
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Jens Kragh
Direktør
Telefon: 3336 8802
Mobil: 4040 8802

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's præsident Herman van Rompuy.
Der må også målrettede investeringer og tiltag til, hvis EU skal klare sig gennem det økonomiske uvejr. Det var den klare besked fra en samlet europæisk fagbevægelse som ETUC generalsekretær Bernadette Ségol og vicepræsident i ETUC Bente Sorgenfrey gav til til EU's præsident Herman van Rompuy på et møde onsdag.
FTF's formand Bente Sorgenfrey, brugte til mødet den danske kickstart som et oplagt eksempel for det øvrige EU.
"FTF og den europæiske fagbevægelse er enige om, at vi ikke alene kan følge nedskæringens vej. En lang række økonomer og eksperter peger - ligesom os - på, at der også skal vækst og initiativer til jobskabelse til. I Danmark har regeringen fx vedtaget at prioritere investeringer i infrastrukturprojekter, og det kan andre lande måske lade sig inspirere af," siger Bente Sorgenfrey.
Skarp kritik af plan
Opfordringen kommer på en dag, hvor en samlet europæisk fagbevægelse (ETUC) i skarpe vendinger kritiserer den europagt, som efter planen skal endelig godkendes i marts. Danmark er ikke med i eurozonen, men et flertal i Folketinget ønsker at tilslutte sig den europagt, der i disse dage bliver første behandlet.
Vi har sagt det før og bliver desværre nødt til at gentage, at vi ikke kan spare os ud af krisen. Den bekymring håber vi, at Herman van Rompuy har lyttet til og bruger i det videre arbejde med europagten.
Bente Sorgenfrey, Formand FTF og vicepræsident i ETUC
Den europæiske fagbevægelse kritiserer i lighed med flere fremtrædende økonomer og institutioner som Den Internationale Valutafond (IMF) EU's meget ensidige fokus på at spare. Aftalen mellem eurolandene har få bud på, hvordan der skabes nye job og vækst.
"Vi har sagt det før og bliver desværre nødt til at gentage, at vi ikke kan spare os ud af krisen. Den bekymring håber vi, at Herman van Rompuy har lyttet til og bruger i det videre arbejde med europagten.", siger Bente Sorgenfrey.
Ikke nok bare at spare
ETUC opfordrer derfor EU's præsident og de enkelte landes regeringer til at investere i bæredygtig vækst. Det kan blandt andet være en udbygning af infrastruktur og grøn energi.
"Vi må investere målrettet og satse på grønne og bæredygtige energiformer. Det kan være med til at skabe vækst og forhåbentlig også job - ikke mindst til de mange unge ledige i EU," siger Bente Sorgenfrey.
FTF nyhed: Dansk EU-formandskab skal handle mere om at skabe job
Ifølge ETUC har forhandlingerne og forløbet omkring den fælles genopretningsplan for eurolandene været udemokratisk og ført til voldsomme indgreb i de enkelte landes suverænitet. Grækenland og Italien har blandt andet fået besked på at ændre løn og pensionsforhold uden at inddrage arbejdsmarkedets parter. Det er ifølge ETUC et klart brud med den demokratiske proces, der skal og må være ved reformer af EU's fælles regler.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Jens Kragh
Direktør
Telefon: 3336 8802
Mobil: 4040 8802
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.
08.05.12 [FTF nyhed]
Regeringen afsætter to mia. kr. til videregående uddannelser. Det er helt nødvendigt for at sikre Danmarks langsigtede vækst, mener FTF. Men der må indbygges plads i planen til senere at lempe på den kartoffelkur for...
24.04.12 [Notat]
AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og...