Behov for flere penge til viden om læsning

Danske børn skal være langt bedre til at læse, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale. Alligevel har satsningen på et Nationalt Videnscenter For Læsning været lille i forhold til ambitionerne. Også andre videnscentre har problemer med utilstrækkelig finansiering.

I sin nytårstale henvendte statsminister Lars Løkke Rasmussen sig direkte til de danske skolebørn for at fortælle dem, at deres læseevne er kilden til opnå dét, statsministeren kaldte for ”det pureste guld i vor tid”: Viden. Derfor oprettede regeringen i 2006 et såkaldt Nationalt Videnscenter For Læsning, der skulle samle viden om, hvordan danske skolebørn bliver bedre til at læse. I første omgang med en bevilling frem til 2009 på 6,5 mio. kroner samt en ekstrabevilling på 3,5 mio. kroner frem til 2011 på 3,5 mio. kroner.

Videncentret har opnået gode resultater med at sætte læsning på dagsordenen. Derfor undrer det leder af Nationalt Videnscenter For Læsning, Klara Korsgaard, at videnscentret ikke er kommet på finansloven, men i stedet er nødt til at bede om bevillinger for at kunne fortsætte. Efter at videnscentrets bevilling udløb december 2009 venter centret således på svar på en ansøgning om at kunne fortsætte det hos rektorkollegiet i professionshøjskolerne.

”Med statsministerens ønske om at prioritere læsning forstår jeg ikke, hvorfor centret ikke er kommet på finansloven. Nu skal vi i stedet ud på det fri marked og kæmpe os til bevillinger,” siger Klara Korsgaard.

Den undring deles af FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der efterlyser en bedre sammenhæng mellem handling og ord.

”Videncentret For Læsning har vist, at det er nødvendigt at samle viden om læsning for at kunne gøre noget målrettet ved problemet med børns manglende læseevner. Derfor bør regeringen satse mere på området ved at give Nationalt Videnscenter For Læsning større bevillinger og samtidig sikre centret faste bevillinger over finansloven,” siger Bente Sorgenfrey.

Flere penge betyder bedre resultater
Klare Korsgaard peger på, at videnscentret har opnået gode resultater med at samle og viderebringe viden om læsning til især skolelærer. Det har været vigtigt, fordi læsning er fundamentet for at tilegne sig viden i alle fag. Samtidig er det lykkedes at sætte fokus på, at børn helt ned til børnehaveklasseniveau sagtens kan begynde at læse, hvis de har lysten. Endelig har centret haft projekter, der har sat fokus på sprogudviklingens betydning for den senere læseindlæring.

Men selvom centrets resultater har været gode, kunne de have været langt bedre med en større satsning på området, som kunne have resulteret i flere initiativer fra centrets side, mener Klara Korsgaard.

”Vi kunne selvfølgelig have sat flere ting i gang med større bevillinger, men bevillingerne er trods alt udtryk for, at der satses på området. Vi ville især kunnet have satset på mere praktisk forskning af børns læse- og skriveindlæring ude i folkeskolerne,” siger Klara Korsgaard.

Finansiering problem for alle videnscentre
Det er Undervisningsministeriet, der i samarbejde med Professionshøjskolen UCC København, University College Sjælland og VIA University College står bag Nationalt Videncenter For Læsning. Videncentret samarbejder med professionshøjskolerne University College Vest, University College Lillebælt og Universiy College Nordjylland. De øvrige videncentre ved landets professionshøjskoler og erhvervsakademier har ligesom Nationalt Videnscenter For Læsning store problemer med at skaffe tilstrækkelig finansiering til at udvikle, dokumentere og formidle ny viden inden for deres ekspertiseområder.

Det er en alvorlig udfordring for kvalitetsudvikling af uddannelser og professioner, at der ikke er penge til arbejdet med viden, mener FTF’s formand.

”At spare på videnudviklingen er ud fra en samfundsmæssig betragtning rigtig dårlig økonomi. Den ny viden skal sørge for, at de unge, der uddannes til eksempelvis lærere, sygeplejersker og bygningskonstruktører - ja, inden for alle brancher - får en opdateret uddannelse med sig ud som fundament for deres arbejdsliv,” siger Bente Sorgenfrey.