Nyt kursuskatalog på gaden

[ TR-info ]

FTF’s kursusprogram 2007 for tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter er på gaden.

Programmet rummer igen i år en række nye kurser sammen med kurser fra sidste år, som bliver videreført efter en opdatering af indhold og form. I alt er der mere end 20 forskellige kurser at vælge i mellem i 2007.

Blandt de nye kurser kan nævnes:

Forhandler i MED-systemet: Få inspiration til at øge din indflydelse på de forhandlinger, der kan finde sted i MED-udvalgene og styrk din rolle som diplomat-lobbyist-aktivist-sælger og håndværker.

Fra institution til virksomhed: Få kendskab til de nye spilleregler, når institutioner bliver gjort til virksomheder. En række nye krav skal opfyldes, lederrollen ændres og med det TR-rollen og arbejdspladsen.

Selvvalgt arbejdstid: Få viden om andre måder at tilrettelægge vagter og arbejdstider på, som kan skabe en bedre balance mellem arbejds-,familie og fritidsliv

Derudover tilbydes der naturligvis gamle kendinge som grundkurser for TR, juridiske kurser, arbejdsmiljøkurser og kurser med fokus på personlig udvikling samt meget mere.

Udover kursusprogrammet for TR har FTF også udgivet et kursusprogram for politisk valgte og ansatte i organisationer samt et kursusprogram for ledere.