MED- og arbejdsbetinget stress

Stressretningslinjer  - vejviser til en bedre arbejdsplads

Stress er et alvorligt problem, der kan skade både medarbejdernes helbred og arbejdspladsen. Det er derfor, der skal ekstra fokus på forebyggelse af stress.

Det er medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget i kommuner og regioner, der skal fastlægge retningslinjerne.

I et halvt år har Det Personalepolitisk Forum indsamtlet erfaringer fra en række arbejdspladser for at finde ud af, hvordan retningslinjerne virker i praksis. Denne pjece fortæller om de vigtigste og de lærerige erfaringer - til inspiration på arbejdspladserne til en stadig bedre og mere målrettet indsats mod stress.

Arbejdspladsernes erfaringer med stressretningslinjer er formidlet i en række artikler, som alle findes på www.personaleweb.dk, hvor du også kan finde pjecen om stressretningslinjer.

Hedensted kommune: "Vi bygger på en tro om, at den enkelte arbejdsplads har nogle unikke ressourcer. Derfor skal Hoved-MED give bedre rammer og ikke snævre politikker, som begrænser. Det essentielle er at skabe en kultur, hvor alle tager hånd om hinanden og ledelsen tager ansvar".