Stor fremtidig uddannelsesmangel trods markant flere ansøgere på professionsuddannelser
Professionshøjskolerne har i år markant stigning i ansøgerantallet. Alligevel vil der mangle 65.000 personer med mellemlange og lange uddannelser om blot få år, forudser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der er brug for at øge antallet af uddannelsespladser, påpeger arbejdsmarkedsforsker.
Samtidig med at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd varsler om udbredt mangel på uddannet arbejdskraft i 2019, er det blevet populært at søge ind på professionsuddannelserne for at uddanne sig til blandt andet lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
Landets professionshøjskoler kan melde om stor stigning i ansøgere, der søger ind på uddannelserne som 1. prioritet under kvote 1. og 2.
På det pædagogiske område samlet er stigningen 20 procent flere ansøgere, dækkende over en stigning på 15 procent på læreruddannelsen og 24 procent på pædagoguddannelsen.
På det sundhedsfaglige område samlet har der været en stigning på 18 procent, dækkende over ergoterapeutuddannelsens 43 procent, ernærings- og sundhedsuddannelsen med 6 procent, afspændingspædagoguddannelsen med 6 procent, bioanalytikeruddannelsen med 1 procent, fysioterapeutuddannelsen med 23 procent, jordemoderuddannelsen med 31 procent, radiografuddannelsen med16 procent og endelig sygeplejerskeuddannelsen med 16 procent.
Socialrådgiveruddannelsen har med en stigning på 25 procent ligeledes oplevet en stigende popularitet hos de unge uddannelsessøgende.
Unge vil gøre en forskel
Ifølge formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen, har udsigten til et snarligt større generationsskifte af medarbejdere inden for det offentlige fået de unge til at øjne gode jobmuligheder fremover, ligesom det er inde i varmen at søge mod et værdifuldt arbejde med mennesker.
”Jeg tror, at der er nogle værdier, som bærer igennem i en situation med lavkonjunktur. Der tiltaler arbejdet som sygeplejerske og pædagog en lang række unge. Det er blevet mere accepteret at lægge sit arbejdsliv, hvor man gør en forskel,” siger Laust Joen Jakobsen til Jyllands-Posten.
Kolossal mangel på uddannede i 2019
De unges fornyede lyst til at uddanne sig til job inden for den offentlige sektor kommer på et tidspunkt, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om udsigt til en kolossal mangel på netop personer med en mellemlang uddannelse om blot få år.
Der vil i 2019 være en mangel på 65.000 personer med mellemlange eller lange uddannelser, 40.000 personer med korte videregående uddannelser samt 45.000 personer med en erhvervsuddannelse.
Samlet vil der mangle 150.000 uddannede personer, mens 122.000 med kun en folkeskole- eller en gymnasieuddannelse samtidig vil have svært ved at finde job, lyder beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Konsekvensen af den fremtidige mangel på uddannet arbejdskraft vil være et betydeligt tab af indtægter til statskassen. Frem mod 2019 vil Danmark således gå glip af 21,5 mia. kroner i lavere BNP, forudser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Brug for flere uddannelsespladser
Udsigten til alt for få uddannede unge, og deraf tabt værdi for samfundet, får professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, til at understrege vigtigheden af at skabe flere uddannelsespladser til de unge.
”Det her må være en løftet pegefinger om, at antallet af uddannelsespladser skal øges,” siger han til Berlingske Tidende.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, bakker op om ønsket om flere uddannelsespladser.
”Det er virkeligt positivt, at de helt nye søgetal til professionsuddannelserne viser en stor stigning på de fleste uddannelser i forhold til de seneste år. AE´s nye analyse dokumenterer jo også, at der i høj grad vil være brug for de færdiguddannede frem mod 2019. Et afgørende forhold vil selvfølgelig være om de positive søgetal udmøntes i væsentlig flere uddannelsespladser eller om der på en række nye professionsuddannelsesområder vil optræde adgangsbegrænsning,” siger Bente Sorgenfrey.
