Bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på Undervisningsministeriets område

FTF finder det urimeligt, at den nyuddannede skal træffe beslutning om deltagelse i særlige kompetenceudvidende forløb uden at vide, om de vil have et forsørgelsesgrundlag i mellemperioden. Det foreslås endvidere, at bekendtgørelsen indeholder yderligere krav til beskrivelsen af de kompetenceudvidende forløb, så den nyuddannede har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

FTF har modtaget bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på Undervisningsministeriets område i høring og har følgende bemærkninger:

Forsørgelsesgrundlaget

Det bemærkes, at der nu i bekendtgørelsens § 3, stk. 3, foreslås fastsat en grænse på højst 3 måneder fra afslutningen af den adgangsgivende uddannelse, inden for hvilken det særlig kompetenceudvidende forløb skal påbegyndes. Der foreligger ingen oplysninger om, hvilket forsørgelsesgrundlag den nyuddannede har i perioden mellem afsluttet uddannelse og påbegyndelsen af det kompetenceudvidende forløb. Af Videnskabsministeriets høringsnotat til L 94 fremgår, at ”Om der kan ydes kontant- eller starthjælp vil bl.a. bero på en konkret vurdering af, om der er tale om et ubrudt uddannelsesforløb, da personer, der er under udannelse, som hovedregel ikke er berettiget til at modtage kontant- eller starthjælp.”

Af undervisningsministerens svar på spørgsmål 1 til L 95 fremgår, at perioder mellem to studieforløb typisk vil blive anset for et ubrudt uddannelsesforløb, hvor den pågældende ikke kan få udbetalt kontant- eller starthjælp. Spørgsmålet skal dog afgøres ved en konkret vurdering af, om der er tale om et ubrudt uddannelsesforløb.

FTF finder det urimeligt, at nyuddannede skal træffe beslutning om, hvorvidt de vil deltage i et særligt kompetenceudvidende forløb uden at vide, hvilket forsørgelsesgrundlag de vil have i en periode på op til 3 måneder mellem afsluttet uddannelse og påbegyndelsen af det særlige forløb.

De særlige forløbs indhold

Det fremgår af lovens formålsbestemmelse, at kompetenceudvidende forløb skal forbedre og udbrede de nyuddannedes kompetencer i forhold til aktuelle jobmuligheder og begrænse risikoen for, at nyuddannede bliver ledige efter endt uddannelse, samt at der er tale om heltidsforløb, som sammensættes med udgangspunkt i fag på eksisterende heltidsuddannelser. Forløbets omfang opgøres i ECTS-points.

I lovforslagets bemærkninger henvises til, at uddannelsesinstitutionerne allerede kan tilbyde enkeltfag og fagspecifikke kurser fra deres heltidsuddannelse som deltidsuddannelse/åben uddannelse. Det fremgår også af bemærkningerne til § 2, at hensigten er at give de nyuddannede præcis de supplerende kompetencer, der vil gøre dem tilstrækkeligt attraktive på arbejdsmarkedet.

Det fremgår ikke af det foreliggende bekendtgørelsesudkast, at der er indholdskrav til de kompetenceudvidende forløb herud over, og heller ikke, om eller hvordan opgørelsen på ECTS-points vil foregå, fx hvor fagspecifikke kurser indgår i forløbet. Der savnes også en nærmere beskrivelse af, hvad der ligger i begrebet projektorienterede forløb, som omtales i bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Det fremgår heller ikke, om en del af det kompetenceudvidende forløb kan gennemføres i udlandet, hvilket kunne være en relevant mulighed for nyuddannede, der har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.

Det foreslås, at bekendtgørelsen kommer til at indeholde krav til beskrivelsen af det enkelte kompetenceudvidende forløb på en måde, så den studerende – før vedkommende søger optagelse på forløbet - kan se

Hvilke uddannelser skal give adgang til særlige kompetenceudvidende forløb

Den samlede dimensionering af særlige kompetenceudvidende forløb på Undervisningsministeriets område er ganske lille, jf. videnskabsministerens svar på spørgsmål 1 til L 94, vil der kunne gennemføres i alt 86 særlige kompetenceudvidende forløb á 30 ECTS-points. Set i det lys kan det være vanskeligt at foretage en meningsfuld prioritering af, hvilke uddannelser, der skal være adgangsgivende.

Udviklingen på arbejdsmarkedet er i øjeblikket præget af usikkerhed, ikke mindst i sundhedssektoren, og den fremtidige beskæftigelsessituation er derfor vanskelig at forudsige. FTF mener ikke, at fx nyuddannede fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre på forhånd skal være udelukket fra muligheden for at blive optage på særlige kompetenceudvidende forløb.

De aktuelle beskæftigelsesmuligheder for nyuddannede er ikke udtryk for en overproduktion, men for at der i en overgangsfase kan være særlige udfordringer for særlige grupper – selvom det er kendt, at der på et lidt længere sigt er stort behov for netop disse professionelle.

FTF foreslår, at ordningen bekendtgørelsesmæssigt holdes åben for alle og at ledighedstallene for nyuddannede løbende følges i forhold til udbud af særlige kompetenceudvidende forløb.