Fyringer på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet

Hvidovre Hospital skal reducere med 225 stillinger. Det vil betyde afskedigelse af 60 social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og andre ansatte. Rigshospitalet skal samtidig af med 109 medarbejdere.

Afskedigelserne fortsætter på landets sygehuse. Hvidovre Hospital ventes således at afskedige 60 social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og andre ansatte kun en uge efter, at Rigshospitalet meldte afskedigelser af 109 medarbejdere.

Afskedigelserne på Hvidovre Hospital sker som følge af dårlig økonomi på hospitalet, skriver Berlingske Tidende.

Hospitalsmedarbejderne forventer, at mellem 25 og 30 sygeplejere og social- og sundhedshjælpere vil blive afskediget på Hvidovre Hospital. I alt skal hospitalet reducere med 225 stillinger i form af såvel afskedigelser som naturlig afgang og manglende opslag af ledige stillinger.

I januar modtog 136 medarbejdere ligeledes en fyreseddel på grund af budgetoverskridelser på hospitalet.

 

Kilder: Newspaq, Berlingske Tidende.

 
 
Kontaktinformation
 

Spørgsmål til forfatter

Michael Kjærgaard

Michael Kjærgaard

Journalist, studerende

Telefon: 3336 8831

Mobil:

 
Vil du vide mere?