Misforstået konklusion i rapport om MED-systemet

Kommunerne og regionerne kan ikke slanke deres lokale MED-systemer efter forgodtbefindende. Det fastslår FTF, efter at en rapport fra KREVI konkluderer, at kommunerne kan reducere antallet af MED-udvalg uden konsekvenser for samarbejdet.

Der er tale om en misforståelse af formålet med MED-aftalen, når KREVI i en rapport konkluderer, at kommunerne og regionerne uden videre kan skære i antallet af udvalg i de lokale MED-udvalg, som skal sikre et struktureret samarbejde mellem kommunernes medarbejdere og ledelse.

Det siger konsulent hos FTF, Torben Lenike, efter at analyseinstituttet KREVI i en rapport har konkluderet, at kommunerne og regionerne kan sænke ressourceforbruget ved at reducere antallet af MED-udvalg uden at det får konsekvenser for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.

”Når man i en kommune fastlægger sin MED-struktur, skal den være en spejling af kommunens ledelsesstruktur. Og den kan man egenhændigt selv beslutte,” siger Torben Lenike.

Han gør det derfor klart, at kommunerne kun kan slanke deres MED-systemer, hvis de samtidig slanker deres ledelsesstrukturer.

Det grundlæggende problem i rapporten fra KREVI er således, at der fokuseres så isoleret på strukturen i MED-samarbejdet. Det er derfor forkert, når der i rapporten konkluderes, at kommunerne kan slanke strukturen i MED-udvalgene uden at det vil få bivirkninger for samarbejdet.

Der synes dermed ikke at være blevet undersøgt, hvilke formål de enkelte kommuner og regioner har, mener Torben Lenike:  

”Hvis en kommune skal løse alle de opgaver, som bl.a. er aftalt i overensstemmelse mellem KL og KTO, så er fire møder om året ikke nok”.