PROSA får ny formand

[ TR-info ]

Niels Bertelsen blev søndag valgt som ny formand på PROSAs delegeretforsamling i Middelfart.

Uden modkandidater valgte de PROSA-delegerede med 75 stemmer for, 8 stemmer imod og 8 blanke stemmer Niels Bertelsen som ny formand. Han afløser Peter Ussing, som har været formand de seneste 6 år.

Niels Bertelsen er 47 år og har tidligere været faglig sekretær i PROSA. I perioden 2000-2005 var han organisatorisk næstformand.

 
 
Links:
 

Læs mere på www.prosa.dk