Nyt om strategiske forskningsmidler og opslag af frie forskningsmidler

[ Notat ]

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udsendt en pjece om temaer, hvortil der kan søges strategiske forskningsmidler i 2010. Materialet indeholder også oplysning om informationsmøder og ansøgningsfrister mv. Endvidere har Det Frie Forskningsråds offentliggjort sine opslag 2010.

| 13.01.10 11:14

Strategiske forskningsmidler

Det Strategiske Forskningsråd fordeler i 2010 i alt knap 1,1 mia. kr. til forskningsprojekter indenfor temaerne ”Bæredygtig energi og miljø”, ”Sundhed, fødevarer og velfærd”, ”Strategiske Vækstteknologier”, ”Individ, sygdom og samfund”, ”Transport og infrastruktur”, ”Uddannelse og kreativitet” samt ”EU-netværksmidler”.

Under disse overskrifter finder man bl.a. forskningsmidler til rehabilitering, som er en del af trepartsaftalen fra 1997. Der er tidligere i 2009 uddelt midler af puljen til et forskningsprojekt, der undersøger, om koordineret rehabilitering af skulderopererede kan hjælpe de opererede skulderpatienter tilbage i arbejde (se evt. nærmere i bilag 1).

Man finder også de midler til uddannelsesforskning og forskning i professionsuddannelsernes arbejdsfelt, som er specielt afsat i forbindelse med udmøntning af globaliseringspuljen. Der er tidligere i 2008 uddelt midler af puljen til forskningsprojekter (se evt. nærmere i bilag 2), der vedrører

Tidspunkt for informationsmøder samt frist for fase1-ansøgninger fremgår af pjecen ”Har I Forskningsideen?”. Download pjecen.

Frie forskningsmidler

Det Frie Forskningsråd uddeler i 2010 godt 1,3 mia. kr. til konkrete forskningsprojekter baseret på forskernes egne initiativer. Hovedansøgningsfristen flyttes til den 1. marts 2010. Det skyldes, at rådet i højere grad vil gøre brug af ekstern bedømmelse af indkomne ansøgninger.

Det Frie Forskningsråd har fem faglige råd. Inden for hvert råds arbejdsfelt er det angivet, hvilke projekttyper, der kan søges støtte til, og inden for hvilke frister. Download pjecen.

 

Kontaktinformation

Bodil Rasmussen

Bodil Rasmussen

Konsulent

Telefon: 3336 8869

Mobil: 2685 8869

Få nyhedsbrev om Uddannelse !

 
Læs mere i bilag 1 og 2
 
 

> Aktuelt

Minister dropper forringelse af lediges uddannelse

08.02.12 [FTF nyhed]

De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.

EU: Danmark må acceptere lærere uden fuld uddannelse

25.01.12 [FTF nyhed]

EU vil tvinge danske skoler og institutioner til at acceptere lærere og pædagoger uden fuld uddannelse. FTF er kritisk over for EU-regler, der vil svække uddannelseskrav i Danmark.

Nyuddannede ledige får ikke dårligere mulighed for efteruddannelse

20.12.11 [FTF nyhed]

Regeringen vil alligevel ikke afskaffe nyuddannede lediges mulighed for relevant uddannelse efter nytår. En god idé, for mange nyuddannede har ikke andre muligheder, mener FTF.