
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

AC og FTF har i fællesskab drøftet udfordringerne i forhold til at realisere både de kvantitative og kvalitative målsætninger for det samlede videregående uddannelsessystem. Se brevet til Statsministeren og notat om forslag om etablering af uddannelsesforum på FTF's hjemmeside.
Notat: Forslag om etablering af uddannelsesforum (PDF-fil)
Hele brevets ordlyd:
Kære Lars Løkke Rasmussen,
AC og FTF har i fællesskab drøftet udfordringerne i forhold til at realisere både de kvantitative og kvalitative målsætninger for det samlede videregående uddannelsessystem.
Problemerne er komplekse, men en væsentlig del afspejler mangel på et samlet blik for udfordringerne i uddannelsessystemet. Der er udviklet en betydelig ”søjletænkning”, som både det politiske system og vi som faglige organisationer må tage et medansvar for at få rettet på. Derfor henvender vi os nu til dig med et forslag om, at regeringen tager de videregående uddannelsers udfordringer op i en samlet analyse og efterfølgende handleplan.
Udfordringerne er udtalte: Trods 95 pct. målsætningen og 50 pct. målsætningen for henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, må vi konstatere, at uddannelsesniveauet i Danmark er vigende og at det bliver stadig mere urealistisk, at uddannelsesmålene opfyldes i 2015. Med den nuværende tendens i de unges uddannelsesmønstre vil mangelen på uddannet arbejdskraft inden for en række central områder blive yderligere forstærket i de kommende år.
Sammenhængen mellem samfundets uddannelsesniveau og dets velstand og velfærd gør det således stadig mere påtrængende at finde langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Fremskrivninger viser, at der frem mod 2019 vil mangle godt 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Lige så alvorligt viser fremskrivningerne, at der vil være et overskud på knap 90.000 ufaglærte og knap 35.000 personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Samtidig tegner der sig nu en ny strukturel udfordring, hvor drengene tabes i uddannelsessystemet. I dag får 53 pct. af pigerne i en ungdomsårgang en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 37 pct. af drengene.
Problemernes løsning kræver en sammenhængende politik, på langs og på tværs af uddannelsessektorer. Derfor foreslår vi i fællesskab, at regeringen nedsætter et Uddannelsesforum som pendant til regeringens Vækstforum. Forslaget om et uddannelsesforum eller uddannelseskommission er ikke ny. Arbejdsmarkedskommissionen vurderede ligeledes et behov for en uddannelseskommission, der kunne komme med forslag, der retter sig direkte mod at øge uddannelsesniveauet.
Det er vort håb, at du og din regering vil se vores fælles henvendelse som et konstruktivt indspark til en af de mest presserende samfundsudfordringer, som Danmark står overfor i de kommende år. Vi bidrager meget gerne i en videre proces hen mod etablering af et Uddannelsesforum.
Med venlig hilsen
Bente Sorgenfrey Erik Jylling,
Formand, FTF, Formand, AC
08.02.12 [FTF nyhed]
De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.
25.01.12 [FTF nyhed]
EU vil tvinge danske skoler og institutioner til at acceptere lærere og pædagoger uden fuld uddannelse. FTF er kritisk over for EU-regler, der vil svække uddannelseskrav i Danmark.
20.12.11 [FTF nyhed]
Regeringen vil alligevel ikke afskaffe nyuddannede lediges mulighed for relevant uddannelse efter nytår. En god idé, for mange nyuddannede har ikke andre muligheder, mener FTF.