
Mette Langager
Konsulent
Telefon: 3336 8846
Mobil: 4045 8846

Ledigheden blandt unge sygeplejersker, lærere og pædagoger er stigende og er inden for de seneste måneder nærmest eksploderet. Der er behov for at sikre, at de unge fremover ikke flygter fra fag, hvor der snart kommer til at mangle arbejdskraft, mener FTF.
På bare fire måneder - fra august 2010 til december 2010 - er ledigheden steget over 100 procent blandt unge sygeplejersker til en ledighedsprocent på 5,2.
Blandt unge pædagoger og folkeskolelærere er ledigheden i samme periode også vokset markant, nemlig med 50 procent. Det betyder, at ledigheden for de unge pædagoger nu ligger på 5,9 procent, og for de unge lærere på 5,4 procent.
Dermed fortsætter den stigning i ledigheden, som der var været blandt unge medlemmer af FTF, siden krisens begyndelse i sommeren 2008. FTF er hovedorganisation for ca. 450.000 offentligt og privatansatte, som fx sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, politibetjente mv.
Bruttoledigheden (ledige og aktiverede) for 25-29 årige sygeplejersker, lærere og pædagoger, januar 2008 - januar 2010, sæsonkorrigeret. Ledighed i procent.
Kilde: FTF på baggrund af Danmarks Statistik
Den stigende ledighed for de nyuddannede inden for store faggrupper i velfærdssamfundet kaster en tung skygge ind over det glade budskab om fald i ledigheden blandt unge, som beskæftigelsesministeren netop har udsendt. Det mener FTF.
Af Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste nyhedsbrev Samspil.info fremgår det nemlig, at ledigheden blandt unge generelt er faldet. Det afliver myten om, at ungdomsledigheden er eksploderet sidste år, hedder det i nyhedsbrevet.
Behov for massiv politisk indsats
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, ser imidlertid ingen myter aflivet – tværtimod:
”Der er ikke tegn i sol og måne på, at ungeledigheden falder blandt de faggrupper, som er målrettet til arbejde i den offentlige sektor. Tværtimod har vi en klar forventning om, at ledigheden fortsat vil stige voldsomt, efterhånden som de kommunale besparelser effektueres, og regionerne svinger sparekniven”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at der er behov for en massiv beskæftigelsespolitisk indsats for at sikre, at en generation af nyuddannede fagprofessionelle ikke forlaget faget. Her peger FTF især på at der indføres ordninger med jobrotation, hvor unge kan få relevant joberfaring og tilknytning til faget, samtidig med at der frigøres plads til at de erfarne medarbejdere kan efteruddanne sig.
”Det er helt afgørende at sikre sig, at de unge ikke flygter fra de her fag. Vi ved jo, at der lige rundt om hjørnet vil brug for sygeplejersker, lærere og pædagoger”, siger Bente Sorgenfrey.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.
08.05.12 [FTF nyhed]
Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...
24.04.12 [Notat]
AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...