Kom til konference om arbejdskraftens fri bevægelighed
Tusindvis af mennesker flytter i disse år fra de tidligere østblok-lande til Vesteuropa i jagten på bedre løn- og arbejdsvilkår. 25. november afholder Nordens Fackliga Samorganisation (NFS) i samarbejde med søsterorganisationen Baltic Sea Trade Union Network (BASTUN) en konference i København om de muligheder og udfordringer det giver.
Under overskriften ”Mobility of Labor: Blessing or Perdition?” afholder de faglige samarbejdsorganisationer NFS og BASTUN den 25. november en stort anlagt konference om betydningen af arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU.
På konferencen vil der bl.a. blive set på hvad de store politiske forskelle og forskellene i løn- og arbejdsvilkår landene i mellem betyder ligesom man også vil diskutere konsekvenserne Viking-Rosella og Waxholm-Laval-sagerne.
FTF udgør sammen med AC og LO de danske medlemsorganisationer i NFS.
Download den officielle invitation, programmet og tilmeldingsblanket ved at følge linkene til højre.






