Høringssvar til Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede

FTF tvivler på at det er muligt at realisere målsætningerne i lovforslaget inden for den angivne tidsramme, og er skeptisk overfor hensigtsmæssigheden af at indføre ordningen for en begrænset tidsperiode på ét år. Forslaget stiller nyuddannede i en situation, hvor deres forsørgelse er uafklaret i mellemperioden, og der er ikke pligt til at fastsætte regler, der giver den enkelte tilstrækkelig sikkerhed for, hvilke kompetencer der opnås i forløbet. FTF tager afstand fra en ordning, der forringer de studerendes/nyuddannedes økomiske vilkår. FTF anerkender dog de gode intentioner med forslaget, som måske med tiden vil kunne nedbringe ledigheden blandt nyuddannede i visse fag.

FTF har modtaget Forslag til lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede i høring og har følgende foreløbige bemærkninger:

Lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede 

Tidsrammen

Der foreslås en særlig ordning, som gælder i perioden 1. februar 2010 til 31. januar 2011, og hvor nyuddannede studerende, som afslutter deres uddannelse efter 1. januar 2010, skal kunne begynde på et kompetenceudvidende forløb. De allerførste studerende, der kan benytte muligheden, vil efter overgangsordningen skulle søge om optagelse senest den 1. marts 2010.

Inden da skal de kompetenceudvidende forløb være beskrevet af uddannelsesinstitutionerne, og ansøgninger om del i puljen til de særlige kompetenceudviklende forløb være behandlet af de relevante ressortministerier. Beskrivelsen af de kompetenceudvidende forløbs indhold og anvendelighed skal være kommunikeret til nyuddannede studerende, som også skal have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med dem og overveje, om de skal vælge denne mulighed frem for at gå direkte ud på arbejdsmarkedet. Endvidere skal de respektive ressortministerier fastsætte nærmere regler for de særlige kompetenceudvidende forløb, bl.a. om ansøgningsproceduren for optagelse, klageregler og hvilke uddannelser, der giver grundlag for optagelse på de særlige kompetenceudvidende forløb.

Det forekommer desværre ikke realistisk, at disse ret omfattende processer kan gennemføres inden 1. marts 2010.

Det forekommer heller ikke hensigtsmæssigt at gennemføre et så relativt stort udviklings- og informationsarbejde om en ordning, der på forhånd er begrænset til at være tidsbegrænset til ét års varighed, og hvis omfang af økonomiske grunde er meget begrænset.

Den studerendes forsørgelse

Det fremgår af lovforslaget, at det bl.a. stilles som krav, at den nyuddannede inden uddannelsens afslutning skal indgive ansøgning om optagelse på et kompetenceudvidende forløb, og at pågældende ikke må have modtaget dagpenge i perioden fra afslutningen af en uddannelse til påbegyndelsen af det særlige kompetenceudvidende forløb.

Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, at det er tiltænkt, at venteperioden mellem uddannelsens afslutning og påbegyndelse af et særligt forløb ikke må være for langstrakt. Det særlig forløb skal normalt være påbegyndt 1 måned efter, at ansøgeren har afsluttet sin uddannelse, men i sommerperioden kan det grundet uddannelsesinstitutionernes semesterstruktur gå længere tid. Noget tilsvarende forventes i det kommende forår, hvor de særlige kompetenceudvidende forløb starter op. De respektive ministre vil inden for deres ressort fastsætte nærmere regler om den maksimale længde for tidspunktet for uddannelsens afslutning til det særlige forløb påbegyndes.

Der fremgår omvendt ikke noget om, hvad den enkelte studerende skal leve for i de måneder, der måtte gå, inden det særlige forløb går i gang, og det bliver muligt at oppebære den ny SU-lignende støtte til dette.

FTF tager afstand fra en ordning, der forringer de studerendes/nyuddannedes økonomiske vilkår. Det er en uhensigtsmæssig begrænsning, at dimittenden ikke må have modtaget dagpenge mellem afslutningen af uddannelsen og påbegyndelsen af et kompetenceudvidende forløb. Det ville være langt mere relevant at give også nyuddannede, der fx efter 3 måneders ledighed ikke har kunnet finde beskæftigelse, muligheden for at gennemføre et kompetenceudvidende forløb. Derved bliver ordningen i højere grad målrettet dem, der rent faktisk ikke kan finde beskæftigelse, samtidig med, at den enkelte dimittend får en bedre forudsætning for at vurdere, hvad et relevant kompetenceudvidende forløb vil være i forhold til pågældendes egen situation.

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

Krav til indholdet af et kompetenceudvidende forløb

Det fremgår af formålsbestemmelsen, at kompetenceudvidende forløb skal forbedre og udbrede de nyuddannedes kompetencer i forhold til aktuelle jobmuligheder og begrænse risikoen for, at nyuddannede bliver ledige efter endt uddannelse, samt at der er tale om heltidsforløb, som sammensættes med udgangspunkt i fag på eksisterende heltidsuddannelser. Forløbet opgøres i ECTS-points.

I lovforslagets bemærkninger henvises til, at uddannelsesinstitutionerne allerede kan tilbyde enkeltfag og fagspecifikke kurser fra deres heltidsuddannelse som deltidsuddannelse/åben uddannelse.

Forståelsen er, at de kompetenceudvidende forløb udvikles som ”pakker” af den enkelte institution, og godkendes af det respektive ressortministerium, men at de generelle regler for uddannelser udbudt som deltidsuddannelse/åben uddannelse i ivrigt gælder disse forløb, herunder bl.a. eksamensbekendtgørelsen. Det står ikke klart, om dette indebærer, at der er prøvekrav forbundet med hvert enkelt element i et kompetenceudvidende forløb, eller om der gælder særlige regler for fx fagspecifikke kurser og projektorienterede forløb.

Det fremgår ikke klart, at der er indholdskrav til de kompetenceudvidende forløb herud over, og heller ikke, hvordan opgørelsen på ECTS-points vil foregå, fx hvor fagspecifikke kurser indgår i forløbet. Der savnes også en nærmere beskrivelse af, hvad der ligger i begrebet projektorienterede forløb, som omtales i bemærkningerne til § 1.

Det fremgår heller ikke, om en del af det kompetenceudvidende forløb kan gennemføres i udlandet, hvilket kunne være en relevant mulighed for nyuddannede, der har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Det foreslås, at de respektive fagministre forpligtes til at fastsætte krav til beskrivelsen af det enkelte kompetenceudvidende forløb på en måde, så den studerende kan se, hvorfra de enkelte elementer i forløbet er hentet, hvilket antal ECTS-points de giver og hvilken merit de enkelte elementer eller forløbet som helhed vil udløse, enten i forbindelse med fortsat uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Uddannelser der giver adgang til kompetenceudvidende forløb

Det fremgår af lovforslagets § 3, at de respektive ressortministre fastsætter regler om, hvilke uddannelser der skal kunne danne grundlag for optagelse på de særlige kompetenceudvidende forløb, og af bemærkningerne hertil, at beslutningen træffes efter høring af arbejdsmarkedets parter.

FTF ser frem til at få lejlighed til at udtale sig konkret om hvilke uddannelser, der skal være omfattet af ordningen.

I forbindelse med fastlæggelse af, hvilket statistisk grundlag der skal indgå i beslutningsgrundlaget, vil FTF pege på behovet for, at ledighedsstatistikken for nyuddannede også kommer til at omfatte dimittender fra juli 2009.