Politisk aftale om SU-reform 2013

[ Notat ]

Regeringen og de borgerlige partier har indgået en aftale om en ændring af SU-systemet. Aftalen forbedrer de offentlige finanser med 2,2 mia.kr. i 2020. Provenuet medgår til en styrkelse af den danske konkurrenceevne. Nogle af SU-forslagene kan medføre at unge gennemfører uddannelserne hurtigere, andre af forslagene er mere problematiske m.h.t. at opfylde dette formål.

| 19.04.13 15:11

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance har den 18. april indgået en aftale om en ændring af SU-systemet. Målsætningen er en reform, der målretter SU og bringer de studerende hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet.

Det fremgår, at aftalen vil forbedre de offentlige finanser i 2020 med 2,2 mia.kr. Det er aftalt, at råderummet anvendes til, at styrke dansk økonomi og Danmarks konkurrenceevne.

Elementerne følger i høj grad regeringens forslag til SU-reform fra februar med enkelte tilføjelser. Aftalen omfatter ti initiativer til reform og målretning af SU-systemet, heraf er de 4 nye i forhold til regeringens oprindelige udspil. Der er også en række initiativer til bedre rammer for en aktiv studiegennemførelse.

Initiativer til reform og målretning af SU-systemet

1.    SU i normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelser mere end 2 år efter adgangsgivende eksamen

Ifølge aftalen kan studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen kun modtage SU på deres videregående uddannelse svarende til den normerede studietid. Der kan dog gives dispensation f.eks. ved sygdom.

Ved studieskift vil der fortsat  være op til i alt 12 måneders ekstra SU. Studerende, der starter senere får adgang til en udvidet lånemulighed ud over den kortere SU-periode. Partierne er enige om, at den nuværende 1,08 regel fastholdes.

Begrænsningen i SU træder i kraft ved sommer optaget 2014.

FTF-vurdering

FTF er grundliggende enig i målsætningen om, af flere unge skal starte tidligere på deres videregående uddannelse, og det konkrete forslag vil sandsynligvis have en vis effekt i forhold til en del unge, der i dag udskyder uddannelsesstarten til tre til fire år efter adgangsgivende eksamen.

Samtidig er der taget højde for, at SU for studieskiftere ikke bliver påvirket af ordningen. Dermed vil der fortsat være fleksible muligheder for at de studerende kan justere deres studievalg.

Det er dog problematisk, at aftalen gør det økonomisk usikkert at påbegynde en uddannelse efter en årrække på på arbejdsmarkedet. Det vil sandsynligvis betyde, at færre får en videregående uddannelse. Det er særligt et problem på de erhvervsrettede videregående uddannelser, hvor knap halvdelen af de studerende i dag starter senere end to år efter en adgangsgivende eksamen.

En del af disse uddannelser giver praktikere med arbejdsmarkedserfaring en teoretisk overbygningsuddannelse. Andre giver mulighed for videreuddannelse efter en årrække på arbejdsmarkedet.

FTF kan derfor ikke i den foreliggende form støtte denne del af aftalen. FTF er overrasket over, at 1,08 reglen bibeholdes.

2.    Øgede krav til de studerende om fremdrift på studierne på de videregående uddannelser

For at sikre, at SU kun gives til de studerende, der er studieaktive, foreslår Regeringen med virkning fra sommeren 2016, at studerende kun kan være 6 måneder forsinket før SU-udbetalingerne stoppes, og at vurderingen af studieaktivet fremover vil ske automatisk på grundlag af optjente ECTS-point. I dag kan studerende være forsinket i 12 måneder, før det får konsekvenser i forhold til SU.

Parterne er enige om, at der skal tages højde for de studieforløb med fag, der strækker sig over mere end et semester, og hvor ECTS-pointene ikke falder jævnt over studieforløbet.

Problemet med at gennemføre på normeret tid er især et problem på de lange videregående uddannelser.

FTF vurdering

Forslaget kan medføre at de studerende kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, men der er også en fare for et stigende frafald. Det er derfor afgørende, at uddannelsesinstitutionerne yderligere skærper indsatsen over for at nedbringe frafaldet på de videregående uddannelser.

3.    Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser

Flere og flere unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse. Det foreslås derfor, at det fremover kun skal være muligt at modtage SU til GSK på de såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i gang med deres videregående uddannelse. Samtidig afskaffes muligheden for ubegrænset SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelse.

Forslaget skal gælde fra sommeren 2014.

FTF vurdering

Baggrunden for at flere unge vælger at supplere deres gymnasiale uddannelse ligger bl.a. i, at gymnasiereformen har betydet, at unge gymnasieelever meget tidligt skal sammensætte fag og niveauer i deres uddannelse. Det indebærer en risiko for, at de fag, der er valgt i gymnasiet, ikke svarer til kravene på den ønskede videregående uddannelse.

Rimeligt mange studenter mangler at supplere mere end et fag for at komme ind på ønskeuddannelsen. Disse personer vil ikke kunne klare suppleringen på 3-6 ugers turbokurser, og vil derfor blive nødt til selv at finansiere dele af deres nødvendige supplering. Dette kan betyde en utilsigtet forlængelse af de unges vej til en videregående uddannelse.

4.    Højst fem ungdomsuddannelser med SU

Det foreslås at indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser. Loftet gælder også optagelse af evt. SU-lån.

Partierne er endvidere enige om, at unge, der har påbegyndt 5 ungdomsuddannelser med SU og herefter omfattes af uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet, skal kunne få dispensation til fortsat at modtage SU.

Forslaget skal gælde fra 1. januar 2015.

FTF vurdering

FTF kan støtte forslaget, men skal i øvrigt pege på, at, forslaget bør kombineres med en indsats for at undgå at unge skifter rundt på ungdomsuddannelserne med SU uden at gøre deres uddannelse færdig.

Det er FTF´s opfattelse, at problemet skal løses i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet i relation til denne udsatte gruppe, og at SU-ændringer kun i mindre grad kan skabe ændringer i denne gruppes adfærd.

FTF kan også støtte dispensationsordningen i relation til uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet.

5.    Ændret SU til hjemmeboende

Partierne foreslår, at reglerne til SU for alle hjemmeboende, der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse harmoniseres og ændres, så alle hjemmeboende studerende får et grundstipendium, der svarer til børne- og ungeydelsen til 15-17 årige.

Ud over grundstipendium ydes et forældreindkomstafhængigt SU-tillæg til hjemmeboende på op til 1.586 kr. Indtægtsgrænsen hæves samtidig fra 314.000 kr. til 335.000 kr.

Det foreslås ikke, at SU-en bliver afhængig af begge forældres indkomst – uanset om forældrene bor sammen eller ej, hvilket ellers fremgik af regeringens SU-forslag fra februar.

Forslaget skal gælde fra sommeren 2015.

FTF vurdering

FTF kan tilslutte sig, at SU reglerne bliver harmoniseret på det foreslåede niveau, så reglerne for hjemmeboende under uddannelse bliver ens uanset alder og uanset om de unge er på ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Omkostningerne for hjemmeboende under eller over 18 år er næppe væsentligt forskellig.

6.    Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021

Partierne er enige om, at  SU i perioden 2014-2021 reguleres med satsreguleringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket til 2014.

FTF vurdering

FTF kan tilslutte sig forslaget, idet der ikke er en særskilt begrundelse for, at SU reguleringen skal være højere end reguleringen af bl.a. dagpenge og kontanthjælp.

7.    Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere

Partierne er enige om at forhøje satsen for det laveste fribeløb med 1.500 kr. pr. måned  for studerende på de videregående uddannelser i 2014 og 2.500 pr. måned fra 2015. Dermed får de studerende mulighed for at tjene ekstra penge før der sker et modregningskrav i SU en.

FTF vurdering

En forhøjelse af fribeløbet bidrager næppe til at unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Mere erhvervsarbejde vil sandsynligvis føre til forsinkelser og større frafald.

8.    Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret tid

Partierne er enige om at indføre en kontant bonus til hurtige studerende på de videregående uddannelser. Bonussen udbetales som et stipendium på 2.877 kr. for hver måned den studerende færdiggør studiet hurtigere end normeret tid.

FTF vurdering

FTF er skeptisk over for forslaget. På mange erhvervsrettede videregående uddannelser vil det ikke være muligt at færdiggøre uddannelsen på under normeret tid.

Ud over det vil ordningen være det økonomerne kalder dødvægt. D.v.s. at man belønner en adfærd, som vil være gældende for visse studerende også uden en bonus. Desuden vil motivationen til at skynde sig meget for at få en bonus  ikke virke for særlig mange studerende, og beløbet, der er afsat til dette, vil kunne bruges mere fornuftigt andet sted i systemet.

9.    Øget støtte til befordringsgodtgørelse

Partierne er enige om at justere den ordning, hvor studerende i dag kan søge om befordringsgodtgørelse ud fra kilometersats, hvis der ikke er offentlig transport på hele eller dele af strækningen mellem bopæl og uddannelsessted eller hvis rejsetiden bliver væsentlig forlænget med offentlig transport.

FTF vurdering

FTF kan umiddelbart støtte alle forslag, som nedsætter de studerendes udgift til transport til uddannelsesstedet. Det virker ikke så gennemskueligt hvordan dette forslag, som relaterer sig til transport i eget køretøj hænger sammen med det Ungdomskort (rabat til transport for studerende med offentlige trafikmidler) som træder i kraft pr. 1. august 2013.

10. Opfølgning på EU-domstolens dom om SU til udenlandske studerende

EU-dommen betyder, at udenlandske studerende har ret til SU hvis de samtidig har status som arbejdstagere.

Partierne konstaterer, at dommen medfører en merudgift for SU-systemet, og tager til efterretning at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. på de kommende finanslove.

Partierne er enige om at følge udviklingen, og Uddannelsesministeriet vil lave en årlig status for antallet af udenlandske borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil.

Såfremt udviklingen afviger for det forudsatte forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre finansieringen inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer.

FTF vurdering

Situationen er uoverskuelig. Efter FTF-opfattelse bør en væsentlig overskridelse af den forudsatte finansiering af SU til udenlandske borgere medføre at denne ekstraudgift finansieres uden at der sker en formindskelse af ressourcerne til de andre udgiftsposter i SU-systemet.

Initiativer til fremme af en aktiv studiegennemførelse

Der indføres en ”Fremdriftspakke” indeholdende bl.a. nye regler, der sikre bedre rammer for merit, studieskift og optag. Fag i udlandet eller fra en anden dansk uddannelsesinstitution skal, hvis de er forhåndsgodkende, sikre merit. Der skal også være bedre merit ved studieskift og praktikforløb.

Overgangen mellem relevante bacheloruddannelser på universiteter og professionshøjskoler på den ene side og kandidatuddannelser på den anden side skal gøre mere fleksibel. Dels ved at minimere krav om faglig supplering, dels at give de studerende mulighed for i højere grad at tage fat i deres kandidatuddannelse, inden bacheloruddannelsen er fuldført.

Universiteterne skal udvikle flere kandidatuddannelser, der er mere målrettede professionsbachelorer, sådan at professionsbachelorer kan optages direkte og uden supplering. I dette udviklingsarbejde forudsætter partierne at universiteter, Professionshøjskoler og Erhvervsakademier indgår i et tæt samarbejde for at skabe større faglig sammenhæng mellem uddannelserne.

Universiteterne får fremover pligt til at sikre, at samtllge studerende hvert studieår bliver tilmeldt uddannelsernes fag og prøver svarende til 60 ECTS-point.

Hvis den studerende bliver forsinket ønsker partierne en væsentlig forøgelse af universiteternes udbud af sommerkurser frem mod 2020.

Det foreslås endvidere, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal have en generel mulighed for vinteroptag, og institutionerne opfordres til øget brug af vinterstudiestart på de uddannelser, det er relevant.

De nye regler skal – hvor det er muligt - gælde fra sommeren 2014

FTF vurdering

FTF er meget positiv overfor disse forslag.  FTF har længe talt for, at der skal udvikles bedre muligheder for videreuddannelse og sporskifte indenfor og imellem de forskellige dele af det videregående uddannelsessystem, og at der skal sikres reelle meritmuligheder mellem uddannelserne.

Det er også yderst positivt at regeringen slår fast, at man skal minimere kravet om faglig supplering. Understregningen af at udviklingen af nye universitetsuddannelser målrettet professionsbachelorer etc. skal ske i et tæt samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler og Erhvervsakademier er også positivt.

FTF er også positiv overfor en øget anvendelse af vinteroptag, på de uddannelser det er relevant.

Brugen af sommerkurser, for at fremme at de studerende kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, har længe været et vigtigt emne i den uddannelsespolitiske diskussion. Der bliver nu mulighed for i stor skala at efterprøve om sommerkurser er en relevant løsning på problemet om at nedsætte den samlede studietid.

Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietiden

Det foreslås, at universiteterne forpligter sig til frem mod 2020 at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. For universiteter, der allerede ligger lavt i studietid, er målet at fastholde det nuværende niveau.

Hvis universiteterne ikke når målet, vil det udløse mindre bevilling, og universiteterne får dermed en økonomisk tilskyndelse til at prioritere gode uddannelsesforhold og bedre studietilrettelæggelse.

FTF vurdering

Som udgangspunkt er det vurderingen, at det kan give god mening yderligere at forpligte universiteterne til en ekstra indsats for at begrænse studietidsforlængelserne. Forslaget kan dog også forårsage, at universiteterne slækker de interne kvalitetskrav til eksamener og prøver for at beholde den givne bevilling. Alternativt vil de have færre midler til at sikre kvalitet i uddannelserne.

Studiestartsprøve

Partierne er enige om, a give de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at indføre studiestartsprøve ved uddannelsens begyndelse. Prøven afholdes på de uddannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskeven reelt har påbegyndt uddannelsen.

FTF vurdering

Det er opfattelsen at forslaget hovedsagelig retter sig mod universitetsuddannelserne med den struktur, der er der. Forslaget har næppe meget relevans på f.eks. professionsbacheloruddannelserne. Det er dog væsentligt at holde fast i at studiestartsprøver kun igangsættes på de uddannelser, hvor det er relevant.

 

Kontaktinformation

Jørgen Pater

Jørgen Pater

Konsulent

Telefon: 3336 8816

Mobil: 2121 8816

Få nyhedsbrev om Uddannelse !

> Aktuelt

FTF foreslår ny fordeling af penge til forskning og udvikling

05.06.13 [FTF nyhed]

Seks ud af ti tager en videregående uddannelse som lærer, sygeplejerske eller bygningskonstruktør. Der bliver brugt få penge på at forske i områderne. Ny uddannelseslov må sikre anvendt forskning og udvikling i uddannelserne, mener FTF.

Aftale er en god nyhed for ledige

20.05.13 [FTF nyhed]

Det er godt nyt for ledige, at regeringen og Enhedslisten nu er enige om en løsning for ledige. FTF er især glad for, at der er fundet en løsning for dem, der ville miste dagpengene fra 1. juli, og at det ikke bliver...

Fakta: Unge gennemfører uddannelse tidligere

19.02.13 [FTF nyhed]

Unge gennemfører uddannelse tidligere end før. Siden 2006 er alderen ved fuldførelse af videregående uddannelse faldet med 0,9 år. Læs om tallene her.