
Jørgen Pater
Konsulent
Telefon: 3336 8816
Mobil: 2121 8816
Undervisningsministeriet har medio juni 2010 anmodet FTF om evt. bemærkninger til EVA-undersøgelse af ”Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området m.m.”.
I ministeriets brev fremgår det, at EVA´s rapport er en del af lovovervågning af lov nr. 556 og sendt i høring med det formål at vurdere:
• Lov nr. 556 af 6. juni 2007 (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet mv.) virkning og kvalitet
• Institutionernes rolle og ansvar.
FTF har følgende bemærkninger til EVA-undersøgelsen:
I forhold til en lovrevision kan Undervisningsministeriet gennem regelændringer fremme brugen af realkompetencevurdering:
· Fjerne reglen om deltagerbetaling for RKV på videregående VEU. EVA har i sin undersøgelse ikke lavet en spørgeskemaundersøgelse om betydningen af deltagerbetaling som en væsentlig barriere for at gøre brug af RKV, men det er entydigt påpeget i andre sammenhænge, at deltagerbetaling er en barriere for brug af RKV.
· Sikre at regeringen foreslår, at udvide lovens område til også at omfatte masteruddannelser. Der er efter FTF´s opfattelse ikke nogen grund til at antage, at realkompetence kun kan være til stede til og med diplomniveau. (Professionelle, der har specialiseret sig inden for et felt i en årrække, kan meget vel have realkompetencer på masterniveau. Efter gældende regler har de dog kun mulighed for at søge merit for formelle uddannelsesdele, men ikke for viden, færdigheder og kompetencer, der er erhvervet på anden vis.)
Ud over dette vil FTF i relation til undersøgelsen anbefale:
· At der skabes en økonomisk incitamentstruktur, der gør institutionerne interesserede i at lave RKV. (fx ved at indføre taxametertilskud for RKV på videregående VEU.)
· At det tydeliggøres ved definition og information at der er forskel på realkompetence og merit samt at der oplyses om retstilstand og klageadgang. (Et problem der er særligt tydeligt i relation til VVU-området)
· At der sker en kvalificering af RKV-arbejdet gennem vejleding og opkvalificering af personer, der arbejder med RKV. (Undersøgelsen viser, at ingen af de institutioner, der har deltaget i undersøgelsen af f.eks. RKV på diplomniveau, har krav om kurser for de medarbejdere, der udfører RKV, selvom mange har deltaget i forskellige former for kompetenceudvikling. Heller ikke alle har fastsat krav eller standarder til brug ved RKV.)
· At der stilles krav om dokumentation i forbindelse med vurdering og anerkendelse af realkompetencer.
Ud over det vil FTF anbefale:
· At undervisningsministeriet sammen med udbyderne og evt. andre interessenter gør en særlig indsats for at øge kendskabet til og brugen af RKV.
· At der sker en inddragelse af deltagerne i systematiske evalueringer af RKV-forløbene og at man bruger disse evalueringer aktivt til forbedringer af RKV.
· At der sker et samarbejde og videnudvikling mellem aktørerne på RKV (fx i form af ERFA-grupper), som undersøgelsen viser at det er gjort på diplomområdet.
Endelig vil FTF foreslå:
· At for at styrke aktivitet, kvalitet og videnudvikling om RKV-arbejdet bør de nye VEU-centre få en central rolle i forbindelse med RKV for centrenes primære målgrupper.
08.02.12 [FTF nyhed]
De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.
25.01.12 [FTF nyhed]
EU vil tvinge danske skoler og institutioner til at acceptere lærere og pædagoger uden fuld uddannelse. FTF er kritisk over for EU-regler, der vil svække uddannelseskrav i Danmark.
20.12.11 [FTF nyhed]
Regeringen vil alligevel ikke afskaffe nyuddannede lediges mulighed for relevant uddannelse efter nytår. En god idé, for mange nyuddannede har ikke andre muligheder, mener FTF.