
Torben Lenike Petersen
Konsulent
Telefon: 3336 8838
Mobil: 2712 8838
I forbindelse med evaluering af den lokale MED-aftale, er det vigtigt, at såvel MED-organisationen og dens repræsentanter samt de lokale forhandlingsberettigede parter inddrages i evalueringen.
MED-organisationen og dens repræsentanter skal forholde sig til, hvordan MED-arbejdet i kommunen/regionen fungerer. Er der sammenhæng i systemet? Får man den rette indflydelse? Kan MED-organisationen bruges til at udvikle samarbejde aktivt? Osv.
De forhandlingsberettigede organisationer kan foretage ændringer i den lokale MED-aftale – det er der ingen andre der kan.
Det er derfor vigtigt, at der er en dialog mellem MED-hovedudvalget og de forhandlingsberettigede organisationer således, at de ændringsforslag som måtte komme fra MED-organisationens repræsentanter kan indgå i forhandlingerne.
Desuden er det vigtigt, at de forhandlingsberettige organisationer, vurderer den samlede MED-aftale – der er altid noget, der kan beskrives bedre eller § der kan udfyldes bedre. Herunder eksempelvis spørgsmål som arbjdsmiljøarbejdet, TR-vilkår og MED-uddannelse.
Det er ikke nødvendigt at opsige en lokal MED-aftale for at tilføje eller ændre i aftalen, for så vidt, at de lokale parter (de forhandlingsberettige organisationer og kommunen/regionen) er enige om at lade aftale løbe uændret videre i forhandlingsforløbet, kan man foretage de ændringer, der kan opnås enighed om.
Ændringerne kan indskrives i selve aftalen, eller optages som bilag til aftalen.
I begge tilfælde skal det endelige dokument underskrives af begge parter, og det skal angives, hvornår ændringerne træder i kraft.
I dette notat er der inspiration til evalueringen i MED-organisationen samt en gennemgang af de områder, som den lokale aftale som minimum bør indeholde.
Endelig er der et forslag til MED-aftalens arbejdsmiljødel.
God fornøjelse!
Her kan du se evalueringsskemaet og vejledningen - (pdf)