Nødlidende globaliseringsmålsætninger kræver handling

Uddannelse og innovation fylder meget i globaliseringsstrategien, men der er nu brug for en meget stærkere satsning på professionsuddannelserne og offentlig innovation, som er helt afgørende for at fremtidssikre den danske model i den internationale konkurrence.

Regeringens globaliseringsstrategi fra 2006, der blev udarbejdet i dialog med Globaliserings-rådet, indeholder en række fornuftige og fremsynede målsætninger. På to af de centrale områder i strategien – uddannelse og innovation – er der dog behov for langt mere målrettede og dedikerede satsninger, hvis målene skal nås. I det følgende gennemgås en række fremadrettede forslag fra FTF, der kan følge op på strategien på disse to områder.

Professionsuddannelserne skal prioriteres
Det var et meget væsentligt element i globaliseringsstrategien at prioritere uddannelse, videnudvikling og forskning højt. Det kom bl.a. til udtryk i fusionen af eksisterende videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med etablering af professionshøjskoler og erhvervsakademier og i målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal have en videregående uddannelse.

FTF var og er fortsat helt enig i denne prioritering og i målsætningerne. Desværre har det været svært at genfinde regeringens globaliseringsstrategi i den økonomiske prioritering af især de videregående uddannelser, som leverer højt kvalificeret arbejdskraft til velfærdssam-fundet – det gælder både uddannelse til de traditionelle offentlige arbejdsområder, fx sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere, og uddannelse til væsentlige private serviceområder inden for den finansielle sektor, it, teknik og byggeri mv.

Finansloven for 2008 fjernede en væsentlig del af det økonomiske grundlag for professions-højskolernes og erhvervsakademiernes arbejde med at løfte kvaliteten i uddannelserne, bl.a. gennem et videngrundlag, der hele tiden udvikles og baseres på nyeste viden fra praksis og samarbejde med forskningen.

Finansloven for 2009 har ikke rettet op på den økonomiske ubalance, og der er på nuværende tidspunkt ikke nogen langsigtet plan for, hvordan de erhvervsrettede videregående uddannelser vil blive prioriteret politisk – og økonomisk.

FTF mener, at dette er en kortsigtet og uholdbar politik.

Selv om den økonomiske og finansielle krise medfører stigende ledighed, står vi samtidig med ubesatte stillinger inden for væsentlige velfærdsområder, og udsigt til en ubalance, der bliver værre i de kommende år, hvor store grupper forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Søgningen til uddannelserne har gennem en årrække været faldende, og frafaldet stigende.

Ansøgertallene til kvote 2 i foråret 2009 indikerer, at udviklingen nu måske omsider vender, men der er langt igen, før vi opnår en tilgang, der matcher afgangen fra professionerne og den øgede efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft. Vi står overfor et problem, der ikke går væk af sig selv.

FTF har derfor sammen med de store offentlige arbejdsgivere KL og Danske Regioner samt Professionshøjskolernes rektorkollegium udarbejdet en national strategi, der skal vende udvik-lingen, specielt på velfærdsuddannelserne. Strategien indeholder 8 overordnede anbefalinger og 53 konkrete forslag til indsatser, der tilsammen skal sikre at flere søger ind på uddannelserne, at flere gennemfører uddannelserne, og at uddannelsernes kvalitet udvikles.

Den nationale strategi omfatter mange forskellige former for initiativer, der har forskellige aktører. Uddannelsesinstitutionerne har selvklart en væsentlig del af de konkrete opgaver, men også arbejdgiver- og arbejdstagerorganisationerne påtager sig at løfte, hvor de kan.

Regeringen har imidlertid en afgørende rolle for, at strategien kan realiseres: at give de er-hvervsrettede professionsuddannelser prioritet – ikke bare i ord, men i handling, gennem flerårige bevillinger til arbejdet med uddannelsernes kvalitet. Der er behov for et generelt løft af uddannelsestaxametrene og at der tilføres uddannelserne ekstra bevillinger til arbejdet med rekruttering og vejledning, bekæmpelse af frafald og frem for alt udvikling af det videngrundlag, der skal sikre kvalitet i uddannelserne og dermed professionernes udvikling.

Det indebærer bl.a., at

• videncenterfunktioner og udviklingsbasering opprioriteres gennem økonomiske bevillinger, så omsætning af nyeste viden fra forskning og praksis til uddannelserne reelt bliver mulig
• udviklingsbaseret viden sikres en national og anerkendt formidling
• formidling af ny viden sker gennem grund-, efter- og videreuddannelserne og i samarbejde og dialog mellem de forskellige aktører og interessenter på området
• der afsættes yderligere ressourcer til forskning inden for uddannelse og professionernes arbejdsfelt
• der skabes sikkerhed for, at professionerne og videncentrene inddrages i forskningsprojekter, og får adgang til nyeste viden.

Der er brug for tilførsel af nye økonomiske ressourcer. Løsninger, der blot indeholder en omprioritering af sektorens i forvejen utilstrækkelige ressourcer er ikke løsninger. FTF kan ikke stærkt nok opfordre til, at regeringen tager opgaven på sig med at skaffe et generelt løft gennem nye, flerårige bevillinger til sektoren i forbindelse med forhandlingerne om globaliseringspuljen og finansloven for 2010.
Den nationale strategi for velfærdsuddannelserne vedlægges.

Innovation bør styrkes i den offentlige sektor
FTF kan fuldt ud bakke op om globaliseringsstrategiens målsætning om, at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. På dette område er der dog ligeledes behov for en øget satsning for at indfri målsætningen. Bl.a. viser de seneste tal, at andelen af produkt- eller procesinnovative virksomheder er faldet fra 37 pct. i 2004-06 til 28 pct. i 2005-07.
De igangsatte initiativer omkring brugerdreven og medarbejderdreven innovation er positive, og FTF vil fortsat deltage konstruktivt i arbejdet med at udbrede kendskabet til disse tilskudspuljer. Initiativerne kan imidlertid ikke stå alene. I stedet bør der igangsættes en langt mere systematisk og målrettet indsats for innovation i den offentlige sektor.
I forbindelse med trepartsaftalerne i sommeren 2007 blev der aftalt at lade Rådet for Teknologi og Innovation udarbejde en ny strategi for offentlig innovation. FTF deltog aktivt i udarbejdelsen af strategien, som indeholder flere gode elementer. Desværre er strategien endnu kun blevet økonomisk prioriteret i meget begrænset omfang (udvidelse af erhvervs ph.d-ordningen). FTF foreslår derfor, at der ved de kommende forhandlinger om globaliseringspuljen afsættes 80 mio. kr. årligt til strategien, hvori følgende nye initiativer er særlig perspektivrige efter FTF’s vurdering:

• Videncenter for offentlig innovation. Centret skal bidrage til opbygning, opsamling og spredning af viden om innovation i den offentlige sektor. Der mangler nemlig i høj grad viden om, hvad der virker – fx hvordan man skaber de bedste betingelser for medarbej-derdreven innovation.
• Innovationsrejsehold. Der foreslås oprettet et korps af innovationskonsulenter, der kan rejse rundt til offentlige institutioner og hjælpe dem med at identificere innovationsbehov og starte innovationsprojekter.
• Innovationsledelse. For at fremme innovationskulturen i det offentlige, er det vigtigt at styrke ledere og medarbejderes innovationskompetencer. Derfor foreslås der bl.a. oprettet efteruddannelsestilbud, som kan ruste ledere og medarbejdere til at lede og indgå i inno-vationsprojekter.
• Living labs. Der er behov for ”frirum”, hvor medarbejdere og ledere mv. kan eksperimen-tere med udvikling af nye ideer og metoder. Laboratorierne kan evt. kobles til det foreslå-ede videncenter, så erfaringerne kan opsamles og spredes.

Angående sidstnævnte forslag har FTF også foreslået etablering af et nyt og ambitiøst pro-gram for styringslaboratorier i den offentlige sektor, hvor målet er at skabe mindre bureau-krati ved at åbne og understøtte reelle muligheder for, at der lokalt kan afprøves nye sty-rings-, dokumentations- og ledelsesformer. Det foreslås, at der afsættes en økonomisk ram-me på 100 mio. kr. over en fireårig periode til programmet.
En nytænkning af styringen af den offentlige sektor er nemlig også en vigtig faktor med hensyn til at øge innovationskraften i det offentlige. En helt ny undersøgelse blandt FTF’s medlemmer viser, at omfanget af dokumentation er steget de senere år. Faktisk bruger FTF’erne i den offentlige sektor i alt ca. 60 mio. timer om året på dokumentation, svarende til ca. 36.000 fuldtidsstillinger. Hvis blot en mindre del af dokumentationsopgaverne kan fjernes, er der således stadig et betragteligt arbejdskraftspotentiale.
De ansatte vurderer samtidig ofte, at dokumentation ikke gør servicen bedre for borgerne. Til gengæld har de ansatte, som har været inddraget i udvælgelsen af dokumentationsfor-merne, en mere positiv vurdering af dokumentationens effekter end de medarbejdere, som ikke har været inddraget. Det understreger yderligere behovet for nye styringsformer i den offentlige sektor med mere vægt på, hvad der er fagligt meningsfuldt for medarbejderne, og hvad der understøtter opbygning af en meget stærkere innovationskultur i det offentlige.