleksible it-uddannelser forventes at være i drift i løbet af 2011.

Der satses på 3 campusdannelser med uddannelsesudbud i Vejle/Jelling, Odense og Svendborg.

2. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv
Beskæftigelsesregion Syddanmark har i analyserapport 2011 peget på, at der frem mod 2019 vil være en mangel på knap 30.000 personer med videregående uddannelse i regionen. De to højskoler vil på det grundlag sammen med regionen analysere behovet for den fremtidige arbejdskraft nærmere og lægge strategier for at undgå, at der bliver betydelige arbejdskraftmangel inden for centrale velfærdsområder, hvor der i de kommende år er stor afvandring til pension

UCL vil endvidere styrke indsatsen for udvikling af nye uddannelser inden for vækstområder eller i forbindelse med nye kompetencebehov og specialer som følge af opgaveflytning. Det vil ske i et styrke samarbejde med interessenterne.

Fortsat kompetenceudvikling er et indsatsområde for at sikre, at nyeste viden er tilgængelig. Det vil ske i samarbejde med kommuner og region, og med særlig fokus på nye teknologier.

Også samarbejdet om praktikken vil være et indsatsområde fremadrettet, bl.a. også for at sikre det nødvendige antal praktikpladser.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder
Højskolerne i regionen ønsker en systematisk tilgang til udfordringerne på regionalt niveau og at fremme at synet på viden- og uddannelsesinstitutioner ikke blot er en del af gode rammebetingelser og underleverandører til arbejdsmarkedet, men også er ”samudviklere”, der kan understøtte forløb, hvor individuel kompetenceudvikling bliver til organisatorisk læring og udvikling.

Derfor retter indsatserne mod i fællesskab med region og kommuner bl.a. at udvikle innovationsevnen med henblik på egne og fælles ydelser og opgaveløsninger, at understøtte innovation og forandring ved at omsætte nyeste viden til praksis og ved at dele viden fra god praksis og omsætte denne viden til ny praksis.

UC Syd

UC Syd og UC Lillebælt samarbejder om opfyldelse af målsætningerne for uddannelsesområdet indfries, også i Region Syddanmark. Og de to professionshøjskoler varetager hver for sig opgaven inden for eget dækningsområde.

1. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv
Region Syddanmark står over for den udfordring, at regionen har flere faglærte og færre personer med videregående uddannelser end resten af Danmark. Men beskæftigelsesstrukturen er under forandring med en tilbagegang for fremstillingserhverv, og fremgang for bl.a. administration, undervisning og sundhed. Endvidere er der en demografisk udvikling med et stærkt stigende antal borgere over 66 år, noget som medfører stigende efterspørgsel efter offentlige serviceydelser.

Et væsentligt formål med at fremrykke fusionen mellem UC Syd og UC Vest har været at sikre et samlet og koordineret uddannelsesudbud af professionsuddannelser i Syddanmark. Fusionen har bl.a. betydet, at det er muligt at udbyde både socialrådgiveruddannelsen og fysioterapeutuddannelsen to steder inden for højskolens dækningsområde.

På baggrund af regionale arbejdsmarkedsundersøgelser vurderes, at UC Syd vil kunne uddanne den arbejdskraft, der efterspørges i de kommende år, men det er tvivlsomt, om forsyningen af den nødvendige arbejdskraft er tilstrækkelig i et længere tidsperspektiv. På længere sigt er det især på områderne offentlig administration, undervisning og sundhed, der kan forventes mangel på arbejdskraft med videregående uddannelse.

UC Syd og UC Lillebælt vil i et samarbejde med Region Syddanmark og kommunerne i regionen få etableret analysegrundlag og dokumentation af behovet for den fremtidige arbejdskraft og udarbejde strategier om dækning af arbejdskraftbehovet.

2. Uddannelsesniveau og -dækning inden for regionen
UC Syd ser det som sin opgave at sikre dels at uddanne den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft, men også at sørge for, at regionens unge har et reelt uddannelsesvalg inden for et geografisk begrænset område, og at flere uddanner sig. Det forudsætter at UC Syd kan

- Fastholde og udvikle atraktive studiemiljøer på alle uddannelsessteder, herunder sammenhæng på tværs af uddannelser i professionshøjskolen og på tværs af uddannelsessteder.
- Fastholde faglig kvalitet i uddannelserne uanset hvor de udbydes
- Øge fleksibilitet i uddannelsesudbuddet, bl.a. teknologibasering (netbaseret undervisning)
- Udvikle modeller for mere differentierede undervisningsformer, herunder vejledning både fysisk og virtuelt.

UC Syd vil samarbejde med UCL om rekruttering til de uddannelser, som begge professionshøjskoler udbyder, og vil i øvrigt fortsat deltage i en række rekrutteringskampagner for at øge søgningen til uddannelserne.

Bestræbelserne på at flere unge gennemfører uddannelse udmøntes også gennem Syddansk Uddannelsesaftale. UC Syd har sammen med UCL og regionen en særlig fokus på, at fremme deltagelse, specielt mænds deltagelse i videregående uddannelse.

Det er i den sammenhæng væsentligt, at uddannelsesmulighederne er synlige for målgrupperne gennem en målrettet kommunikation.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder
Både UC Syd og UC Lillebælt ønsker at viden- og uddannelsesinstitutionerne ses som mere end del af rammebetingelserne for regional vækst og ”leverandører” til arbejdsmarkedet. De ønsker at indgå udviklingsprojekter, bl.a. gennem forløb hvor individuel kompetenceudvikling omsættes til organisatorisk læring og organisationsudvikling.

UC Syd har et bredt udbud af efter- og videreuddannelse på diplomniveau og søger at udvide udbuddet. Endvidere tilbyder UC Syd på to udbudssteder også arbejdsmarkedsuddannelser. Endvidere udbydes særligt designede uddannelsestilbud og beskæftigelsesprojekter, også i ”yderområderne” i regionen, ligesom UC Syd deltager i tværgående projekter som fx E-LYK.

Der samarbejdes mellem IBC og UC Syd, så de to uddannelsesinstitutioner tilsammen udbyder lederuddannelser på alle niveauer, og UC Syd vil yderligere koordinere efteruddannelsesarbejdet yderligere.

Der samarbejdes med kommuner og region om udbuddet og om i fællesskab at udvikle innovationskapaciteten med henblik på egne og fælles ydelser og opgaveløsninger samt understøttelse af innovations- og forandringsprocesser ved at omsætte ny viden til relevant kontekst.

Region Midtjylland

UC Via
VIA’s strategi baserer sig på konstruktivt samarbejde og løbende dialog med kommuner, region og erhvervslivet, bl.a. gennem uddannelsesudvalg, partnerskabsaftaler og aftaler om fælles udviklingsprojekter.

Strategien baserer sig på Århus som den uddannelsesmæssige hovedby i regionen samt stærke tværfaglige campusmiljøer i udvalgte byer i regionen. Det forudsættes endvidere, at de politiske aftaler bag professionshøjskoler og akademier realiseres, sådan at Ingeniørhøjskolen i Århus senest i 2014 fusioneres med VIA og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af erhvervsakademier i regionen, i 2015 overgår til VIA.

Indfrielsen af målene skal ruste VIA til at etablere sig som et egentligt professionsuniversitt med fokus på professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse og professions- og erhvervsrettet forskning.

VIA har besluttet en campus-strategi, som handler om at skabe flerfaglige studiemiljøer og samle udbuddet i campus under hensyntagen til geografisk dækning af uddannelsesudbuddet i regionen. En campus er flerfaglig, og der er både grunduddannelser (mindst tre forskellige) og efter- og videreuddannelser på campus samt de nødvendige servicefunktioner. Der stilles også krav om et vist volumen, for at dette kan lade sig gøre – angivet som mindst 1000 studerende.

Det indebærer, at der skal være balance mellem følgende hensyn: Den regionale dækning, dannelsen af flerfaglige studiemiljøer, opnåelse af driftsmæssige rationaler og kvalitet i den enkelte uddannelse.

VIA stiler mod at have 7 campusbyer og herud over 3 monofaglige udbudssteder, så længe disse lever op til bestyrelsens kvalitetskrav.

1. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv
VIA har i udmøntningen af institutionsgrundlaget opstillet strategiske mål for VIA, som indebærer bl.a. indgåelse af partnerskabsaftaler og systematisk opfølgning på og evaluering af partnerskabsaftaler. Endvidere er der opstillet mål for akkreditering af nye uddannelser.

Endvidere har VIA opstillet krav til dimittendbeskæftigelsen, til aftagervurderinger, arbejdsmarkedsanalyser samt til udbud og samarbejde med erhvervsakademier.

2. Uddannelsesdækning inden for hele regionen
VIA har på forskellig vis lagt strategier, bl.a. for campusdannelser, som har fokus på uddannelsesdækningen inden for hele regionen. I udmøntningen af institutionsgrundlaget er endvidere opstillet strategiske mål for udvikling af studie- og læringsmiljøer rettet mod eksisterend og potentielle målgrupper af studerende og for ressourcebevidst og fleksibel opgaveløsning. Fokus er på at skabe værdi for VIA’s studerende, aftagere og øvrige interessenter.

Konkret betyder dette bl.a. øget anvendelse af teknologi i undervisningen og mere fleksible former for undervisningstilrettelæggelse.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder
VIA har opstillet strategiske mål og konkrete indikatorer i forhold til de primære interessenters kendskab til VIA’s forsknings- og udviklingsarbejde. Det betyder bl.a. også opmærksomhed om det udbytte, som offentlige og private virksomheder har af samarbejdet med VIA om forsknings- og udviklingsarbejde.

Endvidere har VIA fastsat mål for antallet af forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres i samarbejde med erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og universiteter mv. og tilsvarende mål for forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med kommuner, region og virksomheder mv.

Region Nordjylland

UCN
UCN’s strategi for regional uddannelsesdækning er i et vist omfang sammenfaldende med højskolens overordnede strategi. Siden UCN blev etableret om professionshøjskole har der været arbejdet ud fra tre overordnede præmisser, som også dækker virksomheden i 2010-2012, nemlig:

·         UCN søger at indfri sin forpligtelse til regional uddannelsesdækning gennem udbud i Aalborg, Hjørring og Thisted. Der arbejdes på at samle uddannelsesaktiviteterne på færre adresser for at styrke studiemiljø og –faciliteter.

·         Behovet for udbud af eksisterende uddannelser på øvrige eksisterende udbudssteder vurderes løbende. Tilsvarende gælder udvikling og placering af nye uddannelser.

·         Uddannelsesdækningen i udkantsområdet styrkes gennem udvikling af forskellige muligheder for blended learning.

UCN’s handlemuligheder bestemmes i nogen grad af grundforhold uden for UCN, nemlig fx urbanisering, udvikling i arbejdsstyrken, beskæftigelsen i regionen og andelen af unge. Strategien beskriver og forholder sig derfor til forekomsten af yderområder i højskolens dækningsområde, prognoser for fald i arbejdsstyrken og beskæftigelsen inden for regionen, afgang fra arbejdsmarkedet og efterspurgte kompetencer samt regionens rammebetingelser inden for vækst, forskning, udvikling, videndeling og samarbejde.

1. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv
Ud fra de udviklingstendenser, der forventes i regionen, vil UCN være opmærksom behovet for at justere dimensioneringen af udvalgte eksisterende uddannelser, udvikling af nye uddannelser mv. Samt på at justere og udvikle fagligt indhold og arbejdsformer i uddannelserne, med henblik på at de i endnu højere grad matcher de efterspurgte faglige og personlige kompetencer, så der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesporteføljen og  de behov og udviklingstendenser, som findes inden for det regionale arbejdsmarked, erhverv og professioner.

Det indgår i strategien at styrke dialogen med aftagerne i UCN’s uddannelsesudvalg, så udvalgene bidrager systematisk og synligt til indsamling og videreformidling af input fra offentlige og private aftagere til uddannelserne. Sammenhængen mellem behov og udbud gælder også efter- og videreuddannelserne.

Inddragelse af relevante interessenter er også i fokus ved udvikling og etablering af nye udbud, herunder samarbejdet med AAU og indsats for at få ret til høring i forbindelse med, at nabo-institutioner søger godkendelse af nye udbud.

Endvidere indgår det at fastholde og udvikle samarbejdet med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, fx gennem partnerskabsaftaler.

2. Uddannelsesdækning inden for hele regionen
UCN udbyder både PB og akademiuddannelser og har udbud i 3 byer samt tilbud om fjern-undervisning og blended learning. Der arbejdes på at bevare udbud i de tre byer, men at samle uddannelsesaktiviteterne på færre adresser for at styrke studiemiljø og –faciliteter.

Uddannelsesdækningen i udkantsområder søges yderligere styrket gennem udvikling af forskellige former for blended learning og andre fleksible tilrettelæggelsesformer.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder
UCN vil styrke sit bidrag til regional vækst, innovation og kompetenceudvikling gennem formalisering af samarbejdet med centrale aktører. Det omfatter øget omfang af forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde fx forskningsinstitutioner, kommuner, regioner, vækstfora og private virksomheder. Det omfatter også partnerskabsaftale med regionen om den regionale udvikling og tilsvarende partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Vækstforum og de nordjyske kommuner m.fl.

En særlig satsning drejer sig om udvikling, implementering, tilpasning og anvendelse (herunder kompetenceudvikling) af velfærdsteknologi.

Rådets anbefalinger for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes regionale uddannelsesdækning

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning